Se kilde til Blåhval

{{taxobox3
| navn = Blåhval
| farve = pink
| billede = Bluewhale877.jpg
| billedbredde = 280px
| billedtekst =
| status = EN
| statussystem = iucn3.1
| status_ref =<ref name="iucn">{{IUCN2008
|assessors=Reilly, S.B., Bannister, J.L., Best, P.B., Brown, M., Brownell Jr., R.L., Butterworth, D.S., Clapham, P.J., Cooke, J., Donovan, G.P., Urbán, J. & Zerbini, A.N.
|year=2008
|id=2477
|title=Balaenoptera musculus
|downloaded=7 October 2008}}</ref>
| domæne = [[Eucaryota|Eukarya]]
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| klasse = Mammalia ([[Pattedyr]])
| orden = Cetacea ([[Hvaler]])
| familie = Balaenopteridae ([[Finhvaler]])
| slægt = Balaenoptera
| art = musculus
| binomialnavn = Balaenoptera musculus
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|Linnaeus]], [[1758]]
| udbredelseskort = Cetacea range map Blue Whale.PNG
| udbredelseskort_bredde = 280px
| udbredelseskort_tekst = Blåhvalens udbredelsesområde
| underinddeling_rang = Underarter
| underinddeling =
* ''B. musculus musculus''
* ''B. musculus brevicauda''
* ''B. musculus intermedia''
* ''B. musculus indica''
* ''B. musculus chilensis''
}}
{{Lyt|filnavn=Blue whale atlantic3.ogg|titel=Blåhvalens kalden, afspillet 10 gange hurtigere end normalt for at være hørbar for mennesker|beskrivelse=Blåhvalens kalden}}
'''Blåhvalen''' ({{lang-la|Balaenoptera musculus}}) er det største nulevende dyr og det tungeste dyr, der nogensinde har levet. Blåhvaler kan blive 33 meter lange og veje op til 160 ton.<ref name="FAO">Jefferson, T. A., S. Leatherwood and M. A. Webber. 1993. FAO Species identification guide. Marine mammals of the world. FAO, Rome.</ref> Blåhvalen har en strømlinet krop og er mørk gråblå i farven (genskinnet fra havet gør den mere blå, end den egentlig er), men kan have områder med enten mørkere eller lysere pigmentering. Af og til kan blåhvalen også få et gulligt skær i farven, hvilket gav den navnet sulfurbug blandt hvalfangere. Dette skyldes [[kiselalge]]r, som vokser på kroppen. Den kendes fra sin nære slægtning [[finhval]]en ved at være større og vise halen når den dykker. Finhvaler viser sjældent halen når de dykker og har i modsætning til blåhvaler en hvid underkæbe på venstre side.

Som hos andre bardehvaler er hovedet hos blåhval stort, men ikke ligeså dominerende som hos [[rethvaler]]ne. På undersiden af hovedet og nedover mod brystregionen har den mellem 55 og 88 strubefurer. I munden har den 540-790 sorte barder, som bliver op til 1 meter lange og hænger ned fra overkæben. Barderne er bagoverbøjede og stopper omkring 50 cm længere tilbage i munden end udgangspunktet. Langt bag på ryggen sidder en, i forhold til kropsstørrelsen, ubetydelig rygfinne, ca. 30-40 cm høj. Rygfinnen bliver oftest kun synlig et kort øjeblik, når hvalen ruller fremover for at dykke.

Hunnerne bliver gennemsnitligt noget større end hannerne. Sædvanligvis bliver blåhvalen ca. 25-26.5 meter lang og vejer i gennemsnit omkring 95-110 ton. Heraf udgør spæklaget omkring 27 procent.
Blåhvalen har en tophastighed på omkring 55 km/t. Blåhvalens [[lunge]]kapacitet er på 5.000 liter og når den ånder ud efter et dyk, bliver [[blåst]]en op til 9 meter høj.
En blåhvalunge er omkring 7 meter lang ved fødslen og tager cirka 90 kg på om dagen i løbet af de første 7 måneder.

Blåhvaler lever næsten udelukkende af [[lyskrebs]], som de filterer ud af vandet med deres barder.

Blåhvaler findes i alle jordens oceaner. Det skønnes, at der i dag findes mellem 10.000 og 25.000 blåhvaler i verden,<ref name="dsd – blåhval">[https://denstoredanske.lex.dk/blåhval ''Den Store Danske'': "blåhval"]. Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret 26. oktober 2011. Besøgt d. 10. juli 2012.</ref> hvilket er langt under hvad der var før den kommercielle [[hvalfangst]] startede i begyndelsen af 1900-tallet. Det vurderes, at 220.000 blåhvaler levede omkring [[Antarktis]] i slutning af [[1800-tallet]].<ref name="dsd – blåhval"/> Blåhvaler blev fredet fra [[hvalfangst]] af [[Den internationale hvalfangstkommission]] i 1966.

Blåhvaler kommunikerer ligesom andre [[bardehvaler]] med kraftige undervandslyde. Blåhvalernes lyde er pulser på op til 40 sekunders længde og ligger i [[frekvens]]området 10 Hz - 150 Hz, på kanten af og dybere end lyde mennesker kan opfatte. I det åbne ocean kan lydene høres mange hundrede km væk, i nogle tilfælde endnu længere.

Blåhvaler ses meget sjældent i danske farvande. I det 20. århundrede strandede blåhvaler 2 gange i Danmark: 1931 ved [[Årøsund]] og 1936 ved [[Skagen]].

Det eneste udstoppede eksemplar findes på [[Göteborgs naturhistoriska museum]], og kaldes [[Malms hval]]. Den blev udstoppet i 1865-66.<ref>Grönberg Cecilia & Magnusson Jonas (J) (2002) ''[http://www.daidalos.se/sok?11_bookView=1&11_subject=254 Leviatan från Göteborg]'', [[Glänta produktion]], Daidalos</ref>

== Kilder ==
{{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.hvaler.dk www.hvaler.dk]
* [[:wikispecies:Balaenoptera musculus]]
* [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=68889 Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Balaenoptera musculus]

{{Commons left|Balaenoptera musculus|Balaenoptera musculus}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Finhvaler]]