Bruger:Svendaaquist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Babel
daDenne bruger har dansk som modersmål
en-4This user can contribute with a near-native level of English
sv-3Denna användare behärskar svenska flytande
no-3Denne brukeren/brukaren behersker/meistrar norsk flytende/flytande
it-1Questo utente può contribuire con un livello semplice di italiano.
es-1Este usuario puede contribuir con un nivel básico de español.
Brugere efter sprog

Komponist, dirigent, softwareudvikler

Det efterfølgende citerer den officielle biografi på http://www.komponistforeningen.dk/

Svend Aaquist (f. 1948)[redigér | redigér wikikode]

Komponist, dirigent m.m.[redigér | redigér wikikode]

Indledte omkring 1970 en tilværelse som fuldtidsbeskæftiget freelance komponist, dirigent og pianist, baseret på en lang række bestillinger, udstrakt koncertvirksomhed, hyppige opførelser i Det Unge Tonekunstnerselskab (DUT), Gruppen for Alternativ Musik og det i 1969 sammen med kollegaen og skolekammeraten Hans Abrahamsen grundlagte Lyngby Ung Tonekunst (LUT, senere fortsat i København som LYT).

Desuden virksom som dirigent - især af helt ny musik og renaissancemusik - og som medlem med særligt ansvar for nutidig musik i nystartede Statens Musikråd i dets første 8 år, i hvilke Danmarks første egentlige Musiklov blev til under kulturminister Niels Mathiassens vinger. Han repræsenterede Statens Musikråd i en række internordiske udvalg og internationale sammenhænge.

Som formand for Dansk Komponistforening stod han som arrangør af Nordiske Musikdage 1974.

Sisyfos Synger[redigér | redigér wikikode]

Sidste halvdel af 70'erne prægedes af det store bestillingsværk til åbningen af Stockholms Kulturhus' koncertsal, Sisyfos Synger for orkester, kor, dansere, skuespillere og solister over tekster af Inger Christensen (70'), der opførtes 3 gange i Stockholm og en enkelt gang af Danmarks Radios Symfoniorkester og med komponisten som dirigent.

Sisyfos Synger afrundede den første fase af Svend Aaquists udvikling som komponist, en fase karakteriseret ved bestræbelsen på at finde et personligt ståsted i spændingsfelt mellem vidt forskellige og stærkt profilerede ældre komponister: internationalt dels serialismen som den voksede frem via Schönberg, Webern og Messiaen til Boulez og Stockhausen, dels uomgængelige personlige bud på et nyt tonesprog hos Cage, Ligeti, Xenakis og polakkerne Lutoslawski, Penderecki og Gorecki, - og lige vigtigt i danske musikliv de imponerende og inspirerende svar på den internationale modernisme, der formuleredes lige stærkt hos komponister som Henning Christiansen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Ib Nørholm og Per Nørgård, så indbyrdes forskellige og usammenlignelige de end er. I Sisyfos Synger samles i tonesproget især træk fra de to sidste, men under en personligt udviklet formopfattelse, og med store harmoniske udsving, der især i 3. satsens store cello-solo og 4. satsens lange afsluttende Adagio nærmest kan betegnes som senromantik - men i klare, næsten grelle, farver.

Nye veje[redigér | redigér wikikode]

Som komponist søgte han i de kommende år nye veje, også af og til ved at gribe tilbage til indfaldsvinkler, der var blevet valgt fra tidligt i 70'erne, både enklere, 'konkretistiske' udtryksformer og legende, improvisatorisk komposition - men også ved radikale nyorienteringer: Som måske den første komponist i Danmark satte han sig fra midten af 80'erne desuden grundigt ind i de nye personlige computeres musikalske muligheder, så grundigt at han ikke bare anvendte dem i en række værker, men også programmerede avancerede kompositions- og improvisationsværktøjer til egne værker og til 'composer-performer gruppen' Netværk, hvori han optrådte sammen med kollegerne Ivar Frounberg, Fuzzy og Wayne Siegel. Selv internationale udviklere af notations- og sequencer-software engagerede ham til at skrive specialiserede dele af deres software, ligesom han i et EU-projekt ledte udviklingen af Braille-musik-software til blinde.

Dirigent[redigér | redigér wikikode]

Samtidigt udviklede han sin instrumentationsstil, også i takt med at han i stadigt højere grad lod sig engagere længerevarende som dirigent, først som leder af Esbjerg Ensemble og Vestjysk Symfoniorkester, siden som opbygger og leder af Storstrøms Kammerensemble og kapelmester for Storstrøms Amts Symfoniorkester, og indimellem ved engagementer med de fleste danske symfoniorkestre, Det Kgl. Teater, Den Anden Opera og det vesttyske Ensemble Modern. Som dirigent har han naturligt nok langt overvejende opført nutidig og nyere musik, herunder flere hundrede danske og nordiske uropførelser og danske førsteopførelser af internationalt repertoire. Men samtidigt har han som leder af de to store regionalorkstre og af orkesterskolen på Vestjysk Musikkonservatorium arbejdet med det store klassisk-romantiske repertoire. Han ser selv disse dobbeltheder, komponist/dirigent og klassiker/avantgardist, som på kryds og tværs inspirerende og udviklende: "Jeg har hele tiden set det som den væsentligste udfordring for mig, at trække på mine erfaringer som komponist, når jeg dirigerer og omvendt: ideelt set at opføre al ny musik med den selvfølgelige indlevelse, der som regel kommer klassikerne til del - og at spille Beethoven, som var det hver gang en lige chokerende uropførelse. En sjælden gang imellem er det lykkedes - og det har jeg set som mit beskedne bidrag til at bringe nutidens musik ud af ghettolivet og placere den på den centrale plads i det samlede koncertrepertoire, der tilkommer den..." Svend Aaquist modtog i 2008 Dansk Kapelmesterforenings hæderspris.

Nyere værker[redigér | redigér wikikode]

Svend Aaquists senere udvikling som komponist kan illustreres ved to værker, der allerede har en usædvanligt lang række opførelser bag sig: Det ene er den 14 minutter lang akkordeon-solo Saganat, skrevet på bestilling til Geir Draugsvoll's debutkoncert, siden opført af ham og en lang række andre akkordeonister over hele verden, så ofte, at den er ved at høre til instrumentets nutidige standardrepertoire, i hvert fald i vor kulturkreds. Stykket er et søsterværk til det store celloværk I maj skal syrenerne blomstre, de skal! som går helt tilbage til 1976 og indgår i udvidet form i Sisyfos Synger. Men i Saganat er tonesproget karskere og mere musikantisk frit med større kontraster og flere spontane omveje. Et andet eksempel er komponistens scenemusik til Molières Den Indbildt Syge, der blev bestilt af Det Kongelige Teater, hvor det indgik i repertoiret i 1992-1993. I denne musik inddrages store dele af Molière's oprindelige sungne og dansede mellemakts-optrin, der subtilt kommenterer stykkets hovedhandling uden at kunne indlæses rationelt i den, og som så godt som altid udelades i dag. Instruktør og komponist formulerede opgaven for disse optrin, og dermed for musikken, som den at føre handlingen fra dens historiske tid, barokken, og ind i tilskuernes nutid. Det sker i flere trin: den indledende ouverture, hvor den højborgerlige hypokonder drømmer sig ind i en sol-konge-lignende rolle, omgivet af tilbedende og omsorgsfulde lægere og apotekere, tager direkte udgangspunkt i Charpentiers originale ouverture til stykket og behandler med kærlig ironi, velsagtens inspireret af Strawinsky's tilsvarende bearbejdelser, idet der samtidigt tilføjes et tyndt lag af vokal forgyldning fra de ærbødige undersåtter på scenen - eller er det kun en drøm? I et indskudt optrin, beskrevet af Molière, synger en yngling en henført serenade, som han heroisk kæmper sig næsten helt igennem, selvom han midtvejs bliver overfaldet og slået til lirekassemand af en flok gadebøller (dansere), mens musikken forsøger at fastholde sin indledende, yndefulde siciliano-karakter gennem et stadigt voldsommere bombardement i Peking-opera-fægtescene-stil, mens serenadens uskyldige espressivo afsløres som ren tolvtonemusik i d-mol-forklædning. I et opera-optrin, som Molière med ironisk-klodset elegance har integreret handlingen, vækker en kliché-tung kærlighedsduet den indbildt syge fars dybeste drømme om ægte omsorg i stedet for sygepleje, så han (og vi) en kort stund hører igennem flosklerne og århundreder direkte ind i den samme længsel udtrykt i nutidigt tonesprog. Og i De Mauriske Kvinders Dans præsenterer de fire ydmyge haremskvinder den (kun åndeligt) syge europæer for en fremmed kulturs helbredende indsigt og visdom, tilsyneladende forgæves, men med vældig rytmisk og klanglig vitalitet. Tonesproget er her helt komponistens eget, som han selv har karakteriseret det: "Igennem de sidste år har min måde at komponere på ændret sig radikalt, og jeg har afsøgt områder fra stokastiske metoder over helt intuitivt komponeret tonal eller modal musik til radikale former for gennemstrukturering. Især i computermusikken Netværk, som stadig beskæftiger mig, og som stadig forandrer og udvikler sig, synes jeg, at det er lykkedes at finde "min egen" vej til at bevæge mig frit i hele dette spændingsfelt og kombinere ekspansiv improvisatorisk/musikantisk komponeren med stram organisation. De Mauriske Kvinder fra Den Indbildt Syge er ét eksempel på musik affødt af disse eksperimenter." I Finalen af Den Indbildt Syge forenes den indledende pompøse barok-drøm med disse friere toner, så måske har de mauriske kvinder ikke danset forgæves for den gamle navlepiller?

Værkliste i udvalg[redigér | redigér wikikode]

Kyrie, bl. kor 1968 9'

Noget om blomstersprog (Halfdan Rasmussen), bl. kor 1969 5'

Pentagram, cello solo og kammerorkester 1969 17' Bestilt af Virum Statsskole

Sonate for violin og klaver 1970 15' Bestilt af Birgitte Alsted

Mellem Spil og Sange (Jesper Tang), sopran og 2 klaverer 1970 14'

Min Sang (Jesper Tang), bl. kor 1970 5'

Salut-Salut, messingkvintet, slagtøj, bevæbnet dirigent 1970 12'

Romeo & Julie, scenemusik, kammerorkester 1971 45' Bestilt af Virum Statsskole

Romeo & Julie, suite, kammerorkester 1971 13'

Sommermusik, kammerorkester 1971 17'

I'll let you be in my dreams..., symf. ork. 1971 15' Bestilt af Københavns Universitet

Fire Klaverstykker 1971 19'

Tre sange, 3-4 lige stemmer 1971 7'

Fra Romeo til Julie og Omvendt, fløjte og orgel m. bånd 1971 17'

Flager - Vintermusik, fløjte, obo, violin, horn 1972/81 14' Bestilt af Magnolie-kvartetten

Solla Famire Dosi, ti messingblæsere 1972 9' Bestilt af Århus Festuge

To duetter for to instrumenter ad lib. 1972 6'

Blæserkvintet 1973 11'

I Kredsløb om Solen I, lige stemmer (m. Hans Abrahamsen) 1973 5'

I Kredsløb om Solen II, lydbånd (m. Hans Abrahamsen) 1973 18' Bestilt af Århus Universitets Elektronmusikstudie

ke-TJAK, kammerorkester 1973 9'

Unite 1974, for symfoniorkester uden strygere 1974 11' Bestilt af Lyngby Taarbæk Kommune

for two pianos 1974 18' Bestilt af Elisabeth Klein

Wiegenlied (Bertolt Brecht), altstemme, fløjte, violin, cello 1974 14' Bestilt af Hanne Ørvad

Zoo Music I, lydbånd (m. Hans Abrahamsen) 1974 45'

Zoo Music II, lydbånd (m. Hans Abrahamsen) 1974 45'

Oase, 4-hændigt klaver 1975 4'

"Energien" - kantate (Inger Christensen), sopran m. ensemble 1976 14'

Sinfonia, symfoniorkester 1976 11' Bestilt af Randers Symfoniorkester

Tuans Sange (kinesiske hetæredigte), sopran og orkester 1976 5' (m. Erik Højsgaard)

Trios, kammerorkester (m. Hans Gefors og Hans Abrahamsen) 1976 5'

A Prelude to Universal Brotherhood, tubaorkester 1977 6' Bestilt af Internation Tubist Brotherhood Association

To stykker for fløjte og klaver 1977 6'

I Maj skal syrenerne blomstre, de skal! - cello solo 1978 15' Bestilt af Ulla Rönnborg

Fanfare og Vals, symfoniorkester 1978 1'

To Sange for blandet kor 1978 8'

Morgen I (Inger Christensen) kor, cello solo 1978 14'

Morgen II (Inger Christensen) kor, cello solo, strygeorkester 1978 19'

Energien II - kantate (Inger Christensen) soli, kor, orkester 1978 30'

Sisyfos Synger (Inger Christensen) - soli, kor, aktører, orkester 1979 70' Bestilt af Stockholms Kulturhus

Malinche, en danseteaterforestilling 1979 75' fl, prc, 4 dansere Bestilt af dansetruppen Living Movement, Åben Scene

Morgensange (Jesper Tang), operafragment 1979 6' sopran, baryton, fl, guit, pft

Lange Strå, duo for fløjte og slagtøj 1980 23' Bestilt af Søren Barfoed & Suzanne Ibstrup

en by der er blød som en krop for fløjte og slagtøj 1980 12' Bestilt af Søren Barfoed & Suzanne Ibstrup

Veranda I & II, båndmusik til en danseforestilling 1981 9' Bestilt af dansetruppen Living Movement, Åben Scene

Historien om Malinche, for skuespiller og ungdomsorkester 1982 37' Bestilt af Ishøj Musikskole

Sol for obo og klaver 1983 9' Bestilt af Frederik Gislinge og Jørgen Hald

Nocturne for klaver solo 1983 12' Bestilt af Poul Rosenbaum

Malinche - en symfonisk fortælling 1984 40' Bestilt af Vestjysk Symfoniorkester

Evangelium for kammerorkester 1985 20' Bestilt af Roskilde Blæserkonsortium

Tai-Yang for decet 1988 12' Bestilt af Esbjerg Ensemble

Processioner og Danse for kammerorkester 1989 10' Bestilt af Esbjerg Musikalsk Grundkursus

Netværk, computermusik 1990-? 10'-60'

Hi Voltage Rag for kammerensemble 1991 7' Bestilt af Storstrøms Kammerensemble

Den Indbildt Syge - scenemusik 1992 45' Bestilt af Det Kgl. Teater

Saganat for accordeon solo 1992 14' Bestilt af Geir Draugsvoll

Abandoned Gardens for trompet og kammerensemble 1993 13' Bestilt af trompetisten Paul Terracini

Nana dramatisk koncert for musikskole-orkester 1994 45' Bestilt af Trehøje Musikskole

Tango for tre stemmer og ensemble 1994 7' Bestilt af Musikalsk Grundkursus, Nykøbing F

Andersens Kierkegaard 1996 ca. 45' Dramatisk spil for agerende slagtøjsspiller og to syngende skuespillere over en drejebog af Niels Andersen. Bestilt af Vandrefalken, Næstved, med støtte fra Statens Kunstfond

Suite for slagtøj solo 1996 16' Bestilt af Thomas Sandberg

Babylon marcherer (Preben Harris) 1997 47' En gennemkomponeret tekst-musik-forestilling

Vandspejl (Tom Kristensen) 2005 for pigekor og symfoniorkester 16' Bestilt af Hvidovre Musikskole