Altona

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-arrow.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen Altona er foreslået føjet ind i Bezirk Altona. (Siden november 2016)  Diskutér forslaget
Altonas byvåben
Altona i 1850

Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg. Den forhenværende by er for størstedelens vedkommende identisk med det nuværende bezirk – med undtagelse af Eidelstedt og Stellingen-Langenfelde, der nu tilhører Hamborgs Bezirk Eimsbüttel, samt nogle ændringer af grænsen til St. Pauli.

Under Den store nordiske krig blev Altona i 1713 brændt ned af de svenske tropper under ledelse af Magnus Stenbock, selv om indbyggerne havde tilbudt at betale brandskat. Den pommerske generalguvernør, Mauritz Velligkö, forlangte byen nedbrændt fordi danskerne skulle have nedbrændt Stade.

1. april 1938 blev den indtil da selvstændige holstenske storby en del af Hamborg.

Altona var indtil 1864 en af det danske monarkis vigtigste havnebyer. Monarkiets første jernbane, Altona-Kiel (Christian VIII. Østersø Jernbane), åbnedes i 1844. Tabet af Altona førte til bygningen af Esbjerg Havn.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Altona var indtil det 16. århundrede kun et lille fiskerleje; byens befolkning voksede ved katolske, reformerte og jødiske flygtninge fra Hamborg (mere end 80% var luthersk, omkring 10% jøder, resten reformerte, katolikker og mennoniter). I 1640 kom byen i dansk besiddelse sammen med herresædet Pinneberg, og da den danske konge Frederik 3. måtte opgive at sælge den til fristaden Hamborg, gjorde han den til købstad i 1664 og gav den betydelige handels- og toldprivilegier, som gjorde den til Nordens første frihavn. Efterhånden voksede den og blev en konkurrent til Hamborg. Allerede i 1670-erne udkom en avis og et ugeblad, og i det 18. århundrede var Reichpostreuter og Altonaischer Mercurius to betydelige blade.

Byplan fra 1770.

I 1713 afbrændtes byen af svenskerne under Stenbock efter slaget ved Gadebusch, hvorved omkring to tredjedele blev ødelagt, men byen kom sig ret hurtigt igen og fik efterhånden et handels- og fiskeriinstitut, blev møntsted, fik en bank og flere skibe end Hamborg. I tolv år var Johann Friedrich Struensee stadslæge i byen og kom i kontakt med menge kredse, hvor tidens politiske, religiøse og andre spørgsmål blev diskuteret, således landsretssagføreren Georg Schade, der oprettede Gesellschaft der Wissenschaften og som fik 15 års fængsel på Christiansø for sit deistiske værk Religion der Adepten. Fra 1761 underviste J.P. Basedow ved Christianerum, byens lærde skole, og udviklede her sine tanker om en skolereform, "filantropinen", som han dog ikke fik virkeliggjort. Fra 1778 blev Christianerum også åbnet for jødiske elever, den første konverterede til kristendommen og blev luthersk præst. Altonas betydning for åndsfriheden bevidnes af, at der i et leksikon fra 1796 angives 65 forfattere i byen mod 58 i Kiel. I 1790-erne, da censuren blev skærpet andre steder i Europa, herskede endnu trykkefriheden i Altona og Slesvig-Holsten (til 1799), og byen blev et vigtigt trykkested.

Hamborg med Altona (mod vest) i 1885.
Monument og overfor Altona Memorial Regiment

Da nationalismen slog igennem, svækkede byens betydning, handelsprivilegierne blev afskaffede, i 1853 forsvandt resterne af toldfriheden. I 1866 kom Altona under Preussen. I 1888 kom den tillige med Hamborg ind i det tyske toldforbund, og 1901 fik den sin egen frihavn.

Oprindeligt beliggende på Elbens højre bred, mod øst stødende umiddelbart op til Hamborgs daværende forstad Sankt Pauli, var Altona indtil 1. verdenskrig en garnisonsby, hovedkvarter for 9. tyske armékorps, havde en landdomstol, et kongeligt kommercekollegium og flere banker, drev en betydelig handel og industri og havde med daværende forstæder i 1910 172.628 indbyggere. Altona havde store jernstøberier, maskinfabrikker, tobaksfabrikker, uld- og bomuldsvæverier, bryggerier, kemiske fabrikker med mere, drev en betydelig søhandel på England, Frankrig og Amerika, men var dog, hvad handelen angik, noget afhængig af Hamborg. Altonakøbmændene måtte således foretage deres transaktioner på Hamborgs børs. Byen havde flere skibsværfter, men dens eget rederi var ikke betydeligt. De vigtigste handelsartikler var korn, mel, kaffe, kakao, tobak, sukker, vin, spiritus, kvæg, tømmer, stenkul, petroleum, huder og skind; også fiskehandelen var betydelig. I 1937 blev Altona indlemmet i Hamborg.

Under 2. verdenskrig, hvor byen var drænet for unge mænd, blev staden terrorbombet af de allierede, og kvinder og gamle oldinge måtte op på tagene for at slukke de brande, som de allieredes bombardementer forvoldte.

Indbyggertal[redigér | redigér wikikode]

År Indbyggere
1537 60
1600 250
1620 1.500
1650 2.500
1664 3.000
1710 12.000
1769 18.050
1789 22.600
1803-02-13 23.114
1835-02-01 26.393
År Indbyggere
1840-02-01 28.095
1845-02-01 32.200
1855-02-01 40.626
1860-02-01 45.524
1864-12-03 53.039
1867-12-03 67.400
1871-12-01 74.100
1875-12-01 84.097
1880-12-01 91.047
1885-12-01 104.719
År indbyggere
1890-12-01 143.249
1895-12-02 148.944
1900-12-01 161.501
1905-12-01 168.320
1910-12-01 172.628
1916-12-01 145.748
1917-12-05 144.052
1919-10-08 168.729
1925-06-12 185.135
1933-06-16 241.970
År indbyggere
1988-12-31 232.567
1990-12-31 239.231
1992-12-31 242.536
1994-12-31 242.407
1996-12-31 240.086
1998-12-31 237.243
2000-12-31 240.102
2002-12-31 241.179
2004-12-31 241.352
2006-12-31 243.972

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]