Berninapasset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning


Berninapasset
Passo del Bernina
Berninapass
Bernina Pass
CH bernina pass1.jpg
Udsigt fra toppen af passet i retning mod Pontresina, Schweiz
Højde 2.328 m.o.h.[1]
Længde 37 km[2]
Krydses af Schweiziske landevej 29[3]
Sted Bernina Alperne i Schweiz Schweiz
Koordinater 46°24.744′N 10°1.71′Ø / 46.412400°N 10.02850°Ø / 46.412400; 10.02850Koordinater: 46°24.744′N 10°1.71′Ø / 46.412400°N 10.02850°Ø / 46.412400; 10.02850
Berninapasset ligger i Schweiz
Berninapasset
Berninapasset
Profil Berninapass.pngTværsnit af Berninapas-vejen fra Samedan til Poschiavo

Berninapasset (2.328 m.o.h.[4]) (italiensk: Passo del Bernina) er et højt bjergpas i Bernina-kæden af Alperne i kanton Graubünden i Schweiz. Det forbinder St. Moritz i Engadindalen med det ligeledes schweiziske, italiensk-talende Val Poschiavo, som ender i den Italienske by Tirano i Valtellina.

Bernina-passet krydses af vej og tog. Turisttoget Bernina Express kører året rundt mellem Chur og Tirano.[5] Toget krydser passet vest for vejen ved 2.253[5] meter ved Ospizio Bernina.[5] Det er den højeste almindelige jernbanerute i Europa.[5]

Navnemæssigt må man ikke forveksle Berninapasset med San Bernardinopasset eller med det store Store Sankt Bernhard pas såvel det lille Lille Sankt Bernhard pas begge beliggende i den vestlige del af de vestlige alper.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Anlæggelsen af vejen begyndte i 1842. Chef for ingeniørarbejdet var Rudolf Albertini (1821-1896) fra Zuoz. Arbejdet blev færdigt i 1865, og et hospice i en højde på 2.307 meter (7.569 ft) blev også åbnet. Sidenhen er vejen blevet gjort bredere flere gange. Siden 1965 har vejen været åben hele året, selv om der er sne i 8 måneder. Dette gør Berninapasset til et af de højeste pas i Alperne, der er farbart året rundt.

Passet var en vigtig handelsrute over Alperne i middelalderen. I 1410 blev flere lokalsamfund nord og syd af passet enige om at arbejde sammen for at opretholde det. I 1512 blev den første vej over passet nævnt. Berninatrafikken nåede sit højdepunkt i midten af det 16. århundrede, efter Frankrig i 1548 havde etableret en posttjeneste mellem Chur og Aprica for at holde kontakten med Venedig sikker og hurtig.[7] Med åbningen af den nye Markusstrasse fra Bergamo til Morbegno i 1593, med fortsættelse over Splügenpasset, mistede Bernina-trafikken sin betydning.[7]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ alpen-paesse.ch. Hentet 16. maj 2019. 
  2. ^ alpen-paesse.ch, Technische daten Berninappass PDF. Hentet 25. maj 2019. 
  3. ^ Google Maps, Berninapasset. Hentet 15. maj 2019. 
  4. ^ alpen-paesse.ch. Hentet 17. maj 2019. 
  5. ^ a b c d myswissalps.com, berninaexpress. Hentet 16. maj 2019. 
  6. ^ Google Earth. Hentet 16. maj 2019. 
  7. ^ a b hls-dhs-dss.ch/textes. Hentet 16. maj 2019. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]