Brødrene Karamazov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Titelbladet på førsteudgaven af Brødrene Karamazov

Brødrene Karamazov (russisk: Бра́тья Карама́зовы, Brat'ya Karamazovy, russisk udtale: [ˈbratʲjə kərɐˈmazəvɨ]) er den sidste og fysisk største roman af Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij. Den regnes almindeligvis for hans hovedværk og anses af mange kendere for at være den bedste roman i litteraturhistorien.

Hovedpersonerne er de tre brødre Karamazov, der er meget forskellige, men forbundet i en inderlig kærlighed. Derudover er der et væld af livfuldt skildrede mennesker, hvoraf flere folder sig tilstrækkeligt ud til selv at være hovedpersoner.

En episode i romanen, legenden om storinkvisitoren, har vundet selvstændig berømmelse. Her berettes om, hvordan Jesus under den spanske inkvisition kommer tilbage til jorden og møder storinkvisitoren.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]