Bispedømmet Havelberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Våben for Bispedømmet Havelberg

Bispedømmet Havelberg blev oprettet af den tyske kejser Otto 1. i 946. Bispedømmet blev ved sekularisering i 1571 af indlemmet i Kurfyrstendømmet Brandenburg.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kong Henrik Fuglefænger marcherede i 929 mod polabernes bosættelser øst for Elben og besejrede dem i et slag nær Lenzen. Efter at have indtaget den østlige flodbred, lod Henrik opføre en befæstning på en bakke ved bifloden Havel, nær dennes udmunding i Elben. Hans søn Otto I fortsatte ekspeditionerne og i 936/37 etablerede den saksiske østlige "mark" (Marca Geronis) i de erobrede områder. I 948 grundlagde han stifter i Havelberg og Brandenburg, i første omgang suffragans til ærkebiskopper i Mainz, fra 968 til det nyetablerede ærkebispedømmet Magdeburg. Som en del af den nordlige mark fra 968 blev Havelberg Stift besat af oprørende luticiske stammer under det store slaviske oprør i 983 og blot forblev et titulært stift.

Først i 1130 genbesatte kong Lothar III Tyskland på ny Havelberg; den østlige bred af Elben blev endeligt generobret af ascaniske markgreve Albrecht Bjørnen i 1136-1137. Dens første og mest berømte fyrstbiskop var den præmonstratensiske kannik Anselm af Havelberg, der allerede var blevet salvet i 1129 af Magdeburgs ærkebiskop Sankt Norbert. Anselm først tog sin plads ved Jerichow i 1144. Ved vendiske korstog i 1147 var han i stand til at stifte et katedralskapitel i Havelberg og begynde opbygningen af Havelberg katedralen, som blev indviet i 1170.

Bispedømmets og det sekulære område var allerede separeret i 1151. Men biskopperne afholdt ingen sekulære rettigheder i byen Havelberg selv, som blev forlenet til Brandenburgs markgrever. Et charter udstedt af kejser Frederik Barbarossa erklærede byen et biskoppeligt bopæl blev aldrig gennemført, og i de følgende århundreder, flyttede Havelbergs biskopper gradvist deres bopæl til deres Amt Wittstock omkring 50 km mod nordøst. I 1383 blev den hellige Wilsnacks blod en berømt pilgrimssted, mens Dietrich Man var biskop. Fra det 14. århundrede og fremefter, brugte Havelbergs biskopper også Plattenburg Slot som sommerbolig.

Efter langvarige skænderier med de mægtige brandenburgske kurfyrster gik det præmonstratensiske kapitel endelig med til at omdanne Havelberg til en kollegialkirke (stift). Fra 1514 og fremefter blev dekanerne for katedralen udpeget af markgreverne af Brandenburg. I løbet af den protestantiske reformation blev bispedømmet af Havelberg luthersk, og fra 1554 blev det administreret af Joachim Frederik af Hohenzollern, søn af kurfyrste Johan Georg af Brandenburg. Bispedømmet blev endelig sekulariseret og indarbejdet i Brandenburg i 1571. Dets annektering blev først fuldstændig, da Joachim Frederik efterfulgte sin far som Brandenburgs kurfyrste i 1598.

Biskopper[redigér | redigér wikikode]

Biskop Otto von Rohr
Navn Fra Til
Udo 946 983
Sede vacante 983 991
Hilderich 991 1008
Erich 1008 1024 ?
Gottschalk 1024 ? 1085
Wichmann 1085 1089
Hezilo inden 1096 1110 ?
Bernhard 1110 ? 1118
Haimo 1118 1120
Gumbert 1120 1125
Anselm 1126 1155
Walo 1155 1176
Hugibert/Hubert 1176 1191
Helmbert 1191 1206
Sibodo af Stendal 1206 1219
Wilhelm 1219 1244
Heinrich I von der Schulenburg (eller muligvis von Kerkow) 1244 1270
Heinrich II von Sternberg 1270 1290
Hermann of Brandenburg, søn af Markgreve Johan I 1290 1291
Johan I af Brandenburg, søn af Markgreve Johan II 1291 1292
Johan II 1292 1304
Arnold (muligvis von Plötz) 1304 1312
Rainer von Dequede 1312 1319
Heinrich III 1319 1324
Dietrich I Kothe 1325 1341
Burkhard I von Bardeleben 1341 1348
Burkhard II, greve af Lindow-Ruppin 1348 1370
Dietrich Man 1370 1385
Johann III Wöplitz 1385 1401
Otto von Rohr I 1401 1427
Friedrich I Krüger 1427 1427
Johann IV von Beust 1427 1427
Konrad von Lintorf 1427 1460
Witticho Gans zu Putlitz 1461 1487
Busso I af Alvensleben 1487 1493
Otto II von Königsmarck 1493 1501
Johann von Schlabrendorf 1501 1520
Georg von Blumenthal 1520 1521
Hieronymus Schulz, tidligere Biskop af Brandenburg 1520 1522
Busso II af Alvensleben 1522 1548
Frederik II af Brandenburg (luthersk), søn af kurfyrste Joachim II Hector 1548 1552
Sede vacante 1552 1554
Joachim Frederik af Brandenburg (lutheraner) 1552 1598

Litteratur[redigér | redigér wikikode]