Zinkoxid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Zinkoxid
Zinc oxide.jpg
Generelt
Systematisk navn Zinkoxid
Andre navne ZInkhvidt,
Molekylformel ZnO
Molmasse 81,38 g/mol
Fremtræden Hvidt krystallinsk pulver
CAS nummer [1314-13-2]
PubChem 14806
Egenskaber
Massefylde 5,606 g/cm3
Opløselighed 0.0004% (17.8°C)[1]
Smeltepunkt 1975 (dekomponerer)[2]
Kogepunkt 1975 °C
Struktur
Sikkerhed
NFPA 704
Nfpa h1.png Nfpa f0.png Nfpa r0.png
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Zinkoxid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel ZnO. ZnO er et hvidt pulver, der er upløseligt i vand, og som bruges som tilsætningsstof i en lang række materialer og produkter, inklusive gummi, plastik, keramik, glass, cement, smøremiddel,[3] maling, salver, lim, fugemasse, pigmenter, madvarer, batterier, ferritter, brandhæmmende materialer og førstehjælpstape. Selvom stoffet optræder i naturen i mineralet sinkit, så bliver størstedelen af den zinkoxid, der bruges på verdensplan, fremstillet syntetisk.[4]

ZnO en halvleder fra II-VI halvledergruppen. Halvlederens naturlige doping skyldes vakante områder uden oxygen eller zink er af n-typen.[5] Denne type halvleder har flere eftertragtede egenskaber som god gennemsigtighed, høj elektronmobilitet, bred båndbreedde og høj stuetemperaturs luminescens. Disse egenskaber er værdifulde i flere nye applikationer som: transparente elektroder i flydende krystalskærme, energibesparende eller termovinduer og elektronik som meget tynd transistorfilm samt lysdioder.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Skabelon:PGCH
  2. ^ Takahashi, Kiyoshi; Yoshikawa, Akihiko; Sandhu, Adarsh (2007). Wide bandgap semiconductors: fundamental properties and modern photonic and electronic devices. Springer. s. 357. ISBN 3-540-47234-7. 
  3. ^ Hernandezbattez, A; Gonzalez, R; Viesca, J; Fernandez, J; Diazfernandez, J; MacHado, A; Chou, R; Riba, J (2008). "CuO, ZrO2 and ZnO nanoparticles as antiwear additive in oil lubricants". Wear 265 (3–4): 422. doi:10.1016/j.wear.2007.11.013. 
  4. ^ Marcel De Liedekerke, "2.3. Zinc Oxide (Zinc White): Pigments, Inorganic, 1" in Ullmann's Encyclopdia of Industrial Chemistry, 2006, Wiley-VCH, Weinheim. doi:10.1002/14356007.a20_243.pub2
  5. ^ Özgür, Ü.; Alivov, Ya. I.; Liu, C.; Teke, A.; Reshchikov, M. A.; Doğan, S.; Avrutin, V.; Cho, S.-J.; et al. (2005). "A comprehensive review of ZnO materials and devices". Journal of Applied Physics 98 (4): 041301. doi:10.1063/1.1992666. Bibcode2005JAP....98d1301O. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • U. Ozgur et al. "A comprehensive review of ZnO materials and devices" (103 pages) J. Appl. Phys. 98 (2005) 041301 doi:10.1063/1.1992666
  • A. Bakin and A. Waag "ZnO Epitaxial Growth" (28 pages) Chapter in “Comprehensive Semiconductor Science and Technology“ 6 Volume Encyclopaedia, ELSEVIER, edited by Pallab Bhattacharya, Roberto Fornari and Hiroshi Kamimura, ISBN 978-0-444-53143-8
  • S. Baruah and J. Dutta "Hydrothermal growth of ZnO nanostructures" (18 pages) Sci. Technol. Adv. Mater. 10 (2009) 013001 doi:10.1088/1468-6996/10/1/013001 (free download)
  • R. Janisch et al. "Transition metal-doped TiO2 and ZnO—present status of the field" (32 pages) J. Phys.: Condens. Matter 17 (2005) R657 doi:10.1088/0953-8984/17/27/R01
  • Y.W. Heo et al. "ZnO nanowire growth and devices" (47 pages) Mater. Sci. Eng. R 47 (2004) 1 doi:10.1016/j.mser.2004.09.001
  • C. Klingshirn "ZnO: From basics towards applications" (46 pages) Phys. Stat. Solidi (b) 244 (2007) 3027 doi:10.1002/pssb.200743072
  • C. Klingshirn "ZnO: Material, Physics and Applications" (21 pages) ChemPhysChem 8 (2007) 782 doi:10.1002/cphc.200700002
  • J. G. Lu et al. "Quasi-one-dimensional metal oxide materials—Synthesis, properties and applications" (42 pages) Mater. Sci. Eng. R 52 (2006) 49 doi:10.1016/j.mser.2006.04.002
  • S. Xu and Z. L. Wang "One-dimensional ZnO nanostructures: Solution growth and functional properties" (86 pages) Nano Res. 4 (2011) 1013 doi:10.1007/s12274-011-0160-7
  • S. Xu and Z. L. Wang "Oxide nanowire arrays for light-emitting diodes and piezoelectric energy harvesters" (28 pages) Pure Appl. Chem. 83 (2011) 2171 doi:10.1351/PAC-CON-11-08-17

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]