Bogense Vandtårn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bogense vandtårn)
Bogense Vandtårn
Bogense Vandtårn
Generelle informationer
Sted Teglgårdsvej 2, Bogense, Danmark
Type vandtårn Rediger på Wikidata
Opført 1910
I drift 1910-1996
Højde 15,7 meter
Bredde 7,8 meter
Kapacitet 80[1]
Arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen
Eksterne henvisninger
Fredningsstatus Bevaringsværdi 3[2]

Bogense Vandtårn er et vandtårn i Bogense, der blev taget ud af brug i 1996 og nu anvendes til diverse kulturelle arrangementer arrangeret af foreningen Vandtårnets Venner.[3]

Det blev opført i forbindelse med etableringen af byens vandværk i 1910, og den øverste platform blev bygget som udkigspost.[4] Oprindeligt var planen at opføre det på byens torv, men ved afstemningen i byrådet, var der 1 stemmes flertal for at anvende den nuværende placering på Teglgårdsvej.

I 2004 påbegyndtes planlægningen af en storstilet restaurering af tårnet, der ville koste i omegnen af 2 millioner kroner. Det tog imidlertid længere tid at skaffe midlerne, og først i 2006 påbegyndtes det første trin af byggeriet med sikring af trappen.[1]

Arkitektur[redigér | rediger kildetekst]

Tårnet er 25 alen højt og har en diameter på 25 fod. Det er tegnet af Oscar Gundlach-Pedersen og projekteret af G.R. Øllgaard[5]. Det er en mindre udgave af Det hvide vandtårn i Fredericia, der har samme ingeniør.

Konstruktionen er udført i beton med fladt tag og retkantede vinduer.[2] Det indeholder en vandtank med et rumfang på 80 , der nu er åbnet til udstillingsformål.[1]

Kulturarvsstyrelsen har vurderet bygningen som havende bevaringsværdien 3 med henvisning til den arkitektoniske værdi som værende et "sjovt borgagtigt tårn" af god håndværksmæssig formåen, som kan ses i hele Bogense og omegn og er godt vedligeholdt.[2]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  • Informationstavle ved tårnet
  1. ^ a b c Wind, Klaus (2006-11-11). "Vandtårn åbner for publikum". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 2012-08-07.
  2. ^ a b c "Bygning: Teglgårdsvej 2". Kulturarvsstyrelsen. Hentet 2012-08-07.
  3. ^ "Bogense vandtårn". kunstportalfyn.dk. 2012-02-27. Hentet 2012-08-07. (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ "Bogense vandtårn". Nordfynsturist.dk. Arkiveret fra originalen 20. december 2010. Hentet 2012-08-07.
  5. ^ Lykke Jensen, Kim (2009). Danmarks vandtårne (1. udgave). Forlaget Vældgungerne. ISBN 978-87-92015-07-5.

Koordinater: 55°34′1.17″N 10°5′25.45″Ø / 55.5669917°N 10.0904028°Ø / 55.5669917; 10.0904028