Bezirk Altona

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bezirk Altona er det vestligste af de syv bezirke (distrikter) i den tyske bystat Hamborg.[1] Det er for størstedelens vedkommende identisk med den indtil 1936 selvstændige by Altona – med undtagelse af Eidelstedt og Stellingen-Langenfelde, der nu tilhører Hamborgs Bezirk Eimsbüttel, samt nogle ændringer af grænsen til St. Pauli.

Bydele[redigér | redigér wikikode]

Bezirket består af 14 bydele, der pr. 2001 kan opdeles i tre typer alt efter bebyggelser og befolkningstæthed:

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Altona grænser i syd og øst op til Bezirk Hamburg-Mitte, i nordøst til Bezirk Eimsbüttel og i nord og vest til delstaten Slesvig-Holsten; desuden udgør midten af Elben hhv. den ubeboede ø Neßsand i sydvest grænsen mod delstaten Niedersachsen.

Landskabsmæssigt er bezirket opdelt i tre striber land, som over cirka 15 km løber fra vest til øst parallelt med Elben:

  • Den meget smalle, ikke inddæmmede "Elbstrand", begrænset af en stejlt stigende skråning til oplandet.
  • Den i saaleistiden opståede "højbred" (randmorænevold), som i Blankenese (Falkenstein, Bismarckstein, Süllberg) rager op i en højde til cirka 90 meter, og kun på få steder er gennembrudt på grund af udmunding af bække; ved Fischmarkt af Pepermölenbek og i Teufelsbrück af Flottbek.
  • Den indenlands tilstødende, overvejende flade gest, hvis nordvestlige del stadig anvendes til landbrug (Osdorfer hhv. Sülldorf-Rissener Feldmark), og hvor Klövensteen desuden udgør et større skovområde.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bezirksverwaltungsgesetz (BezVG) vom 6. Juli 2006. Freie und Hansestadt Hamburg. Hentet 9. oktober 2014.