Bruger:Wikistress/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Gunhild Nissen, født Pedersen 30. december 1936 i Sasserup, Søstrup Sogn[1], er en dansk historiker og professor emeritus, dr. pæd.[2] Gunhild Nissens forsvarede den første doktordisputats fra Danmarks Lærerhøjskole (DLH) i 1973.[3] Bønder, skole og demokrati omhandlede, med udgangspunkt i Nissens hjemstavn, forholdet mellem den offentlige skole og befolkningen på landet i tiden ca. 1880-1910.[4]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Gunhild Nissen var som en del af det grundtvigske miljø på både Askov Højskole og Antvorskov Højskole. Det grundtvigske udgangspunkt kom til at danne baggrund for en del af hendes forskning.

I 1955 begyndte Gunhild Nissen at studere historie og musik ved Københavns Universitet. I 1963 blev hun lærer på Falkonergårdens Gymnasium, hvor hun var arbejdede i to år. Efter dette startede hun på DHL og arbejdet med sin doktordisputats. Efterfølgende fik hun ansættelse på Roskilde Universitetscenter (RUC). I 1976 blev Nissen professor i samfundsvidenskab der. I 1976 blev Gunhild Nissen boykottet af de studerende som en af de "sorte" lærere.[1]

Gunhild Nissen var medlem af Det Centrale Uddannelsesråd fra 1976 til 1982, af Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF) 1985-92 og af Idrættens Forskningsråd 1986-89.[1]

Hun var desuden medlem af Ritt Bjerregårds "Strikkeklub" fra 1982. Gennem firserne og halvfemserne var hun initiativtager og aktiv del af et projekt om matematikundervisning og demokrati, der blandt andet mundede ud i en konferencerapporten Matematik-Undervisning 1988, et femårigt forskningsprojekt, og en antologi om matematikundervisning, Hul i kulturen.[1]

Gunhild Nissen er medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Gunhild Nissen er datter af gårdejerpar Johannes Pedersen og Esther Cæcilie Andersen. Hun blev gift med Henrik Sandø Nissen, søn af forstanderparret på Antvorskov Højskole, Erik Balslev Nissen og Inge Sandø Pedersen.

Gunhild og Henrik S. Nissen fik fire børn: Anne Kirstine, Cecilie, Las Frederik og Jeppe.

Udvalgt Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Bønder, skole og demokrati: Nissen, Gunhild. Bønder, Skole Og Demokrati. En Undersøgelse I Fire Provstier Af Forholdet Mellem Den Offentlige Skole Og Befolkningen På Landet I Tiden Ca. 1880-1910. København: Becktegn, 1973.

Skolen i Historien: Nissen, Gunhild. Skolen I Historien. Dig Og Historien. 8.-9. Skoleår. Kbh.: Carlsen Tema, 1980.

Bidragyder til: Bjerregaard, Ritt, and Eva Bendix. Strikkeklubben: Opskrifter. København: Gyldendal, 1987.

Udfordringer til Højskolen: Nissen, Gunhild. Udfordringer Til Højskolen: Danske Folkehøjskoler 1844 Til 1994. Kbh.: Foreningen for Folkehøjskoler, 1994.

Redigering af: Pedersen, Johannes. Erindringer Fra Et Bondeliv. Red. Gunhild Nissen. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 1996.

Hul i Kulturen - Sæt matematikken på plads: Nissen, Gunhild, og Morten Blomhøj. Hul I Kulturen: Sæt Matematikken På Plads: En Debatbog. Kbh.: Spektrum, 1997.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Ilsøe, Grethe. "Gunhild Nissen (1936 - )Nissen, Gunhild." KVINFO All About Gender - Articles. 2003. Accessed March 09, 2019. http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1122/origin/170/.
  2. ^ "Gunhild Nissen." Kraks Blå Bog. Accessed March 09, 2019. https://www.blaabog.dk/biography/5815.
  3. ^ Skovmand, Roar. “Bønder, Skole Og Demokrati.” Uddannelseshistorie.dk, www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1973-roar-skovmand.pdf.
  4. ^ https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/51584