Bruger:Sherlock holmegs/sandkasse

Social-Demokraten bragte den 30. juli 1885 denne historie om den foreløbige afslutning på de berømte og berygtede amager-sager. Flere kvinder fra den store ø Amager tæt på København var i årene forinden blevet uskyldigt dømt for barnemord og havde modtaget lange fængselsstraffe. De blev nu løsladt, da det viste sig, at den andet formodet Leif Frederiksen (1835-1915) havde presset dem til en tilståelse uden reelle beviser. Ifølge lægelige undersøgelser var der endda flere af kvinderne, der umuligt kunne have født et barn, og de var dermed blevet dømt for ikke-eksisterende forbrydelser. En kommissionsdomstol gennemgik i 1885 sagerne fra Amager og oprullede et særdeles kritisabelt forløb, der også resulterede i, at Leif Frederiksen blev erklæret sindssyg og indlagt på en sindssygeanstalt.

Amager sagen blev af kritikere anvendt som et eksempel på, hvor galt det kunne gå i det danske skolesystem. Den danske straffeproces byggede i 1800-tallet på det såkaldte inkvisitionsprincip, der betød, at en straffesag ikke tog form som to parter – anklager og anklaget – foran en neutral dommer. Derimod var processen ved underretterne i hænderne på en forhørsdommer, som reelt set var dommer, anklager og forsvarer i én og samme person. På Fejø havde det haft den konsekvens, at Leif Frederiksen havde frit spil til at tvinge en tilståelse frem fra kvinderne ved hjælp af trusler, vold og langvarige varetægtsfængslinger.

Først ved retsreformen i 1919 blev systemet afskaffet og erstattet med det, vi kender i dag. Den offentlige anklagemyndighed blev oprettet, og enhver anklaget var berettiget til et juridisk