Spring til indhold

Bufo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bufo
Skrubtudse (B. bufo)
Skrubtudse (B. bufo)
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Rygstrengsdyr)
KlasseAmphibia (Padder)
OrdenAnura (Springpadder)
FamilieBufonidae (Tudser)
SlægtBufo
Garsault, 1764
Arter
Se teksten
Synonymer
  • Chaunus Wagler, 1828
  • Rhamphophryne Trueb, 1971
Hjælp til læsning af taksobokse

Bufo er en slægt af tudser. Som traditionelt defineret var det en opsamlingsslægt, der indeholdt et stort antal padder fra store dele af verden, men efter taksonomiske revisioner er de fleste af disse blevet flyttet til andre slægter, så der kun er 17 eksisterende (nulevende) arter fra Europa, Nordafrika og Asien tilbage i denne slægt, herunder den velkendte skrubtudse (B. bufo).[1] Nogle af de slægter, der indeholder arter, som tidligere blev placeret i Bufo, er Anaxyrus (mange nordamerikanske arter), Bufotes (grønbroget tudse og beslægtede arter), Duttaphrynus (mange asiatiske arter, herunder sortpigget tudse der er indført andre steder), Epidalea (strandtudse) og Rhinella (mange latinamerikanske arter, herunder agatudse, der er indført andre steder).[2]

Tudser har til fælles, at de har en kraftig krop og korte ben, hvilket gør dem til relativt dårlige springere. Deres tørre hud er tyk og vortet.

Bag øjnene har Bufo-arterne vortelignende strukturer, parotoidkirtlerne. Disse kirtler adskiller tudser fra frøer. De udskiller en fedtet, hvid giftig substans, der virker afskrækkende på rovdyr. Giften fra de fleste, hvis ikke alle tudser indeholder bufotoksin.

Tidligere omfattede slægten Bufo mange arter og var opdelt i flere underslægter. Frost et al. (2006) flyttede de fleste af de tidligere Bufo-arter til andre slægter og begrænsede navnet Bufo til medlemmer af Bufo bufo-gruppen fra tidligere forfattere.[2] Nu er slægten blevet reduceret til 17 nulevende arter:[1]

Videnskabeligt navn Dansk navn
Bufo ailaoanus Kou, 1984
Bufo aspinius (Yang, Liu og Rao, 1996)
Bufo bankorensis Barbour, 1908
Bufo bufo (Linnaeus, 1758) Skrubtudse
Bufo cryptotympanicus Liu & Hu, 1962
Bufo eichwaldi Litvinchuk, Borkin, Skorino og Rosanov, 2008
Bufo gargarizans Cantor, 1842
Bufo japonicus Temminck and Schlegel, 1838
Bufo linquensis Yang, 1977
Bufo luchunnicus (Yang og Rao, 2008)
Bufo menglianus (Yang, 2008)
Bufo pageoti Bourret, 1937
Bufo scorteccii Balletto og Cherchi, 1970
Bufo spinosus Daudin, 1803
Bufo stejnegeri Schmidt, 1931
Bufo torrenticola Matsui, 1976
Bufo tuberculatus Zarevskij, 1926
Bufo tuberospinius (Yang, Liu og Rao, 1996)
Bufo verrucosissimus (Pallas, 1814)
  1. ^ a b "Bufo Garsault, 1764 | Amphibian Species of the World". research.amnh.org. Hentet 2019-10-27.
  2. ^ a b Pauly et al., (2009). Herpetologica 65:115-128.
  • amphibiaweb.org - Bufo
  • Blair (ed.), 1972, Evol. Genus Bufo.
  • Frank and Ramus, 1995, Compl. Guide Scient. Common Names Amph. Rept. World
  • Frost, D. R.; Grant, T.; Faivovich, J. N.; Bain, R. H.; Haas, A.; Haddad, C. L. F. B.; De Sá, R. O.; Channing, A.; Wilkinson, M.; Donnellan, S. C.; Raxworthy, C. J.; Campbell, J. A.; Blotto, B. L.; Moler, P.; Drewes, R. C.; Nussbaum, R. A.; Lynch, J. D.; Green, D. M.; Wheeler, W. C. (2006). "The Amphibian Tree of Life". Bulletin of the American Museum of Natural History. 297: 1-291. doi:10.1206/0003-0090(2006)297[0001:TATOL]2.0.CO;2. hdl:2246/5781.
  • Pauly, G. B., D. M. Hillis, and D. C, Cannatella. (2004) The history of a Nearctic colonization: Molecular phylogenetics and biogeography of the Nearctic toads (Bufo). Evolution 58: 2517–2535.
  • Pauly, Greg B., Hillis, David M. & Cannatella, David C. (2009): Taxonomic freedom and the role of official lists of species names. Herpetologica 65: 115–128. PDF full-text