Bruger:UsernameHere/save1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Uendelighed kan begribes og bruges[redigér | rediger kildetekst]

For at forstå uendelighed er det bedst at forstå endelighed først, idet denne er defineret. Vi starter. Alt med almindelig jordmenneskeskelig forstand er endeligt, når det er defineret, uanset kompleksitet ud fra regelsætning af betragtninger. Her er så en undtagelse, og det er uendelighedsbegrebet. Uendelighed kan også erkendes eller indses.

Et godt eksempel er spørgsmålet: hvor er vi i "rummet" (cosmos)?

Havde vi en endelig definition af cosmos kunne vi give et endelig svar. Kendte vi grænsen i cosmos, så vidste vi, hvor vi var deri; men denne konstatering afføder næste spørgsmål: hvad er der på den anden side af grænsen? Indlysende indses at endelighed blot er et stoppested i uendeligheden og derfor indeholdt i denne. Det er således tanken, der rumliggør cosmos til en endelighed, men tanken søger videre, for den har tilsyneladende forstået at endelighed blot er én antagelse plukket ud af uendelig mange.

Ved nærmere eftertanke er uendeligheden egentlig mere begribelig en endelighed. Erkendes uendelighed forstås alle endeligheders medfødte begrænsninger og særlig vigtigt forstås deres indbyrdes sammenhæng og værdi. Denne klarhed er dog generelt undertrykt af mennesker, så status quo ikke forstyrres. Inden for holistisk relaterede områder er begrebet dog anvendt som udgangspunkt, netop for at afkode regelproblematiker og for at skabe varietéter til løsningsdannelse. Nogens hjerner er imidlertid så disciplinerede, så uendelighedsbegrebet forstyrrer deres mentale jeg, og de afstår fra at acceptere begrebet. Så spektret af begrebets brugere er multidifferentieret og debatten "uendelig".

Tanken er hos alle indbegrebet af uendelighed. Så erkendes uendelighed forstås at alt bevæger sig, og alt der bevæger sig skaber ændringer, og liv er netop en kontinuitet af ændringer.Dette gælder såvel mikrocosmos som makrocosmos. Det ses at uendelighed manifesterer sig i det aktuelle globale samfund idet politik, videnskab, økonomi, skoling, kirke i deres fastlåsthed og regelsathed halter mere og mere bagved den individuelle menneskelige tænkeevne, så samfundets udvikling tager sin egen vej ad den rigelige plads hos uendeligheden. Uendelighed er en tillidssag og skabt af tankerne vi alle har. Kun fordi vi skal bruge den til at rumme de løsninger vi ønsker. Så cosmiske er vi!

Til begrebet "uendelig" knytter sig "alt og intet", som henviser til det kendte univers og hvad der er ukendt – underforstået at ikke erkendte ting jævnlig bliver os bekendte. Det, der tricker mange, er at tanken kan anskue det "objektivt" samtidig som den er i det.