Bruger:AstroOgier/LigningsSkabeloner

LigningsBlok

$y=ax+b$

(Eq. 1)

Kildekode frembragt i wikikoden med {{subst:Bruger:AstroOgier/LigningsBlok|:|<math>y=ax+b</math>|Eq. 1}}

$y=ax+b$

(Equation number 2)

$y=ax+b$

(3)

$y=ax+b$

(4)

$y=ax+b$

(5)

$y=ax+b$

6

$y=ax+b$

(Eq. 7)

$y=ax+b$

8

Kildekode frembragt i wikikoden med {{subst:Bruger:AstroOgier/LigningsBlok|1=:|2=<math>y=ax+b</math>|3=9|RawN=.|LnSty=1px dashed green|Border = 1}}

$y=ax+b$

9

Tilføjelse af tekster i kildekoden, Width reduceret til 66%:

$y=ax+b$

Text1  Text2  Text3  Text4

(11)

Eksperimentering med manuelle ændringer

$y=ax+b$

(912)

Equation box 1 med brug af NumBlk og EqutionRef

Ellipseform:

$r(\theta )={\frac {p}{e\cdot \cos(\theta -\delta )+1}}$

(5)

Arealhastighedssætningen:

Arealhastighedssætningen:

${\frac {{\text{d}}A}{{\text{d}}t}}={\frac {1}{2}}\cdot r^{2}\cdot {\frac {{\text{d}}\theta }{{\text{d}}t}}=k$

(6)

Arealhastighedssætningen, men nu kaldt med brug af {{subst:Equation box 1}}:

Arealhastighedssætningen:

${\frac {{\text{d}}A}{{\text{d}}t}}={\frac {1}{2}}\cdot r^{2}\cdot {\frac {{\text{d}}\theta }{{\text{d}}t}}=k$

()

6

Ligningsreferencer med EquationNote / LigningsNr

Her er en henvisning til bevægelsesligningen 1.

Jævnfør ligning (1).

Jævnfør ligning 2 eller måske (2).

Også jævnfør ligning 2

eller (2)

.

Da impulsmomentet $L$ er konstant, kan ligningen (5) skrives:

${\ddot {r}}-{\frac {L^{2}}{m^{2}\cdot r^{3}}}=-{\frac {G\cdot M}{r^{2}}}$

(7)

Tekstramme

Eksempler på brug af skabelonen Tekstramme:

Hvis $a$, $b$ og $c$ er siderne i en retvinklet trekant, så gælder $a^{2}+b^{2}=c^{2}$.

Ovenstående med brug af {{subst:Bruger:AstroOgier/Tekstramme|1=Hvis <math>a</math>, <math>b</math> og <math>c</math> er siderne i en retvinklet trekant, så gælder <math>a^2 + b^2 = c^2</math>.}}:

Hvis $a$, $b$ og $c$ er siderne i en retvinklet trekant, så gælder $a^{2}+b^{2}=c^{2}$.

Hvis en funktion $f$ antager et lokalt minimum eller maximum i $c$, og hvis den afledede $f'(x)$ eksisterer i punktet $c$, så gælder, at $f'(c)=0$. Pierre de Fermat

Eulers sætning Hvis $a$ og $m$ er indbyrdes primiske, så gælder, at $m$ går op i størrelsen $a^{\varphi (n)}-1$. Leonhard Euler (1736)

Ovenstående med brug af {{subst:Bruger:AstroOgier/Tekstramme|1=Hvis <math>a</math> og <math>m</math> er indbyrdes primiske, så gælder, at <math>m</math> går op i størrelsen <math>a^{\varphi(n)} - 1</math>. |2=[[Leonhard Euler]] (1736)|titel=Eulers sætning}}:

Eulers sætning Hvis $a$ og $m$ er indbyrdes primiske, så gælder, at $m$ går op i størrelsen $a^{\varphi (n)}-1$. Leonhard Euler (1736)

(Middelværdisætningen) Hvis funktionen $f$ er kontinuert i det lukkede interval $[a,b]$ og differentiabel i det åbne interval $]a,b[$, så eksisterer der et tal $c$ i intervallet $]a,b[$ således at $f(b)-f(a)=f'(b)\cdot (b-a)$.

Middelværdisætningen Hvis funktionen $f$ er kontinuert i det lukkede interval $[a,b]$ og differentiabel i det åbne interval $]a,b[$, så eksisterer der et tal $c$ i intervallet $]a,b[$ således at $f(b)-f(a)=f'(b)\cdot (b-a)$.