Bruger:Elifnidavardar/sandkasse
Lørdag d 2. Maj
Hej Elif. På engelsk bruges betegnelsen strike-slip fault. Hvad er det tilsvarende udtryk på dansk? Jeg er ved at læse denne meget grundige artikel: http://www.scec.org/earthquakes/turkey.html
Tirsdag formiddag:
Hej Elif. Jeg har lige læst din aflevering og jeg synes det er et godt oplæg til en artikel på Wikipedia. Hvis du synes, vil jeg foreslå at jeg redigerer dit oplæg, laver afsnit og sætter links og referencer ind og henter billeder fra Wikipedia og opretter artiklen "Jordskælvet i Izmit 1999". Der skal også være et afsnit der hedder "Se også" med links. I stedet for Eksterne links på engelsk, skulle vi måske have nogle Eksterne links på tyrkisk, hvad mener du?
Du kan altid sætte billeder ind, og artiklen kan løbende forbedres/redigeres.
Hver artikel på Wikipedia har en Diskussionsside, og jeg synes vi skal skrive følgende på denne side: 1F på Ingrid Jespersens Gymnasieskole har arbejdet med jordskælv, og Elif Nida Vardar (du må selv afgøre om du vil have link på her) har skrevet denne artikel og jeg har redigeret...mit brugernavn og dato Drlectin (diskussion) 28. apr 2015, 10:47 (CEST)
JORDSKÆLV I TYRKIET[redigér | rediger kildetekst]
Det største jordskælv i nyere tid i Tyrkiet skete i 1939 i Erzincan i det østlige Tyrkiet (her på engelsk 1939 Erzincan earthquake og her på tyrkisk 1939 Erzincan depremi). Erzincan-jordskælvet var på 7,8 og jordskælvet i Izmit var det næststørste i nyere tid på 7,6.
Eksterne links på dansk[redigér | rediger kildetekst]
- Izmit-jordskælvet - indledning. ESA Eduspace
- Derfor rammer jordskælv Tyrkiet. Videnskab.dk 2011
- Tyrkiet rammes hyppigt af jordskælv. Oversigt over jordskælv de sidste 30 år. Nyhederne.TV2.dk 2011
- Jordskælv rammer populært feriemål. Et jordskælv har rystet feriebyen Antalya i Tyrkiet. Ekstrabladet 2013
- Europas ti værste jordskælv. Det næst-værste: 1939: Erzincan, Tyrkiet. 8,0 på Richterskalaen
- Top 10: Byer, hvor jordskælv vil ramme hårdest. 2. Istanbul. Illustreret videnskab
- Tyrkiet bygger atomkraftværker i jordskælvszoner. Ingeniøren 2012
Eksterne links på engelsk[redigér | rediger kildetekst]
- Anatolean plate. Wikipedia
- Geology of Turkey. Wikipedia
- 1999 Izmit earthquake: The earthquake cycle mange billeder
- Future tectonics Se afsnit om Aegean and Anatolian – Eurasian Interaction
- The Anatolean plate historisk tektonik, specialiseret sprog
- ...Seismic hazard analysis... paper m diagrammer
İzmit jordskælvet i 1999[redigér | rediger kildetekst]
Jordskævlet
Den 17. august 1999 forekom et jordskælv i det nordvestlige Tyrkiet. Det er et af de kraftigste jordskælv Tyrkiet har oplevet til denne dags dato. Jordskælvet havde en rystelse på 7,8 på Richterskalaen. Det skyldes, at den Anatolske plade som primært består af Tyrkiet havde en forskydning mellem den Nordanatolske og den Sydanatolske plade, da Tyrkiet også ligger i et meget aktivt område på hele tre plader som glider mod hinanden; den eurasiske, den afrikanske og den arabiske plade; som fik gang i rystelsen.
Jordskælvet varede i 37 sekunder, og dræbte omkring 17.000 mennesker, sårede 45.000 mennesker og omkring en halv million mennesker blev hjemløse. Den nærliggende by İzmit var meget svært beskadiget. Jordskælvet i Izmit havde et brudlængde på 150 km, der strækker sig fra byen Düzce, hele vejen ind i Marmarahavet og langs bugten for Izmit.
Den Anatolske plade
Tyrkiet er placeret på den Anatolske Plade. På tværs af Tyrkiet, fra vest til øst, løber der to forkastninger: den Sydanatolske og den nordanatolske. Når den eurasiske plade og den arabiske plade rører på sig, kan det sætte sig dybe spor ind gennem landet i forkastningerne. Det var nemlig det, der skete, da Izmit i den 17 august 1999 blev ramt af et stort jordskælv.
De tektoniske plader
Det område Tyrkiet ligger i, er et område hvor flere af de tektoniske plader grænser op til hinanden. Den arabiske plade skubber sig nordpå ind i den eurasiske plade med ca. 2.5 cm/år i det sydøstlige Tyrkiet. Den afrikanske plade støder ind i den eurasiske plade længere mod vest. Der er store forkastninger nær pladegrænserne, dvs. i undergrunden er der brudzoner, som kan forskubbe sig, når presset mellem pladerne bliver for stort. Det er blandt andet derfor man ikke finder underjordiske transportsystemer, da det er for risikabelt og farligt.