Bruger:Bochnenka/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Postmodernismen[redigér | rediger kildetekst]

Postmodernismen betyder imidlertid det, der kommer efter - og vender sig kritisk imod - modernisme. Postmodernismen er mest kendt på den franske postmodernist J.F.Lyotard hovedtænke: Lyotard argumenter for at de ´´ tre store fortællingers´´ tid er forbi.

En stor fortælling er en fælled, historisk arvet forståelsesramme, der er skal tilfredsstille det enkelte individs grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg? Du er kristen eller du er kommunist?

Tre af de store fortællinger er kristendommen, nationalismen og marxismen. Den ´´ postmoderne tilstand ´´ hævdes at være kendetegnet ved et bortfald af de store fortællinger. Ikke bare de traditionelle religiøse og filosofiske værdisystemer, men også negativ modstykke, de store kritiske teorier, som for eksempel totalitære ideologier og psykoanalysen har mistet deres autoritet for det enkelte individs forståelse af sig selv ind i en større ( social ) sammenhæng, har man i den post tid kun små individuelt organiserende fortællinger. Det er nu op til hvert enkelt individ at skabe sin egen lille livsfortælling - vælge sin egen livshistorie. Postmodernismen gav sig først konkret udtryk inden for arkitektur og design, men bredte senere til kunst og litteratur.

Arkitektur[redigér | rediger kildetekst]

Tidens arkitekter, designer og kunsthåndværkere reagere imod den daværende masseproducerende bygeområde, med lige linjer, retter vinkler og enkle former som var altdominerende i den modernistiske tid.De ville i stedet eksperimentere med forskellige stilarter i fantasifulde projekter ved at blande fortidens arkitektur med nye stålkonstruktioner i forskellige umulige former.De provokerer med farver og materialer. Bygninger blev bygget medskæve vinkler, former med diagonale mønstre. Eksempel på postmodernistiske arkitekter kan fremhæves Robert Venturi, Charles Moore, Johan Otto von Spreckelsen og Ernst Lohse .

Kunst[redigér | rediger kildetekst]

Retning inden for billedkunsten, som opstod i England og USA i midten af 1950´erne og var fremtrædende til begyndelsen af 1970´erne, kalder popkunst - popart.Med filmindustriens trendsættende skønhedsidealer, reklamernes stiliserede udtryk, og i det hele taget den det vestlige verdens fokus på penge og merforbrug, fandt popkunsterne her henter fra dagligdagen såsom aviser, blade, reklamer og så videre. Det er ofte sat op i collage form. Retningen var karakteriseret ved fede, simple hverdagsbilleder i stærke farve. Af de mest berømte popkunstnere kan nævnes de britiske Peter Blake, David Hocney og Richard Hamilton, de amerikanske Jesper Johns, Robert Rauschenberg, Roy Lichtenstein, George Segal, Andy Warhol, de danske Albert Mertzog, Per Kirkeby og andre fremtrædende kunstnere.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Postmodernismen slog først igennem som stilretning i USA. I litteraturen skete det i 1960´erne med forfattere som T. Pyncho ( katalognummer 49 ) K. Vonnegut ( Slagtehus 5 ) V. Nabokov ( Lolita ) den argentinske forfatter J.L. Borges ( El Aleph ).

Først omkring 1980 kom postmodernismen til Europa. Af europæiske forfattere kan nævnes Italo Calvino ( Hvis en vinternat en rejsende ), Milan Kundera ( Udødeligheden ) og Umberto Ecco ( Rosens navn ). I Danmark kan man se postmoderne træk hos lyrikerne og prosaister som Peter Høeg ( Den stille pige ), Peer Hultberg ( Reqviem ), Jens Christian Grøndal ( Det indre blik ) og Mette Thomsen ( Plastic ).

Den postmoderne roman opgiver at skildre en persons liv i klassisk udviklings - eller dannelsesproces i stedet eksperimenterer den med form og sprog og danner sin egen brugte virkelighed eller magiske realisme.