Brugerdiskussion:80.199.131.24

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Velkommen!

Hej og velkommen til Wikipedia. Vi er glade for at se dig, og for at du vil bidrage til projektet. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an, er der lidt startinformation ved at følge disse links:

Hvis du ikke er inde i koder, klammer og tegn, så skriv blot uden koder og hold så øje med hvad andre gør ved din tekst de kommende dage. Så lærer du hurtigt hvordan det hele virker :-) Wikipedia er i øvrigt opbygget, så du slet ikke kan komme til at ødelægge noget, selvom du gør noget forkert. Alt kan bringes tilbage til, hvordan det var før, og det er der nogen, som sørger for.

Skulle du gå i stå og ikke kunne finde vejledning, så er der flere måder at få hjælp på. Du kan skrive dit spørgsmål på siden wikipedia:Landsbybrønden. Du kan også skrive på en af de aktive brugeres diskussionssider.

Det vigtigste er at udfylde feltet "Beskrivelse", for indholdet af det kan ses af alle på seneste ændringer, så vi véd, hvad der sker.

Det er en god ide at finde dig et brugernavn og logge på. Det vil give dig nogle flere muligheder i menuen. Det giver også et bedre overblik for os alle på siden med de seneste ændringer.

--Palnatoke 26. jun 2006 kl. 14:28 (CEST)

Du skal kun linke til første forekomst af relevante ord sammenhængen i en artikel, ikke til alle forekomster. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 26. jun 2006 kl. 15:10 (CEST)


Hej,

Jeg så, du havde sat http://www.all2know.com/da/wikipedia/c/ca/cane.html på som kildehenvisning til artiklen om Cane - men det er ikke helt korrekt. Det er all2know, der citerer Wikipedia i dette tilfælde, hvilket også fremgår af selve linket. all2know henter sine artikler fra Wikipedia. Derfor blev siden også gendannet af Kaare. Når jeg ikke har sat en kildehenvisning på, skyldes det udelukkende, at jeg selv er kilden i dette tilfælde. Artiklen om Cane var den første, jeg skrev til Wikipedia, og hvis der endelig skal ændres noget i den, er det mere nærliggende, at sætte en POV-stub på. Jeg var selv med i bandet fra start til slut. Men da det ligger 25 år tilbage i tiden, og der ikke er kommercielle interesser på spil i dette tilfælde, tror jeg ikke, det vil genere nogen. - apw 26. jun 2006 kl. 16:41 (CEST)