Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den faste vignet fra Danske Magazin. Den er nærmere beskrevet i artiklen om tidsskriftet.

Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie blev stiftet 8. januar 1745 med Jacob Langebek som initiativtager. Selskabets formål har fra begyndelsen været at fremme viden om Danmarks historie, hvilket primært er sket gennem udgivelsen af tidsskriftet Danske Magazin. Her er der blevet publiceret både aktstykker og historiske afhandlinger under mottoet Til Fleres Nytte. Mottoet ses i den vignet, som hvert bind af Danske Magazin er forsynet med. Vignetten forestiller høstarbejdere, der indsamler tilbageblevne aks på en afhøstet mark.

Selskabets navn har varieret noget gennem tiden. Således hed det Et Til det Danske Sprogs og Histories Forbedring Samlet Selskab (1745), det med Kongelig Tilladelse oprettede Selskab til det Danske Sprogs og den Danske Histories Forbedring (1746), Det Kongelige Danske Selskab til den Nordiske Histories Forbedring (1747-1810) og Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog (1810-1936) (oprindelig brugtes stavemåden Fædrenelandet, der stadig 1847 anvendtes i en stadfæstelse af selskabets tidligere kongelige benådningsbreve, men allerede 1824 ses den senere stavemåde brugt i et af selskabet udgivet skrift), før det fik sit nuværende navn.

Danske Magazin udkom regelmæssigt i perioden 1745-1752, men herefter skulle der gå 32 år før man igen i 1784 tog fat. Man besluttede sig for at skifte titel til Nye Danske Magazin (i dag betegnes udgivelserne under denne titel sædvanligsvis som 2. række). Udgivelsestempoet var dog ikke imponerende, og første bind lå således først klar i 1796. Og først i 1806 tog man fat på andet bind. Mere regelmæssige udgivelser begyndte først igen i 1843, hvor man vendte tilbage til den oprindelige titel. Det må dog stadig betragtes som et af de mest uregelmæssigt udgivne tidsskrifter.

Ud over Danske Magazin har selskabet stået bag en række kildeudgaver. I de første år var der også en betydelig virksomhed med indsamling af originale aktstykker, men denne del af arbejdet fik med årene mindre betydning. Selskabets samling af håndskrifter blev i 1847 overført til Det Kongelige Bibliotek, mens diplomerne og papirsbrevene blev deponeret i Gehejmearkivet 25. juni 1849, siden Rigsarkivet, og 1917 afgivet til dette. Selskabets samlinger af oldsager, mønter, portrætter og trykte bøger var allerede i 1822 blevet afhændet. Oldsagerne kom til Oldnordisk Museum, mønterne til Det Kongelige Møntkabinet, portrætterne til portrætsamlingen på Frederiksborg, mens bøgerne blev bortauktioneret.

Selskabets segl[redigér | redigér wikikode]

Selskabets segl, som det blev gengivet i Danske Magazin i 1936

13. juni 1747 fik selskabet kongelig godkendelse af et segl, som dog sjældent ses brugt. Fra 1748 findes Langebeks egen beskrivelse af det:

"Det forestiller en Deel af det kongelig danske Vaaben, nemlig den gamle gothiske eller vendiske Drage, som tillige kan være en Devise eller Afbildning paa Videnskaber og Antiqviteter. Dragen er Guld i rødt Feldt. Omkring Skjoldet er en blaa Rand eller Limbus, hvorudi sees elleve Guldkugler, der forestille en Skat, som Dragen tager vare paa, og har hensigt til de adskillige curieuse Ting, som Selskabet har begyndt at samle paa til Ære for Fædernelandet og til Befordring i deres Forehavende. Oven paa Skjoldet staaer en gammeldags fyrstelig Guldkrone og ved hver Side en Vildmand med sin kølve som Skjoldholdere, begge lodne, for at betegne Alderdommen. På Foden under Skjoldetfindes Aarstallet 1747 og i Omkredsen læses: Det kongelige danske Selskabs Segl." (citeret fra Werlauff 1847, s. 25)

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

Ledelsen af selskabet kaldes forstanderskabet, der har haft forskellig sammensætning. I sin nuværende skikkelse består det af en forstander, en sekretær og en kasserer, der vælges for fem år. Siden 1936 har det kun været muligt at genvælge forstanderen én gang, hvilket man dog afveg fra en enkelt gang i 1955, hvor man via en midlertidig ændring af lovene genvalgte Knud Fabricius.

Tidligere havde selskabet en viceforstander (18081834), en bibliotekar (18131845) og en arkivar (18171927).

Forstandere[redigér | redigér wikikode]

Sekretærer[redigér | redigér wikikode]

Kasserere[redigér | redigér wikikode]

Viceforstandere[redigér | redigér wikikode]

Bibliotekar[redigér | redigér wikikode]

Arkivarer[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer[redigér | redigér wikikode]

I selskabets oprindelige love var det fastslået, at selskabet skulle have mindst syv medlemmer, og disse skulle være "lige gode" og have samme stemme, når det gjaldt beslutninger angående selskabet. Optagelse af nye medlemmer skulle således ske efter afstemning blandt medlemmerne, hvor almindeligt stemmeflertal var udslagsgivende. Nye medlemmer skulle findes blandt dem, der måtte formodes at kunne bidrage litterært til selskabets arbejde. De skulle betale 20 rigsdaler ved indtrædelse i selskabet og siden 8 rigsdaler årligt i kontingent.

I 1810 blev selskabet slået sammen med Det kongelige danske genealogiske og heraldiske Selskab, hvorved medlemmerne af dette nu blev medlemmer af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 24. januar 1810. Der blev også vedtaget nye love (offentliggjort i 1813) og ifølge disse blev medlemmerne nu delt i to klasser: Ordentlige medlemmer, der ville og kunne arbejde direkte for selskabets formål, og overordentlige medlemmer, der ikke ville påtage sig forpligtelser i den retning, men ønskede at understøtte selskabets formål. De overordentlige medlemmer skulle betale 16 rigsdaler årligt i kontingent, det dobbelte af de ordentlige. Nu krævede indvalg af ordentlige medlemmer 2/3 af stemmerne blandt de ordentlige medlemmer, mens overordentlige kunne vælges med almindeligt stemmeflertal.

Ved næste lovændring i 1845 blev antallet af ordentlige medlemmer sat til 16 indenlandske og 8 udenlandske; dog kunne de indenlandske medlemmers tal øges til 20, hvis fire medlemmer bosatte sig udenfor København. Kontingentbetalingerne bortfaldt, og de overordentlige medlemmer blev til æresmedlemmer. Der blev dog aldrig udnævnt æresmedlemmer og det sidste overordentlige medlem var blevet valgt i 1822. Ordentlige medlemmer skulle vælges med 2/3 af stemmer på et møde, hvor mindst 3/4 af de københavnske medlemmer var til stede. Æresmedlemmer krævede stemmeenighed blandt de fremmødte.

I 1936 blev vedtaget love, der øgede medlemsantallet til 25 indenlandske og 10 udenlandske medlemmer. Forslag om nye medlemmer skulle fremsættes ved det første møde efter nytår og vælges på det følgende møde. 1966 blev antallet af medlemmer øget til 30 indenlandske, i 1975 til 40 indenlandske og 15 udenlandske over en femårig periode, 1984 til 50 indenlandske og 20 udenlandske over en femårig periode og endelig 1993 til 60 indenlandske over en femårig periode.

Selskabet holder fast ved en gammel tradition, idet medlemmer indvælges ved såkaldt ballotering. I forårshalvåret fremsættes på det første af de to møder forslag til nye medlemmer. Ved det andet forårsmøde balloteres der, idet hver af de tilstedeværende får udleveret en lille elfenbenskugle, hvorefter man i tur og orden går til "balloteringsmaskinen". Denne ligner et lille dueslag med to skuffer forneden, en sort og en hvid. Man stikker hånden ind og manipulerer sin kugle i den ene eller anden skuffe, så det bliver enten ja eller nej – "stemmer ikke" kan altså ikke lade sig gøre. Ceremonien foregår sædvanligvis under en del munterhed, og det fortælles om en kendt dansk historiker, at han til nogen forvirring forlystede sig med at anbringe et stykke tyggegummi som ekstrakugle.[kilde mangler] Selskabets medlemmer er sig ganske bevidst, at dette er en såre lukket forening af ganske udemokratisk karakter, men undskylder sig med, at "sådan har det været siden 1745, og det kan vi da ikke sådan lave om på".

Den nedenstående oversigt over selskabets medlemmer er ordnet kronologisk efter det tidspunkt, hvor pågældende intrådte i selskabet og dette tidspunkt er anført efter navnet. Når datoen er i parentes, angiver det, at datoen er det første tidspunkt, hvor vedkommende findes nævnt som medlem, men ikke nødvendigvis den præcise dato, hvor vedkommende blev medlem. Hvis intet andet er nævnt forblev vedkommende medlem til sin død.

Overordentlige medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Ordentlige medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Udenlandske medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bjørn Kornerup: Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 1745-1945, Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag: København 1945
  • Erik Nørr: "Det kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie 1945-2005 – forstanderskab og medlemmer" i Danske Magazin, 9. række, 1. bind, 4. hæfte (2004), s. 669-686
  • E.C. Werlauff: Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, i dets første Aarhundrede, København 1847

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]