Bissekræmmer

En svensk gårdfarihandlare, skulptur af Gunnel Frieberg i Klostergårdens centrum i Lund

De Marskramer, o. 1500 af Hieronymus Bosch, Museum Boijmans Van Beuningen

En bissekræmmer ("bisse": at flakke om) var en handlende, som drog fra sted til sted med sine varer og falbød dem ved dørene. Det var typisk småting som sæbe, parfumer, kamme, børster, nåle og tråd, uægte smykker, tørklæder og lignende små brugsgenstande og billig pynt, især til kvinder.

Bissekræmmeren bar enten sit varelager i en kasse på ryggen, eller førte det med sig i et lille køretøj, trukket af en hest eller hund. I Sydeuropa kunne man se dem drivende et æsel eller mulæsel foran sig, på hvis ryg varerne var læsset i store kasser eller kurve.

Historisk betydning

Bissekræmmere tilhører tidligere tider, hvor befolkningtætheden var lavere, transportmidlerne dårligere og forbindelsen med købstæderne vanskeligere, hvor denne art handel var almindelig og mere omfattende og i virkeligheden næsten uundværlig. I afsides liggende, tyndtbefolkede egne kunne bissekræmmere gøre nytte ved at tilføre befolkningen forskellige brugs- og luksusgenstande, der på hvert enkelt sted ikke ville være marked nok til at muliggøre nogen fast butikshandel.

Forhold til lokalbefolkningen

Men adskillige ulemper kunne være forbundet med denne vagabonderende handel. Idet bissekræmmeren ved sin pludselige opdukken og sporløse forsvinden unddrager sig enhver kontrol og ansvar, blev den fattigere og mere uvidende del af befolkningen, hos hvem han hyppigst fandt sine kunder, let offer for hans optrækkeri og bedragerier; ofte var bissekræmmeren kun en landstryger, der kunne falbyde stjålne sager, eller som med kramkassen som skalkeskjul kunne søge lejlighed til tyveri.

Reguleringer

• I Danmark blev de (med undtagelse) forbudt, i henhold til Næringsloven af 29. december 1857, § 42.
• I Norge måtte handel, hvortil der var krævet særlig bevilling ifølge Handelsloven af 1842, foregå fra fast udsalgssted. Handelen med egne, selvproducerede varer og visse varer, samt med visse indskrænkninger med indenlandske varer, var fri.
• I Tyskland, Østrig-Ungarn og England var bissekramhandel derimod stadigt tilladt under 1. verdenskrig, men måtte kun drives af personer, som havde fået særlig bevilling, og i alle disse lande var der ligeledes begrænsninger i udvalget, som bissekræmmere havde lov til at forhandle.

Galleri

To svenske bissekræmmertyper En "västgötaknalle" fra 1800-tallet. En svensk 'knalle' fra Västergötland

Kilde

• "Bissekræmmer" i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915) side 300, af fuldmægtig Th. Olsen

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bissekræmmer
• "Bissekræmmer" hos DSD, Den Store Danske af Ole Degn

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.