Bergen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Bergen. Der er også andre byer med dette navn, se Bergen (flertydig).
Bergen
Våben Kort
Bergens kommunevåben Bergens beliggenhed
Fakta om Bergen
Kommunenummer: 1201
Fylke: Hordaland
Kommunesæde: Bergen
Areal: 86.5 km² km²
Indbyggere: 277.391 (1. januar 2016)
Politik
Borgmester: Marte Mjøs PersenRediger på Wikidata
Sprog: Neutral
Websted: www.bergen.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 1201.svg
Commons-logo.svg Bergen på Commons

Bergen er en by og kommune i Hordaland; og et tidligere fylke (til 1972) på Norges vestkyst, omgivet af ""De syv fjelde", og omtalt som "Vestlandets hovedstad". Bergen blev grundlagt af Olav Kyrre i 1070 med navnet Bjørgvin, som betyder "den grønne engen mellem fjeldene".

Bergen har i hele sin historie vært en stor international handels- og søfartsby, og var Norges hovedstad i Norges storhedstid, i eftertiden omtalt som Norgesveldet. Bergen blev sæde for Gulatinget fra år 1300. Fra ca. 1360 havde Hansaforbundet et af sine hovedkontorer i Bergen, en handelsvirksomhed som blev videreført på Bryggen helt til 1899. Under Det Dansk-Norske Kongerige var det kongerigets tredjestørste by overgået af København og Altona. Bergen var sæde for Bergenhus len og senere Bergen stiftamt. Bergen by blev eget fylke (amt) i 1831 og indlemmet i Hordaland fylke i 1972. Bergen var Nordens største by frem til 1600-tallet og Norges største by til 1830'erne, og har siden vært Norges næststørste by.

Bergen kommune passerede 275.000 indbyggere i slutningen af 2014.[1] Storbyregionen Bergen og omland har omkring 420.000 indbyggere som udgør 81 % af indbyggerne i Hordaland og 31 % av indbyggerne i Vestlandet.[2]

Bergen er residensby for en række store aktører og institutioner inden for kultur, finans, sundhedsvæsen, forskning og uddannelse. Byen er sæde for Hordaland fylkeskommune, Gulating lagdømme og Bjørgvin bispedømme. Af nationale statlige virksomheder er Fiskeridirektoratet, Konkurransetilsynet, Norsk Internasjonalt Skipsregister og Sjøforsvarets hovedbase lokaliseret i Bergen.

Bergen er centrum for marine, maritime og olierelaterede forskningsmiljøer og erhvervsklynger som er blandt de mest komplette og avancerede i Norge. Bergen har et stærkt og alsidigt erhvervsliv særligt inden for bank og forsikring, byggeri og anlæg, handel og tjenesteyddelser, teknologi, massemedier, fødevareindustri, rejseliv og transport. Bergen har en af Nordens mest trafikkerede lufthavne og en af Europas største og travleste havne,[3] og er udgangspunktet for Hurtigruten og Bergensbanen.

Bryggen står opført på UNESCOs verdensarvsliste og minder om byens historiske tilknytning til Hansaforbundet. Bergens byvåpen med en tretårnet borg i sølv stående på syv fjelde i guld bygger på byens gamle segl, som regnes som Norges ældste. Bergens bysang hedder "Udsigter fra Ulriken". Byen er kendt for sit meget regnfulde vejr, men er et populært rejsemål for både norske og udenlandske turister.

Motiver fra Bergen.

Kommunen[redigér | redigér wikikode]

Kort over Bergen Kommune og nabokommuner

Bergen ligger på Bergen-halvøen i Midthordaland, som er et af de fem distrikter i Hordaland. Kommunen grænser i øst til kommunerne Os, Samnanger og Vaksdal, har søgrænse i syd og vest mod økommunerne Austevoll, Sund, Fjell, Askøy og Meland og søgrænse i nord mod Lindås og Osterøy. Kommunen grænser desuden op til nabodistriktet Nordhordaland.

Bergen var et byamt fra 1831 og et selvstændigt amt fra 1919, indtil byen blev genforenet med Hordaland amt i 1972 i forbindelse med kommunesammenlægningen med de nærliggende kommuner Arna, Fana, Laksevåg og Åsane. Årstad bydel blev stiftet i Bergen i 1915.

Bergen Kommune er hjemsted for retsområdet Bergen tingrett under Gulating gjort Omme og har arealer, der ligger i Bergen domprovsti, Fana, Brande, Arna og Åsane provsti under Bjørgvin bispedømme under den norske kirke. Begge lagmansretter og bispesædet har også hjemsted i Bergen.

Bergen har to rådhuse; det ældste er fra ca. 1500. Byrådsmøder er holdt i den samme sal siden 1561.[Kilde mangler]

Bergen Kommune deltager i hansabysamarbejdet "Union of Baltic Cities", Organisationen "World Heritage Cities", og i regionsrådet Bergen og Omland, der er Norges største, målt i befolkningstal.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Scholeusstikket fra 1580 er et af de ældste billeder fra Bergen

En af Norges ældste kongelige gårde fra vikingetiden Alrekstaðir lå, hvor Bergen senere kom til at ligge. Harald Hårfagre, Håkon den Gode og Olav Kyrre regerede herfra.

Bergen (Bjørgvin) blev grundlagt af Olav Kyrre i 1070 og afløste Trondheim (Nidaros) som Norges hovedstad. I 1314 flyttede hovedstaden til Oslo. Byen var Nordens største by i 15-1600-tallet og Norges største by i 1830'erne. Den har bevaret sin position som landets vigtigste handelscenter med internationale forbindelser op til moderne tid.

Fra 1300 til ca. 1750 var byen del af "Hansaforbundet" og det handelsnetværk, der dækkede hele det nordlige Europa. Bryggen i Bergen (tysk Brüggen) minder herom. Bergen var både eksporthavn og administrationsby for det vestlige og nordlige Norge i mange hundrede år. Den danske nordlandhandel skabte et vigtigt økonomisk grundlag for byens handlende.

Bergen byvåben[redigér | redigér wikikode]

Bergens byvåben stammer fra det gamle segl, der betragtes som Norges ældste og første gang nævnes i 1293.[Kilde mangler] Byseglet har to sider, den ene med et slot stående på syv bakker, og den anden med et vikingeskib omgivet af indskriften SIGILLVM COMMVNITATIS DE CIVITATE BERGENSI (= "Byen Bergens fællesskabs segl"). Fra midten af 1300-tallet havde Bergen et segl, der kun viste en fæstning på syv fjelde.

Det nuværende byvåben kombinerer de to sider fra det ældste segl. Det er cirkulært med rød bund og guldramme. Langs rammen ses indskriften fra det gamle segl, og på midten er der en tretårnet fæstning i sølv på syv bakker af guld.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Bergens fjeld i, med Fløyfjellet midt i bildet. Kommunens østre del er stærkt kuperet med bratte, men stort set afrundede fjelde.
Blåmannen og Rundemannen fra venstre billedkant mod midten, og vandet Svartediket nederst til venstre.

Beliggenhed[redigér | redigér wikikode]

Bergen ligger på Bergenshalvøen i Midthordland, som sammen med Nordhordland udgør regionen Bergen og omland i Hordaland fylke. Kommunen har mod Austevoll, Sund, Fjell, Askøy, Meland, Lindås og Osterøy, og landgrænser mod Vaksdal, Samnanger og Os. Kommunen strækker sig 34 km fra Tellevik fort ved Hordvik i nord til Korsneset fort ved Krokeide i syd, og 25 km fra Trengereid i øst til Drotningsvik i vest. Bykernen ligger omtrent midt i kommunen, ved Byfjorden i Bergensdalens nordlige del.

Areal og landformer[redigér | redigér wikikode]

Landskabet er svært kuperet med kun lidt sammenhængende lavland, og både bykernen og bydelene er omgivet af fjelde og hav. 50 % af arealet ligger højere end 160 meter over havet. 40 % af arealet er dækket af skov, 23,3 % af tæt bebyggelse, 4,4 % af ferskvand og 3,5 % af dyrket mark. Kommunens højeste punkt er Gullfjelltoppen 987 moh. på grænsen mod Samnanger i øst.[4] Undergrunden består for det meste af kaledonske skifferdække med prekambriske bjergarter og enkelte skifferdækker med kambrosilurske grønskiffer.[5]

Kommunearealet kan groft inddeles på følgende måde: I øst ligger fjeldet Gullfjellet. Vest for dette ligger Arnadalen, og vest for Arnadalen ligger de østlige Byfjellene, som strækker sig fra halvøen Åsane i nord til Fana i syd. Vest for disse ligger Bergensdalen, og vest for denne igen ligger de vestlige byfjellene. Alle disse formasjonene er orienteret i nordvestlig retning. I Bergensdalens sydlige del ligger Nordåsvannet, som er forbundet med Sælenvannet og med Grimstadfjorden i vest. Nord for Grimstadfjorden ligger områderne Fyllingsdalen og Loddefjord, afgrænset af de vestlige byfjelle i øst, af Raunefjorden i vest, og af Byfjorden i nord. Syd for Grimstadfjorden ligger Ytrebygda som afgrænses af Fanafjorden i syd, og øst for denne ligger Kalandsvannet. Mellem Fanafjorden og Lysefjorden længere syd ligger Fanafjellet, alle i øst-vestlig retning. Byens centrum ligger i den nordvestlige enden av Bergensdalen, ved Byfjorden og fjordarmene Vågen og Puddefjorden, nord for Store Lungegårdsvannet. Kommunen har kystlinje fra nordøst til sydvest, og landegrænser kun i sydøst.

De syv fjelde[redigér | redigér wikikode]

Byfjellene i Bergen er mange, men benævnelsen "De syv fjelde" omfatter følgende:[6]

Bergen Turlag arrangerer årlig en 7-fjellstur for dem som vil bestige alle de syv fjelde, og samtidig en kortere 4-fjeldstur for dem som nøjes med Ulriken, Rundemanen, Fløyfjellet og Sandviksfjellet.

Distrikter[redigér | redigér wikikode]

Kort over distrikterne i Bergen.

Kommunen består af distrikterne Bergenhus, Årstad, Fyllingsdalen, Arna, Ytrebygda, Fana, Laksevåg og Åsane. I en periode fra slutningen af 1990'erne til 2003 blev kommunen inddelt i distrikter, men denne form for organisation er nu opgivet.

Bergens distrikter, folkemængde pr. 1. januar 2008.[7]
Arna 12.231
Bergenhus 35.967
Fana 36.336
Fyllingsdalen 28.285
Laksevåg 36.651
Ytrebygda 24.044
Årstad 35.406
Åsane 38.487
Totalt 247.746

Klima[redigér | redigér wikikode]

Bergen set fra Fløyen

Bergen har et mildt og fugtig kystklima præget af forholdsvis små temperaturændringer gennem året. Årsmiddeltemperaturen på 7,7 °C er en af de højeste i Norge. På grund af beliggenheden mellem kysten og byfjellene har Bergen i gennemsnit 213 døgn med registreret nedbør årlig, hvilket kvalificerer til en 22.-plads blandt 357 undersøgte euroåæiske storbyer.[8] 21. januar 2007 blev der sat ny rekord, da det havde været registreret nedbør i 84 på hånanden følgende døgn. Den gamle rekorden fra 1975 var på 59 døgn.[9] Gennemsnittlig årlig nedbørsmængde er 2.250 mm. Til sammenligning er Brekke i Gulen kommune i Sogn og Fjordane vådest af vejstationerne i Norge med 3.575 mm. I 2016 faldt der 76,2 mm regn på ét døgn.[10]

Vejr for Bergen, (12 moh.)
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Rekord maks 3.6 °C 4.0 °C 5.9 °C 9.1 °C 14.0 °C 16.8 °C 17.6 °C 17.4 °C 14.2 °C 11.2 °C 6.9 °C 4.7 °C
Rekord min -0.4 °C -0.5 °C 0.9 °C 3.0 °C 7.2 °C 10.2 °C 11.5 °C 11.6 °C 9.1 °C 6.6 °C 2.8 °C 0.6 °C
Gennemsnitlig nedbør 190 mm 152 mm 170 mm 114 mm 106 mm 132 mm 148 mm 190 mm 283 mm 271 mm 259 mm 235 mm
Kilde: eklima

Temperaturniveauet har tenderet til at være noget højere de seneste år. Ser man på gennemsnittet fra 1991 til 2014, har middeltemperaturene for januar og juli øget til henholdsvis 2,5 °C og 15,6 °C.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Bergen kommune havde 252.051 indbyggere den 1. januar 2009, en øgning med 11,0 % på ti år. Halvdelen befolkningstilvæksten kom fra fødselsoverskud, resten af nettotilflytning. Samtidig voksdee forstadskommunerne langt hurtigere. Til sammenligning var befolkningstilvæksten i Norge som helhed på 8,0 % i perioden, og 9,6 % i Hordaland som helhed.[11]

I 2008 havde kommunen 566,0 indbyggere per km², og af disse boede 96 % i bebyggede områder. Andelen folk i arbejde og ledige var identisk med landsgennemsnittet på henholdsvis 72 % og 1,7 %. Andelen med højere uddannelse var 31,6 % i Bergen mod gennemsnitligt 24,8 % i Norge. Bergen havde også en noget højere andel ansatte i den private sektor og i de tertiære erhverv og en noget højere gennemsnitlig bruttoindtægt end landsgennemsnittet.[12]

Tabellen viser befolkningsudviklingen i Bergen i årene 1769-2001 baseret på kommunegrænsene i 2002[13] og prognose for anslået folketal i 2040.[14]

År 1769 1801 1855 1900 1950 2001 2040
Bergen 18.827 24.136 37.015 94.485 162.381 232.989 331.571

Indbyggere i Bergen (i 1000)

Bergen kommune har 278556 indbyggere (1. januar 2017)[15] Bergen by har 252.772 indbyggere[16] og storbyregionen Bergen og omland har 414.863 indbyggere.[15]

Levevilkår[redigér | redigér wikikode]

Kommunen er inddelt i 51 levevilkårszoner. For detaljer om hvilke områder som indgår i hvilken sone, se artiklene om den enkelte bydel (avsnitt grunnkretser).

Tabellen viser samlet levevilkårsindeks for hver levekårsone i Bergen kommune i 2011, folketal i 2011 og 2015 og procentvis befolkningsændring, og andel ikke-vestlige indvandrere i hver zone i 2011. Lav værdi på levevilkårsindeksen indikerer gode levevilkår. Indekset baseres på følgende 11 indikatorer: 1. Socialhjælp til unge 2. Barneværnstilfælde 3. Uddannelsesniveau 4. Bruttoindtægt 5. Barnefattigdom 6. Børneflytning ud af området 7. Kommunale boliger 8. Kriminalitet 9. Uførepension 10. Sygefravær og 11. Dødelighed.[17]

Levevilkårzone Levevilkårindeks1 Folketal 2011 Folketal 2015 Ændring % Indvandrerandel % Bydel
Nattlandsfjellet 1,9 2608 2661 2,0 3,8 Årstad
1,9 8293 9037 9,0 4,4 Ytrebygda
Bønesskogen 2,9 6594 6649 0,8 2,8 Fyllingsdalen
Kyrkjetangen 2,9 5142 5283 2,7 3,3 Fyllingsdalen
Fjellsiden sør 3,0 4370 4634 6,0 4,3 Bergenhus
Hordvik 3,3 2263 2555 12,9 1,9 Åsane
Paradis 3,3 5619 5902 5,0 4,9 Fana
Smørås 3,3 6747 7381 9,4 4,4 Fana
Flesland 3,4 2813 2816 1,0 3,0 Ytrebygda
Ytrebygda 3,5 4812 5102 6,0 1,7 Ytrebygda
Alvøy 3,8 3520 3709 5,4 3,3 Laksevåg
Morvik 3,9 7030 7263 3,3 2,7 Åsane
Fana 4,0 5160 5353 3,7 2,6 Fana
Rolland 4,0 3927 3896 -0,8 5,4 Åsane
Sædalen 4,0 6485 7366 13,6 5,9 Fana
Landås 4,1 5837 5971 2,3 6,3 Årstad
Eidsvåg 4,4 4939 5013 1,5 3,3 Åsane
Sandsli 4,9 8223 8509 3,5 5,7 Ytrebygda
Hellen 5,0 6266 6589 5,2 7,3 Bergenhus
Skjold 5,0 6569 7131 8,6 3,7 Fana
Øvre Fyllingen 5,0 2373 2528 6,5 6,1 Fyllingsdalen
Fantoft 5,2 3650 4097 12,2 24,5 Årstad
Gullfjellet 5,2 3700 3927 6,1 2,1 Arna, Fana, Åsane
Godvik 5,4 4894 5030 2,8 7,7 Laksevåg
Gravdal 5,5 4921 5116 4,0 7,4 Laksevåg
Nesttun 5,8 6200 6893 11,2 5,6 Fana
Kronstad 5,9 6714 7250 8,0 7,8 Årstad
Haukedal 6,0 6177 6229 0,8 5,3 Åsane
Hetlevik 6,0 4574 4918 7,5 8,4 Laksevåg
Indre Arna 6,0 6035 6360 5,4 2,8 Arna
Fjellsiden nord 6,1 4655 4867 4,6 5,5 Bergenhus
Espeland 6,2 2324 2582 11,1 2,0 Arna
Kjøkkelvik 6,3 3566 3617 1,4 9,1 Laksevåg
Søndre Fyllingen 6,3 8521 8682 1,9 6,6 Fyllingsdalen
Breistein 6,4 2459 2570 4,5 3,0 Åsane
Vågen 6,5 6931 7313 5,5 9,4 Bergenhus
Minde 6,7 4221 4427 4,9 9,4 Årstad
Sandviken 6,7 4464 4662 4,4 5,0 Bergenhus
Nyborg 6,8 2589 2835 9,5 9,3 Åsane
Nygårdshøyden/Møhlenpris 7,0 4629 5039 8,9 12,8 Bergenhus
Sentrum 7,0 5934 6758 13,9 10,9 Bergenhus
Flaktveit 7,2 6150 6015 -2,2 9,9 Åsane
Nordre Fyllingen 7,2 7783 7805 0,3 10,8 Fyllingsdalen
Ytre Arna 7,3 2545 2728 7,2 5,8 Arna
Mjølkeråen 7,5 3613 3824 5,8 7,8 Åsane
Loddefjord 8,1 4420 4397 -0,5 17,1 Laksevåg
Olsvik 8,4 4273 4216 -1,3 10,7 Laksevåg
Laksevåg 8,5 8223 8735 6,2 11,9 Laksevåg
Slettebakken 8,5 7181 7514 4,6 15,8 Årstad
Solheim sør 8,5 2747 3234 17,7 13,3 Årstad
Solheim nord 9,1 5951 6842 15,0 19,7 Årstad
Bergen kommune 260392 275112 5,7 7,3

1Jo lavere værdi på levevilkårindekset en zone har, jo bedre er levevilkårene i zonen

Indvandring[redigér | redigér wikikode]

Indvandrerbefolkningen i Bergen omfatter 44.712 individer med 165 forskellige nationaliteter, som udgør 16,3 % af byens befolkning 1. januar 2015. Af disse er 38.241 (85,5 %) førstegenerations indvandrere og 6.471 norskfødte med to udenlandskfødte forældre.

Tabel: Historisk udvikling af antal indvandrere og norskfødte med to utenlandskfødte forældre bosat i Bergen efter nationalitet og andel af befolkningen totalt i procent.[18]

Baggrund 1970 1986 2000 2015
Antal % Antal % Antal % Antal %
Europa 2.268 1,1 3.240 1,6 5.659 2,5 22 689 8,2
Nord-Amerika 427 0,2 617 0,3 591 0,3 781 0,3
Oceanien 26 0,0 36 0,0 60 0,0 183 0,1
Asien 81 0,0 1.908 0,9 4.920 2,1 12 576 4,6
Afrika 36 0,0 270 0,1 1.289 0,6 6.038 2,2
Latin-Amerika 43 0,0 364 0,2 1.483 0,6 2.445 0,9
Sum 2.881 1,4 6.435 3,1 14.002 6,1 44.712 16,3

Tabel: De største indvandrergrupper i Bergen efter nationalitet 1. januar 2015:[19]

Land Personer
Polen Polen 6.232
Litauen Litauen 2.110
Irak Irak 1.903
Somalia Somalia 1.728
Tyskland Tyskland 1.445
Vietnam Vietnam 1.320
Sverige Sverige 1.282
Chile Chile 1.249
Sri Lanka Sri Lanka 1.203
Rumænien Rumænien 1.188
Storbritannien UK 1.161
Letland Letland 1.025
Filippinerne Filippinerne 992
Indien Indien 956
Thailand Thailand 915
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina 893
Danmark Danmark 830
Eritrea Eritrea 804
Iran Iran 802
Rusland Rusland 785
Kina Kina 718
Tyrkiet Tyrkiet 679
Etiopien Etiopien 647
USA USA 638
Spanien Spanien 584
Palæstina Palæstina 529
Frankrig Frankrig 507
Andre lande 11.587
Sum 44.712

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Bryggen i Bergen står på UNESCOs Verdensarvsliste.

Området Bryggen ved havnen i byen, er blandt Bergens største og mest berømte turistattraktioner. Siden 1979 har det været på UNESCOs Verdensarvsliste.

Museer[redigér | redigér wikikode]

De Kulturhistoriske samlinger

Bergens Museum blev grundlagt i 1825 med stortingspræsident Wilhelm Frimann Koren Christie og biskop Jacob Neumann som to af grundlæggerne. Det er i dag landsdelsmuseum på Vestlandet og laver omfattende flerfaglig forskning og formidling som en integreret del af byens universitet. Museet består af De kulturhistoriske samlinger med udstillinger inden arkæologi, etnografi, kulturhistorie og kunsthistorie, De naturhistoriske samlinger med udstillinger inden for botanik, geologi og zoologi og en museumsafdeling om selve museets historie, samt Muséhagen (botanisk have) udenfor bygningen, og Det norske arboretet og botanisk hageMilde i Ytrebygda bydel, med fyreskov, løvskov og botanisk have med over 5.000 planteslægter, blandt disse landets største rosesamling med 500 sorter, og Nordens største rhododendronsamling med 600 kultivarer og 300 arter.

Bergens Sjøfartsmuseum ligger lige ved de kulturhistoriske samlinger, og har udstillinger som dækker hele søfartshistorien fra oldtiden og frem til i dag, med forskellige genstande samt en stor samling modelskibe af kendte fartøjer.

Bergen Kunstforening er Norges næstældste kunstforening, stiftet i 1838 af maleren J.C. Dahl. Foreningen ejer kunstgalleriet Bergen Kunsthall, som er et af Norges største udstillingssteder for samtidskunst, og en markant aktør i formidling og produktion af national og international samtidskunst.

Kunstmuseene i Bergen er en sammenslutning af Bergen kunstmuseum, som er et af Nordens største kunstmuseer, med kunst fra 1400-tallet til moderne tid, Vestlandske kunstindustrimuseum, som viser kunsthåndværk gennem 500 år samt en unik samling med kinesisk kunst, og tre museer tilknyttet komponisthjemmene Edvard Grieg Museum Troldhaugen, Siljustøl Museum (Harald Sæverud) og Museet Lysøen (Ole Bull). Det holdes også koncerter i de tre sidstnævnte museer

Bymuseet i Bergen er en sammenslutning af en række kulturminder og kulturhistoriske museer i Bergen, som omfatter Alvøen hovedbygning, Bergen Skolemuseum, Bryggens museum, Damsgård hovedgård, Gamle Bergen museum, Hordamuseet, Håkonshallen, Lepramuseet og Rosenkrantztårnet.

Det Hanseatiske Museum og Schøtstuene omfatter schøtstuene og en af de best bevarede handelsgårde på Bryggen fra hanseatertiden, og viser forsamlingsrummene for handelsgårdenes beboere og en autentisk handelsstue med blandt andet købmandens kontor, sovepladser for drengene og gæstestue, og en række originale genstande som er indsamlet fra de forskellige hanseatiske handelsgårdene på Bryggen, klassificeret som en unik del af verdens kulturarv af UNESCO.

Akvariet i Bergen, som blev finansieret ved en indsamlingsaktion blandt byens borgere, og det åbnede i 1960 og var da Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Akvariet viser et repræsentativt udvalg af norsk marin fauna, samt sæler, pingviner, karpefisk, krokodiller, slanger, skildpadder og andre eksotiske dyr. Det etableres nu også et nyt hajbassin i akvariet.

Norges Fiskerimuseum i Sandviken er et specialmuseum som dækker alle aspekter ved udnyttelsen af fiskeressourcerne i havet gennem tidene, blandt disse fiskeriernes naturgrundlag og ressourceforvaltning, udviklingen af fiskeriflåden og bådmotorer, fiskeriredskaber og fangstmetoder af eksempelvis sild, torsk, laks, hval og sæl, nye havbrug, produktforædling som tilvirkning og eksport af tørfisk, klipfisk, fileter og tran, samt fiskerihistoriske film, arkiv, fotografier og specialsamlinger med søkort, fiskekort, bådtegninger, fiskerialmanakker osv.

Bergens Tekniske Museum er en del af de tekniske samlinger i Bergen og drives af flere organisationer. Udstillingen viser den tekniske udvikling på Vestlandet og i Bergen, med hovedfokus på landtransport. Museet har en stor samling af gamle transportmidler, så som veteranbiler, trikker (norske sporvogne), busser, cykler, motorcykler, samt en af de gamle Fløibanevogne, og historisk militærmateriel, brandudstyr, et fungerende bogtrykkeri og gamle sporvogne.

Norsk Trikotasjemuseum er et nationalt teknisk-industrielt kulturminde og en del af Museumssenteret i Hordaland, lokaliseret i gamle Salhus Tricotagefabrik som blev etableret i 1859 som en af landets første tricotagefabrikker og nedlagt i 1989. Da museet blev etableret i 1992 blev det lagt vægt på at hele produktionslinjen fra råuld og bomuld til færdigt tøj, med maskiner, udstyr og virksomhedsarkiv som viser hele den historiske udvikling i norsk tekstilindustri, og at anlægget ligger i et autentisk bevaret miljø med intakte arbejderboliger, skolehus og plejehjem.

Buekorpsmuseet blev etableret i 1977 og viser effekter, buekorpsfaner, trommer, sabler osv. fra samtlige aktive buekorps i Bergen og nogen af dem som er nedlagt. Museet har også en komplet officeruniform fra borgervæbningen, en righoldig buekorpslitteratur og eksemplarer af alle buekorpsblader som er udkommet. Totalt har det været over 200 buekorps i byen gennem årene, og museet er lokaliseret i Murhvelvingen fra 1561.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Bergen har følgende venskabsbyer.[20]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.ssb.no/286024/tettsteder.folkemengde-og-areal-etter-kommune.1.januar-2016
  2. ^ Statistisk sentralbyrå: Folkemengde 1. januar 2016. Fylker og kommuner.
  3. ^ Fejl på skabelon:kilde www: Parametrene url og titel must be specifiedJan I. Eliassen. .
  4. ^ Høyeste fjelltopp i hver kommune. Kartverket. Besøkt 5. september 2015
  5. ^ Christoffer Oftedahl: Norges geologi. Tapir. 2. utg. 1981. ISBN 82-519-0446-3
  6. ^ Bergen kommune: Om kommunen
  7. ^ Folkemængde, efter køn og alder. Bergen. Bydel. 1. januar 2008.
  8. ^ bt.no: Bergen er ikke regnbyen
  9. ^ TV 2 Nettavisen: «Knusende nedbørrekord»
  10. ^ Bergen har nok en gang satt ny regnrekord. NRK. Hentet 18/4-2017
  11. ^ SSB: Årlige befolkningsendringer
  12. ^ SSB: Tall om Bergen kommune
  13. ^ SSB: Folke- og boligtellingen 2001. Kommune-, bydels- og fylkeshefter.
  14. ^ SSB: Folkemengde i kommunene 1. januar. Framskrevet 2040. (Alternativ MMMM = Middels nasjonal vekst).
  15. ^ a b Folkemengde og befolkningsendringar, 1. januar 2016. Statistisk sentralbyrå. Hentet 20/4-2017
  16. ^ Tettsteder. Folkemengde og areal, etter kommune. 1.januar 2016. Statistisk sentralbyrå. Hentet 20/4-2017
  17. ^ Bergen kommune: Levekår og helse i Bergen, 2011
  18. ^ Statistisk sentralbyrå: Statistikkbanken. Tabell: 07108: Innvandrere og norskfødte med innvandrerforeldre, etter kjønn og landbakgrunn (K)
  19. ^ Statistisk sentralbyrå: Statistikkbanken. Tabell: 09817: Innvandrere og norskfødte med innvandrerforeldre, etter innvandringskategori, landbakgrunn og andel av befolkningen (K)
  20. ^ Bergen kommune: vennskapsbyer

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]