Alen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En alen er en længdeenhed som fod og tomme, der varierer fra land til land, fordi de oprindeligt er gamle mål, der har det menneskelige legeme som udgangspunkt; alen er baseret på længden af menneskers underarme, så definitionen varierer.

En alen (hænger sammen med ordet albue) er et gammelt længdemål svarende til ca. 63 centimeter.

Længdemålet alen blev anvendt i oldtidens Egypten og hedder cubit (ca. 52 cm) og i vikingetiden. Den bliver nævnt i de nordiske sagaer og er afstanden fra albuen til lillefingerspidsen.[1] Målet var almindeligt brugt i Danmark indtil 1907, hvor metersystemet blev indført.

Den "naturlige" alen er ca. 47 cm. En dansk alen defineres som 2 fod eller 24 tommer. Længden er ca. 60 cm. Der har været gentagne forsøg på at indføre én bestemt enhed gældende for hele det danske rige. Således fik Ole Rømer i 1683 til opgave at lægge den fast: Han gav den længden 62,81 cm. Indtil 1835 havde Danmark alligevel flere slags alen, men ved resolution af 3. juni dette år blev den officielle danske alen fastlagt til 62,77 cm: én sjællandsk alen.

Det ser dog ud til at mange – især vest for Storebælt – indtil da foretrak en jysk eller en lybsk alen frem for den sjællandske. Det er vanskeligt at afgøre, hvor meget de forskellige mål afveg fra hinanden.

En alen er 2 fod eller 4 kvarter.

En fod er 12 tommer eller 2 kvarter.

En dansk tomme er 26,1545 mm.

En alen er således 627,708 mm, 62,7708 cm eller 0,6277 m.

Udtrykket "som to alen af et stykke" betyder, at noget/nogen ligner hinanden (i udseende, opførsel el. andet) ligesom to alen er skåret af samme rulle stof.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]