Almindelig blåkant

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Blåkant)
Blåkant
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt Nepeta (Katteurt)
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig Blåkant (Nepeta x faassenii) er en staude med en nedliggende til opstigende vækstform, hvor skuddene er firkantede. Blåkant er en krydsning af arter af Katteurt.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Barken er først lysegrøn og svagt håret. Senere bliver den rødbrun og stadigvæk håret. Bladene er modsatte, lancetformede og groft takkede langs randen. Over- og undersiden er næsten ensfarvet: grågrøn og lodden.

Blomstringen sker i juni-juli med en mere spredt efterblomstring ind i oktober. Blomsterne er samlet i små klaser ved bladhjørnerne. De enkelte blomster er blåviolette og formet som små læbeblomster. Frugterne modner ikke ordentligt i Danmark.

Rodnettet er kraftigt: Vidt udbredt og dybtgående.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,3 x 0, 8 m (30 x 10 cm/år).

Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]

Almindelig Blåkant har som sådan ikke noget hjemsted, men forældrearterne vokser på den sydøstlige side af Kaukasus, i det nordlige Iran og i Nuristan (det nordøstlige Afghanistan), hvor den forekommer på solåbne, grusede, tørre skrænter og sætere.


Søsterprojekter med yderligere information:



Kilde[redigér | rediger kildetekst]

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).