Berliner Schloss
| Berlin Slot | |
|---|---|
| Berliner Schloss (tysk) | |
Det genopførte Berliner Schloss i 2021 | |
| Alternative navne | Det Kongelige Slot |
| Generel information | |
| Type | Slot Museum |
| Arkitektonisk stil | Barok |
| Lokalitet | Spreeinsel |
| Adresse: | Schloßplatz |
| By: | Berlin |
| Land: | Tyskland |
| Udlejet til | Humboldt Forum |
| Historie | |
| Påbegyndt | 1443 |
| Renoveret | 1698–1713 (ombygning) 2013–2020 (genopbygning) |
| Design og konstruktion | |
| Arkitekt | Andreas Schlüter (ombygning) Franco Stella (genopbygning) |
| Hjemmeside | |
| Officiel hjemmeside | |
| Oversigtskort | |
Berliner Schloss (dansk: Berlin Slot, egentlig Königliches Schloss (dansk: Det Kongelige Slot), fejlagtigt også omtalt som Berliner Stadtschloss (dansk: Berlin Byslot)[1]) er et historisk og genopført slot ved Schloßplatz på øen Spreeinsel i Berlins historiske centrum.
Slottet blev oprindeligt bygget i 1400-tallet men ændrede form flere gange i løbet af de følgende århundreder. Det var hovedresidens (vinterresidens) for kurfyrsterne af Brandenburg, der senere blev konger af Preussen og efter 1871 tillige var tyske kejsere. Efter afskaffelsen af monarkiet i 1918 blev slottet museum. Det led betydelige skader under Anden Verdenskrig og blev nedrevet af DDR's myndigheder i 1950, der i stedet opførte Palast der Republik på stedet. Efter Tysklands genforening blev det besluttet at genopføre slottet baseret på de oprindelige tegninger. Det genopførte slot blev indviet i 2021. Bygningen anvendes i dag af museet Humboldt Forum.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]


Kurfyrst Frederik 2. af Brandenburg, kendt som Frederik Jerntand, lagde den 31. juli 1443 grundstenen til slottet, som stod færdigt i 1451.[3]
Denne første middelalderlige slotsbygning blev under kurfyrst Joachim 2. Hector af Brandenburgs regeringstid i 1500-tallet erstattet af et renæssanceslot.
Slottet blev i årene 1698-1713 igen ombygget af kong Frederik 1. af Preussen efter tegninger af arkitekterne Andreas Schlüter og Johann Friedrich Eosander. Det ombyggede slot anses som et hovedværk i den nordtyske barok.[4]
Efter Første Verdenskrig blev slottet museum. Under Anden Verdenskrig blev slottet skadet ved bombning, men ikke fuldstændig ødelagt. Slottet ligger i den daværende sovjetiske besættelseszone og kom derfor under DDR ved DDR's oprettelse i 1949. DDR's myndigheder rev slottet ned i 1950, fordi det angiveligt var et "symbol på preussisk imperialisme"; dette skete under stærke protester fra demokratiske lande. Det eneste DDR's myndigheder lod blive, var balkonen hvor Karl Liebknecht ved slutningen af første verdenskrig havde udråbt "den frie socialistiske republik" som aldrig blev en realitet. DDR opførte i midten af 1970'erne en bygning, Palast der Republik, til DDR's parlament, Volkskammer, og pladsen foran blev omdøbt fra Schlossplatz til Marx-Engels-Platz.

Efter Tysklands genforening fik slotspladsen sit gamle navn tilbage. I 2003 besluttede Forbundsdagen med overvejende flertal at rive Palast der Republik ned og genopføre Berlins byslot baseret på de oprindelige tegninger. Nedrivningen begyndte i december 2005. Det genopførte slot stod klar til indvielse i september 2020, men grundet COVID-19-pandemien blev den officielle åbning udskudt til 2021. Slottet anvendes i dag af museet Humboldt Forum[2] og udstiller de ikke-europæiske samlinger tilhørende Staatliche Museen zu Berlin, Stiftung Preußischer Kulturbesitz' kunstsamlinger, Humboldt-universitetets videnskabelige samlinger og dele af Staatsbibliothek zu Berlins samlinger.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Schloss Charlottenburg
- Potsdamer Stadtschloss
- Neues Palais
- Schloss Sanssouci, den preussiske kongefamilies sommerresidens
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Berliner Schloss – Verein für die Geschichte Berlins e. V.
- 1 2 "Humboldt Forum" (tysk). Stiftung Humboldt Forum im Berliner Schloss. Hentet 13. december 2025.
- ↑ Schütte, Ulrich (1994). "Das Schloß in Berlin". Das Schloss als Wehranlage – befestigte Schlossbauten der frühen Neuzeit (tysk). Wissenschaftliche Buchgesellschaft Darmstadt. s. 118..
- ↑ Georg Dehio: Handbuch der Deutschen Kunstdenkmäler, Berlin. 3 udgave. Deutscher Kunstverlag, München 2006, ISBN 978-3-422-03111-1, s. 63.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
