Spring til indhold

Nanna Ditzel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nanna Ditzel
Personlig information
Født6. oktober 1923 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død17. juni 2005 (81 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
HvilestedMariebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
LandDanmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Designskole Rediger på Wikidata
Udmærkelser
Eksterne henvisninger
Nanna Ditzels hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Nanna Ditzel (født Hauberg 6. oktober 1923 i København, død 17. juni 2005 i København) var en dansk designer.[1][2] Hun designede møbler, smykker, tekstiler og brugsgenstande.[3][4]

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Nanna Ditzel gik i snedkerlære på Richards Skole (1942-43) og blev uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1946.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Allerede i 1944 deltog hun på Snedkerlaugets Udstilling sammen med Jørgen Ditzel (1921-61), som hun giftede sig med i 1946 og med hvem hun samarbejdede frem til hans død i 1961. I 1950'erne tegnede parret smykker for Georg Jensen samt møbler og tekstiler.

Efter Jørgen Ditzels død fortsatte hun alene og vakte i slutningen af 1960'erne opmærksomhed med møbler udført i polyester og glasfiber. For Halling-Koch Design Center tegnede hun i 1965 tekstilet Hallingdal.

Nanna Ditzel besad bl.a. posten som bestyrelsesmedlem i Georg Jensen Fonden i 1988-90 samt formand for Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk og design i 1989-92. Herudover var Nanna Ditzel medlem af bestyrelsen for Dansk Design Center i 1992-94.

Nanna Ditzel eksperimenterede tidligt med nye teknologier og nyskabende rumlige installationer. Hendes produktion var præget af menneskelige løsninger og en søgen efter skønhed og harmoni, bl.a. udtrykt i en varm og lysende farveskala. I 1968-1986 havde hun tegnestue i London, og skabte sammen med ægtefællen Kurt Heide Interspace, som var et Møbelhus/Designcenter. Da hun i 1987 flyttede tilbage til København, erhvervede hun en ejendom i Klareboderne 4, hvor hun indrettede bolig, tegnestue og værksted. Her udstillede hun igangværende arbejder og projekter i vinduet mod Klareboderne. Hun boede og arbejdede her frem til sin død i 2005.

Nanna og Jørgen Ditzel fik døtrene Dennie (1950-), Vita og Lulu (1954-). Hun er begravet på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte.[5]

Møbler, design m.m.[redigér | rediger kildetekst]

  • 1955 Høj barnestol (Kolds Savværk)
  • 1958 Ring Stolen
  • 1959 Det Hængende Æg
  • 1962 Trissen
  • 1965 Hallingdal tekstil (Halling-Koch Design Center)
  • 1969 Glasfiber møbler (Domus Danica)
  • 1988 Farvesætning og Hallingdal-stof til IC3 tog (DSB)[6][7]
  • 1989 Bænk for to (Fredericia Stolefabrik)
  • 1993 In Charge (Claus Lundsgaard)
  • 1993 Trinidad-stolen (Fredericia Stolefabrik)
  • 1994 Armbånd og øreclips (Georg Jensen)
  • 1994 Armbåndsur (Georg Jensen)
  • 1996 Tuba (Fredericia Stolefabrik)
  • 1997 City Bænk (G.H. Form)
  • 1998 Incharge (Dynamostol)
  • 2002 Icon

Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Parret Nanna og Jørgen Ditzel vandt sølvmedaljer ved Triennalerne i Milano 1951, 1954 og 1957 samt guldmedalje 1960. I 1956 modtog de Lunningprisen. Derudover fik Nanna Ditzel flere andre hædersbevisninger:

  • 1990 Guld ved International Furniture Design Competition for sin Bænk for to
  • 1995 ID Prisen (Dansk Design Center) for stabelstolen Trinidad
  • 1995 Slået til Ridder af Dannebrog
  • 1996 Honorary Royal Designer af Royal Society of Art i London
  • 1997 Nationalbankens Jubilæumsfonds Hæderslegat
  • 1998 Livsvarig statsydelse for kunstnere på finansloven
  • 1999 Thorvald Bindesbøll Medaljen

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ (2005) Nanna Ditzel er død. Dagbladet Information, 21. juni 2005. Hentet 11. juni 2024.
  2. ^ "Nanna Ditzel, 81, Designer of Furniture, Is Dead (Published 2005)". The New York Times. Arkiveret fra originalen 2018-04-04.
  3. ^ Nanna Ditzel - Danish Furniture Designer and Architect 1923-2005. danishnet.com, Hentet 11. juni 2024.
  4. ^ Kjeldsen, C.B. (2018) Nanna Ditzel: Forgangskvinde og designikon. alt.dk, 24. december 2018. Hentet 11. juni 2024.
  5. ^ "Nanna Ditzel". Gravsted.dk.
  6. ^ Anne Damgaard, Øivind Alexander Slaatto og Hans Sandgren Jakobsen (30. maj 2021). "Synspunkt: IC3-toget er dansk design, når det er bedst". Ingeniøren.
  7. ^ Karen Grøn (4 november 2023). "Husker du denne blå kasse fra IC3-togene? Den er fortid - men nu kan du opleve den igen, og den fortæller os noget vigtigt". jv.dk / Trapholt.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]