Bruger:Alexanderteknik/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Alexanderteknik er en undervisningsform, der er opkaldt efter Frederick Matthias Alexander, (F.M.) født i Tasmanien i 1869, død i London i 1955. Det er fortrinsvist solo-undervisning og kan beskrives som neurofysisk[1] træning med fokus på samspillet mellem tyngdekraften[2] , kroppens mekanik[3] og bevidstheden. Der er blevet forsket i alexanderteknik siden 1940-erne. Langt de fleste studier har været med få deltagere og har ikke haft kontrolgrupper. De senere og mere solide studier dokumenterer ændring i muskelaktivitet under stilstand og bevægelse efter en serie lektioner.

Specielle begreber for alexanderteknik

  • Et af formålene med alexanderteknik er at få en større sansemotorisk/kinæstetisk bevidsthed, (proprioception)[4] i forhold til hvordan man ligger, står, sidder, går og bevæger sig. Dermed kan man tydeligere registrere, når det sker på en uhensigtsmæsig (nedslidende, smertefrembringende eller trættende) måde. En øget sansemotorisk bevidsthed er udgangspunkt for justering af balance, koordination og muskeltonus.
  • Et andet nøgleord i alexanderteknik er ”inhibition”, på dansk ”begrænsning” eller ”at afstå fra noget”. Hensigten er at begrænse eller standse uhensigtsmæssige vaner, som man ubevidst har opøvet gennem livet, og som er en del af ens automatiske bevægelsesmønster.
  • Et tredje nøgleord er ”direction”, altså ”anvisninger til sig selv”. Såvel ”inhibition” som ”direction” er mentalt arbejde, hvilket betyder, at alexanderteknik er en tilgang til såvel højere fysisk som mental bevidsthed om egen måde at agere på. Nogle beskriver teknikken som ”Embodied Mindfulness[5]”, andre som ”Awareness in Action”.
  • F. M. Alexander fandt også frem til et nøglebegreb, ”forkert fortolkning af sanseindtryk” på engelsk ”wrong sensory perception”. Det betyder, at den subjektive sansning ikke nødvendigvis stemmer overens med den neutrale observation. F.M. mente, at vores sansemotoriske bevidsthed generelt befinder sig på et lavt niveau, og at vi ikke altid er i stand til at vurdere objektivt, om vi gør det, vi tror, vi gør. Han konkluderede efter års studier af sig selv og andre, at denne ”forkerte fortolkning af sanseindtryk” hindrer os i at have det mest hensigtsmæssige bevægelses- og reaktionsmønster. Undervisningen sigter på at eleven tilegner sig en evne til at sanse subjektivt i overensstemmelse med det objektivt skete i forhold til sin egen kinæstetiske sans.

Bevidstheden

F.M. Alexander gentager i sine værker, at det er en bydende nødvendighed at bruge bevidstheden i sit arbejde med sig selv. Ingen elev kan udvikle sig med mindre han/hun i undervisningen er nærværende, retter sin opmærksomhed indad (med åbne øjne, så man stadig forholder sig til virkeligheden) og bruger begrænsning (inhibition) og anvisninger (direction) som guide. Derfor er alexanderteknik også mental træning, som har mindelser om mindfulness, selvom det tager udgangspunkt i koordination af muskel-skeletsystemet.

Proces

Alexanderteknik er procesorienteret, da man først og fremmest studerer måden, man udfører en bevægelse på, i modsætning til, at den skal opfylde bestemte stilmæssige kriterier eller udføres efter bestemte mål i forhold til tid eller rum. F.M. konkluderede bl.a., at det at være optaget af målet (”endgaining”) for en given bevægelse eller opgave påvirker udførelsen af den i en grad, så det hindrer det bedste resultat. Forskning fra 2019 om alexanderteknik og ”endgaining”[6] kan være en forklaring på dette: - Fik deltagerne i studiet en instruks, som gik ud på at udføre en opgave med målrethed som udgangspunkt, var deltagernes reaktion ubevidst at spænde i nakken og føre hovedet fremad i forhold til rygsøjlen. Anden forskning fra 2017[7] viser, at en sådan nakkespænding påvirker resten af bevægeapparatet ("spreading") og virker restriktivt i forhold til at udføre en fri bevægelse. Bevægelsen er derfor mindre effektiv i forhold til, hvis den bliver udført uden nakkespænding.

Forskning

F.M. Alexander selv var ikke meget for, at andre forskede i hans arbejde, da han mente, at hans principper let kunne misforstås af forskere og formidlere, der ikke selv havde arbejdet med den i praksis. Der er dog blevet forsket i teknikken siden 1940-erne med professor Frank Pierce Jones som pioner; eksempelvis brugte han allerede i 1960erne EMG[8] (elektromyografi). Siden er der er udført flere hundrede forskningsprojekter om alexanderteknik globalt. Imidlertid har de fleste studier haft karakter af at være små og ikke-randomiserede og kontrollerede. Det mest veldokumenterede projekt, som omhandlede reduktion af kroniske lændesmerter, blev publiceret i 2008, ATEAM[9]

Forskning i alexanderteknik er bevægelses-videnskab, (”motor control”) omhandlende nervesystem og mentale processer, som styrer bevægelse, balance og posturale mekanismer. Forskningsfelter har relation til biomekanik[10], neurovidenskab[11], psykologi[12], fysiologi[13] samt kinesiologi[14], genoptræning[15] (medicinsk rehabilitering) og idrætsforskning.

Eksempler på konkrete forskningsprojekter er undersøgelse af alexandertekniks indvirkning på kroniske smerter i bevægeapparatet, stress, performance, ergonomi, effektivitet og kommunikation.

Nye registrerings- og målemetoder gør det i dag muligt at beskrive mere præcist end tidligere, hvordan erfarne og u-erfarne alexanderteknik-brugere adskiller sig i forhold til at løse givne fysiske og cognitive opgaver.  

Udbredelse

F.M. Alexander[16] opdagede i slutningen af 1800-tallet, hvordan han ikke bare kunne komme sit eget stemmeproblem til livs men også andre muskel-skelet-problemer ved at arbejde med omtalte begreber, som han udtænkte og afprøvede på egen krop, og som han senere fik defineret og viderebragt til tusindvis af elever i de følgende seks årtier. De er nedfældet i hans værker og lært af studerende, der siden 1930erne har uddannet sig som lærere i alexanderteknik. Uddannelsen er stadig privat og baseret på mesterlære. Der findes skoler rundt om i verden, flest i de engelsktalende lande. Der findes flere internationale netværk for lærere i alexanderteknik. Siden 1986 er der blevet holdt en verdenskonference om alexanderteknik hvert 3. år. I 2015 i Limerick, Irland, var deltagerantallet 740.

Historie

F.M. Alexander blev født på Tasmanien i 1869. I 1890erne gik han i gang med at studere sit åndedræts- og bevægelsesmønster, fordi han havde udviklet et stemmeproblem i sine bestræbelser på at blive professionel skuespiller. Han afprøvede sine opdagelser på sin egen bror A.R. Alexander, hvilket bestyrkede ham i antagelsen om, at hans idéer ikke var noget, der kun var relevant for ham selv, men også for andre. Han flyttede til London i 1903, hvor han grundlagde sin undervisningspraksis, som var blomstrende indtil han døde i 1955. I starten kaldte han sit arbejde for ”The Respiratory Method”, siden blot ”The Work”. Det var en flok alexandertekniklærere, der i 1940-erne begyndte at kalde arbejdet for ”Alexander Technique”[17], altså alexanderteknik.

Fra 1924 til 1943 havde han tilknyttet sin praksis en skole for børn, ”The Little School”, som i de første 10 år var ledet af den Montessori[18] -uddannede lærerinde Irene Tasker. Her fik børnene en skolegang, hvor alexanderteknik var en integreret del af alle fag. I 1933 startede F.M. det første hold af studerende, der fik en 4-årig uddannelse som lærere i alexanderteknik.

I hele den første halvdel af det 1900. århundrede havde F.M. både tilhængere (især hans elever, heraf en del skuespillere, sangere og læger) og arge modstandere. F.M. blev frikendt i en retssag, der var rejst imod ham i Sydafrika i 1948, hvor han var anklaget for kvaksalveri.

Nobelprismodtager i 1973 Nikolaas Tinbergen[19] brugte en stor del af sin takketale til at omtale F.M. Alexanders livsværk.

Siden 1986 er der afholdt internationale konferencer om alexanderteknik cirka hvert 3. år, senest i 2015 og 2018. Den næste bliver i 2022.

Referencer

  1. ^ Neurofysiologi
  2. ^ Gravitation
  3. ^ Mekanik
  4. ^ Proprioception
  5. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Mindfulness
  6. ^ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30710861/
  7. ^ https://www.alexandertechniquescience.com/general/science-of-inhibition-end-gaining/#loran-proactive-inhibition
  8. ^ Elektromyografi
  9. ^ https://www.bmj.com/content/337/BMJ.a884
  10. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Biomechanics
  11. ^ https://da.wikipedia.org/wiki/Neurovidenskab
  12. ^ Psykologi
  13. ^ Fysiologi
  14. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Kinesiology
  15. ^ Rehabilitering
  16. ^ F.M. Alexander
  17. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Technique
  18. ^ Maria Montessori
  19. ^ https://en.wikipedia.org/wiki/Nikolaas_Tinbergen

Litteratur

  • Alexander, FM Man's Supreme Inheritance, Methuen (London, 1910), revideret 1918, senere udgaver i 1941, 1946, 1957, redigeret og genudgivet i 2002, Mouritz
  • Alexander, FM Constructive Conscious Control of the Individual, E. P. Dutton (USA,1923), Methuen (London, 1924), revideret 1946, redigeret og genudgivet 2004, Mouritz
  • Alexander, FM The Use of the Self, E. P. Dutton (New York, 1932), Methuen (London, 1932), genudgivet af Orion Publishing, 2001
  • Alexander, FM Bedre brug af sig selv, på dansk af Birgit Nedergaard-Larsen, udgivet i 1995, 2. oplag 1998, Novis Publishing
  • Alexander, FM The Universal Constant in Living, E. P. Dutton (New York, 1941), Chaterson (London, 1942), senere udgaver 1943, 1946, redigeret og genudgivet 2000, Mouritz
  • Alexander, FM Articles and Lectures, Mouritz (UK, 1995 – A posthumous compilation of articles, published letters and lectures)
  • Bloch Michael The Life of Frederick Matthias Alexander, Hachette UK, 2011
  • Stratil, Regina Irene Tasker – Her Life and Work with the Alexander Technique, Mouritz, 2020

Arkiv: adgang til Frank Pierce Jones forskningsarkiv

Forskning: artikel fra 2019

Organisationer: Society for Teachers of the Alexander Technique STAT - Dansk Forening for Lærere i AlexanderteknikDFLAT - Alexander Technique International

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Alexanderteknik/sandkasse&oldid=10746923"