Blæserør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Manuelt blæserør.
Diagram af et blæsebælg-drevent blæserør, cirka 1827, fra A Practical Treatise on the Use of the Blowpipe.
Blåsrör, Carl Friedrich Plattners Probirkunst mit dem Löthrohre (1865).

Et blæserør er et værktøj, der især tidligere har været brugt til finere lodninger. Det består af et tyndt metalrør, hvis ene ende er et mundstykke af træ, den anden ende typisk er bøjet 90 grader - og har et lille hul.

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Man anbringer rørets spids nær en flamme, der kan stamme fra kulild, en spritbrænder eller lignende og puster nu jævnt i mundstykket. Luftstrømmen får en spids flamme til at skyde ud til siden. Denne flamme opnår en høj temperatur og kan bruges til slaglodning og til at smelte mineralprøvertrækul ved analyse af prøverne.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til: