Bruger:Borkalbert/Design Denmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Design denmark er den største brancheforening for danske designere. Design denmark har over 500 medlemmer, både individer og designpartnere, og alle medlemmer der er uddannede designere har ret til at bruge titlen MDd (Medlem Design denmark)[1]. Som intereseforening er Design denmark med til at fremme dansk design, både inden og udenrigs, med formålet at skabe bedre vilkår for og synlighed omkring designfaget[2].

Design denmark repræsenterer designfeltet som en helhed, alt fra virksomheder, uddannelse og offentlige indsatser. Design denmark er, sammen med Dansk Design Center, ansvarlig for afholdelsen af Danish Design Awards.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Design denmarks historie som foreningen går tilbage til 1946, med stiftelsen af Foreningen for Danske Boligkonsulenter[3]. Foreningen for Danske Boligkonsulenter fusionerede i 1968 med Foreningen for Indretningsarkitekter og Møbelarkitekter(MMI). I 1995 fusionerede MMI og Foreningen for Industriel Design(IDD), og blev til Danske Designere(DD)[4]. I 2014 undergik Danske Designere en endelig fusion med Danish Design Assocation(DDA), som skabte Design denmark[5].

Mange internationalt anerkendte danske designere har været medlem af Design Danmark eller dets forgængerforeninger, herunder: Hans J. Wegner, Nanna Ditzel, Børge Mogensen, Kaare Klint, Finn Juhl og Verner Panton[6]

Formål[redigér | rediger kildetekst]

Design denmarks formål er at fremme dansk designs konkurrenceevne og vækst gennem en følgende aktiviteter:

  • Skabe markedsmuligheder for design virksomheder og designere
  • Arrangere events og messer for designere og designinteresserede
  • Rådgive designvirksomheder og designere om blandt andet eksportmuligheder, forretningsudvikling og designbeskyttelse
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at sikre en høj kvalitet i designuddannelsen
  • Lobbyarbejde for bedre vilkår for designfaget og dets udøvere

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Design denmarks officielle hjemmeside

Danish Design Awards

  1. ^ Bliv Medlem (2023) Design denmark: https://www.designdenmark.dk/bliv-medlem/ (Besøgt: April 25, 2023).
  2. ^ Om design denmark (2021) Design Denmark: https://www.designdenmark.dk/om-design-denmark/ (Besøgt: April 25, 2023).
  3. ^ Christiansen, J., (1962). 1962: Registreringstidende for Aktieselskaber [online]. Registreringstidende for Aktieselskaber, Forsikringsselskaber og Foreninger. [Besøgt25 April 2023]. Tilgængelig: https://tidsskrift.dk/Registreringstidende/article/view/102101/151161
  4. ^ MMI Medlemsblad 1995. [Magasin] Tilgængelig via, Designmuseums bibliotek. København K.
  5. ^ Steensgaard, N. (2014) Dansk designfusion er en realitet, Berlingske.dk: https://www.berlingske.dk/virksomheder/dansk-designfusion-er-en-realitet (Besøgt: April 25, 2023). Fed tekst
  6. ^ Valade-Amland, S. (2012) Den Evige Forandring, Issuu. Danske Designere: https://issuu.com/danishdesignersmagazine/docs/inform_0212_opsl/16 (Besøgt: April 25, 2023).