Blodsbror

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den norske kriger Orvar-Odd siger det sidste farvel til sin blodsbror, den svenske kriger Hjalmar, af Mårten Eskil Winge (1866).

Blodsbror kan referere til to eller flere mænd, der ikke er i familie, men som har svoret troskab til hinanden. I moderne tid bliver det normalt gjort ved en ceremoni kendt som en bloded, hvor hver person laver et lille sår, normalt i en finger, hånd eller underarm, og sårene bliver presset sammen og bundet. Ideen er at hver persons blod ny flyder over i den anden persons blodåre.

Der er risiko for at overføre blodbårne sygdomme:

Nordboerne brugte skikken med blodsbrødre hvis man havde en fosterbror. I ritualet skulle blodet flyde mens man gik under en bue af græstørv sat på et spyd. Et eksempel er beskrevet i Gísla saga.[1][2] I Fóstbrœðra saga bliver båndet mellem Thorgeir Havarsson (Þorgeir Hávarsson) og Thormod Bersason (Þormóð Bersason) også forseglet med et lignende retualr kaldet leikr.[3]

Orvar-Odds saga indeholder et andet eksempel på blodsbrødre; efter at have kæmpet uafgjort med en kendt svensk kriger blev de to fosterbrødre.

I nordisk mytologi er guden Odin blodsbror med Loke.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Poole, Russell (2005), "Claiming Kin Skaldic-Style", Verbal Encounters: Anglo-Saxon and Old Norse Studies for Roberta Frank, University of Toronto Press, s. 278, ISBN 9780802080110
  2. ^ The Story of Gisli the Outlaw. Oversat af George Webbe Dasent. Mildmay, C. E. St. John (illustrator). Edinburgh: Edmonston and Douglas. 1866. s. 23–24.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: others (link)
  3. ^ Gunnell, Terry (1995), The Origins of Drama in Scandinavia, Boydell & Brewer Ltd, s. 27, ISBN 9780859914581