Blyglas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Blyglas

Blyglas eller krystalglas er glas med et indhold af blyoxid der besidder kvaliteter som de andre glastyper ikke ejer som stor vægtfylde, stor brillans og høj lysbrydningsevne.

Blyindholdet kan variere fra 1% til 50%, men et EU-direktiv definerer følgende kategorier:

  • Mindst 10% bly (BaO, PbO og/eller K2O) for krystalglas/lydglas (vægtfylde mindst 2.40).
  • Mindst 10% bly (ZnO, BaO, K2O og/eller PbO) for krystallinsk glas/krystalglas (vægtfylde mindst 2.45).
  • Mindst 24% bly for blykrystalglas.
  • Mindst 30% bly for højblykrystalglas.[1]

Halvkrystal er en blød definition af blyglas med et indhold på kun 5% bly.

I dag laver man også såkaldt miljøkrystal, der er krystalglas uden bly.[2]

Det blyholdige krystalglas er ikke egnet til at opbevare fødevarer og drikke i længere tid på grund af faren for blyforgiftning.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

i 1674 fik George Ravenscroft (1618-1681) et syvårigt patent,[4] og var den første til at producere klart blykrystalglas i industriel skala, der overgå Bøhmisk Krystal ved at tilsætte glasmassen bly, det bevirkede at glasset blev mere tungt og klangfuldt, sådan som ægte bjergkrystal er. der gjorde at England overtog Venedig og Bøhmen rolle som centrum for glasindustrien i 1800-1900 tallet. Blyglas er også blevet slebet til smykkesten og figurer. Det betegnes her strass eller med firmanavnet Swarovski-krystaller.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ H. J. de KOSTER (15. december 1969), RÅDETS DIREKTIV, De Europæiske Fællesskabers Tidende, hentet 27. april 2018. 
  2. ^ Glastyper - krystalglas og sodaglas på sydsverige.dk
  3. ^ Glas på foedevarestyrelsen.dk
  4. ^ https://www.britannica.com/biography/George-Ravenscroft