Bruger:AstroOgier/Anholt-bidrag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den engelske besættelse[redigér | rediger kildetekst]

Mindesmærke i Anholt by for danske faldne i Slaget om Anholt. Inskription:

Danske Officerer og Menige
Faldne på Anholt 27. Marts 1811.

Værer Fred med Eders Minde
I som Pligtens Bud adlød.
Og i Kamp mod mægtig Fjende
Fandt for Danmark Heltedød.
Kasemat i Anholt fyr bygget af briterne under besættelsen 1809 - 1814.

Englænderne holdt Anholt besat fra 18. maj 1809, fordi Anholt Fyr under Napoleonskrigene fungerede som deres vejviser for konvojer gennem Kattegat. I officielle rapporter kaldtes øen Hans Majestæts skib Anholt, fordi øen var underlagt den engelske flåde. Besætningen var på ca. 300 mand[1], og fyret blev udbygget til en stærk fæstning ved navn Fort York. [2] I hver luge i tårnet var der anbragt en 24 punds karronade. Omkring foden var der opkastet en sekskantet skanse med forværk, udstyret med 24 punds kanoner.

Frederik 6. var meget opsat på at ødelægge fyret, og befalede, at "alt ruineres på øen, og beboerne bortføres". Grundige forberedelser gik forud for det danske togt til Anholt. En spion blev sendt over. [3] Man valgte at landsættes ved pakhuset sydøst på øen, 5 km fra fyret; men slaget om Anholt endte med et dansk nederlag.

Efter indgåelsen af Kieltraktaten (15. januar 1814) holdt englænderne øen besat frem til efteråret 1814. [4].

Der er et mindesmærke for slaget i Anholt by. [5]

Den tyske besættelse 1940-45 forløb mere fredeligt. For tyskerne blev Anholt et knudepunkt i deres radarsystem, der strakte sig fra Biscaya til Bornholm.[6]

Anholt Fyr[redigér | rediger kildetekst]

Anholts nyrestaurerede fyrtårn.
Hektometerpæl nummer 79 i Ørkenen på vej mod Anholt Fyr.

Anholt Fyr er Danmarks ældste fungerende, og det er med en højde på 42 meter Danmarks næsthøjeste, kun overgået af Skagen Fyr med 46 m [1]. Fyret er beliggende på Anholts nordøstlige spids ved næsset, der hedder Totten. Næsset strækker sig som et undersøisk rev flere kilometer ud i Kattegat til fare for skibsfarten. Her er der sket utallige strandinger gennem tiderne.

I 1560 blev de første fyr opført i Danmark (Skagen, Anholt og Kullen). Oprindeligt drejede det sig om åbne bål af træ hejst op på en stang (pandefyr, tøndefyr), men de var besværlige at vedligeholde, gik ofte ud og krævede store mængder træ. På Anholt førte det til, at den naturligt forekommende skov blev fældet og var helt forsvundet i 1591. Herved opstod Ørkenen.[1]

I 1623 blev det første vippefyr etableret lidt længere inde i landet end det nuværende fyr. Det fungerede med tilsejlet træ og tællelys. Fra 1631 fyrede man med kul i en spand i vippefyret. Fyret var udsat forangreb fra svenskere, som stjal kullene.

Det første fyrtårn bygget af sten blev opført i 1785 - 1788. Det var et for datiden kolossalt bygningsværk opført på et utilgængeligt sted. det fungerede med åbent bål på den flade top i en højde af 30 meter.

Under Napoleonskrigene besatte englænderne Anholt i 1809 - 1814 og ombyggede fyret til militætbarakker. Disse kasematter kan stadig ses og danner foden af det nuværende fyrtårn.

I 1836 blev der på toppen af fyret etableret en lampe med spejle, som fra1842 kunne rotere. I 1881 blev fyret ombygget til sit nuværende udseendeog fik en højde på 42 meter. Lanternen kunne løftes af et underliggende maskinrum, så blinkhøjden blev 40 meter.

I tidsrummet 1904 - 1963 blev fyret drevet med petroleum. Herefter blev det fuldautomatiseret og gasdrevet. Fra 1996 har energikilden været solenergi og lyskilden glødelamper. I 2019 blev fyret efter en restaurering åbnet for besøg fra offentligheden.

Turister kan kun nå fyret til fods gennem Ørkenen. På hovedstien er der med 100 m afstand opsat 102 hektometerpæle startende øst for Anholt by og sluttende ved fyrmesterboligen syd for fyrtårnet.

Sælkolonien ved Totten[redigér | rediger kildetekst]

Totten med sæler og skarver på land og i vand set fra toppen af fyrtårnet.
Tre sæler svømmende nær nordstranden ved Anholt Fyr set fra toppen af fyrtårnet.

I 1981 blev der oprettet et sælreservat på ”Totten”, på den østlige spids af Anholt. Det er naturligvis ikke tilladt at gå helt hen til sælerne, da forstyrrelse kan få mødre til at forlade deres unger i ynglesæsonen. Uden for ynglesæsonen kan forstyrrelse forlænge processer som sårheling og pelsskifte.

Den danske bestand af spættet sæl har inden for de seneste år været udsat for to store epidemier, som hver gang er brudt ud på Anholt. I 1988 og i 2002 betød sygdomsangrebene at henholdsvis 22.000 og 32.000 sæler døde. Forskere ved Aarhus Universitet har opsat to webkameraer for løbende at kunne iagttage sælerne [7]. Én af de gåder forskerne håber på at kunne løse ved at observere sælernes liv og færden, er, hvorfor man hver gang finder de første syge sæler på netop denne ø? Resultaterne fra projektet, der desuden omfatter satellitmærkning og helbredsundersøgelser af sælerne, forventes at give en forklaring på sygdomsudbruddene, og af- eller bekræfte teorien om, at gråsælen fungerer som mellemvært for sælpesten.

Ved fyret er der er opsat en kikkert i retning af det fredede areal med fugle og Danmarks største sælkoloni omkring Tottens nordøstspids. [8] Turister kan iagttage kolonien fra toppen af fyret.

Turisme[redigér | rediger kildetekst]

Om sommeren er havnen centrum for turisme med sommeråbne spisesteder, caféer og butikker placeret op ad en som regel altid fuld lystbådehavn med en god sandstrand lige på den anden side af lystbådehavnens sydøstlige havnemole. Ud over danske lystsejlere kommer der mange sejlere fra Norge, Sverige og Tyskland, foruden en række andre lande, med mange gengangere. Sæsonen er kort, den starter i slutningen af juni og slutter i den første del af august. Langt den største del af de 60.000 besøg til øen sker i denne afgrænsede sommerperiode.

Anholt Nordstrand - den sandede 8 km nordlige strand med de for Anholt karakteristiske klitter i baggrunden.

Mange vil se Anholts hovedattraktion som naturen, der ud over Ørkenen omfatter kilometervis af uspolerede sandstrande rundt om øen, kendetegnet ved rent vand og masser af plads.

Fra de to højeste punkter, der ligger i Anholts østlige morænedel, Sønderbjerg (48 m) og Nordbjerg (39 m) kan man se til Jylland og Sverige på en klar dag. I retning mod Jylland kan man også se Anholt Havmølleparks 111 møller. De samme møller kan ses fra en stor del af Djurslands østkyst på Jyllandssiden.

Der er kun få biler og to asfalterede veje, i alt cirka 7 kilometer. Resten af vejene er grusveje, inklusive hovedvejen, såvel som de små sideveje i Anholt by inde i landet. Det er muligt at trave hele øen rundt langs kysten på én dag.

Anholt har ingen luksushoteller eller resort-områder. Der er et nogle overnatningssteder og en campingplads. Turistkontoret, beliggende på havnekonteret, kan oplyse om aktuelle overnatningsmuligheder. Fra forskellig side bliver der taget initiativer til at forsøge på at forlænge besøgssæsonen via arrangementer såsom Anholt Maraton og festivaler.

  1. ^ a b c Informationstavle opsat i Anholt Fyr
  2. ^ Fort York, Anholt Lighthouse, From lighthouse to fort - 1001 Stories of Denmark
  3. ^ Lars Lindeberg: De så det ske: Englandskrigene 1801-14 (s. 156), forlaget Lademann, København 1974
  4. ^ Kort nyt - Kristeligt Dagblad
  5. ^ Mindesmærket på Anholt
  6. ^ "Besat". anholtiana.dk. 2017. Hentet 18. august 2018.
  7. ^ http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/dmunyt/2008/14/saeler-anholt/
  8. ^ En ø fuld af sæler og sand