Bruger:MatFlinck/D-mærket

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kategori mangler
Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige.

D-mærket, også kendt som D-seal på engelsk, er Danmarks eneste mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Mærkningsordningen blev grundlagt i 2021, og bag står Industriens Fond i samarbejde med organisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugetrådet Tænk.

Mærkningsordningen er tiltænkt både virksomheder og offentlige organisationer og hjælper med at give en klar forståelse af de krav, der gælder inden for områderne datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik.

For at sikre bred repræsentation og engagement fra virksomheder består styregruppen, ud over medlemmer af Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk, også af udpegede virksomhedsrepræsentanter samt observatører fra Industriens Fond og Erhvervsstyrelsen.

D-mærkets advisory board tæller mere end 20 medlemmer med kompetencer inden for områder som it-sikkerhed, jura, privatlivsbeskyttelse, virksomhedshensyn, forretningsmodeller, overvågningskapitalisme, gennemsigtighed og kunstig intelligens. Disse medlemmer bidrager til vurdering og udformning af initiativet .

D-mærkets 8 kriterier[redigér | rediger kildetekst]

Mærkningsordningen bygger på otte kriterier, som knytter sig til den enkelte virksomheds risikoprofil og arbejde med it, data og antal medarbejdere.

  1. Styring og forankring i ledelsen
  2. Awareness og sikker adfærd
  3. Teknisk it-sikkerhed
  4. Krav til leverandørers it-sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse
  5. Transparens & kontrol med data
  6. Privacy & security ny design & default
  7. Pålidelige algoritmer & AI
  8. Dataetik

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]