Grønbroget tudse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grønbroget tudse
Bufo viridis.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1][2]
Status iucn3.1 reg-LC-da.svg
Ikke truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Rygstrengsdyr)
Klasse Amphibia (Padde)
Orden Anura (Frøer og tudser)
Familie Bufonidae (Tudser)
Slægt Pseudepidalea
Art P. viridis
Videnskabeligt artsnavn
Pseudepidalea viridis [1]
Laurenti, 1768
Kort
Grønbroget tudses udbredelse
Grønbroget tudses udbredelse
Synonymer
Bufo viridis (Laurenti, 1768)
Hjælp til læsning af taksobokse

Den grønbrogede tudse (Pseudepidalea viridis)[1][3] er en art i familien Tudser. Nyere forskning tyder på, at der ikke er tale om en enkelt biologisk art, men flere arter, der har udviklet sig ad forskellige evolutionære linjer. Alene i Europa findes sandsynligvis fem forskellige adskilte former. Afgrænsningen af taxa er stadig uklar.[4]

Grønbroget tudse er fredet ligesom alle andre danske padder.[5]

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Grønbroget tudse er 5 – 8,5 cm (sjældent 10 cm) lang tudse. Rygsiden har desuden flere små vorter. Bugsiden er lysegrå. Ryggen er lysegrå, brun til lys olivengrøn med mørkegrønt formede sortrandede pletter. Kamuflagemønsteret er mest kontrastrigt hos hunnen og er mere udvisket hos hannen. Henover ryggen er tudsen tydeligt vortet og nogle af vorterne er orangerøde, hvilket giver en ekstra dimension til tudsens særprægede udseende. Som det også kendes fra andre padder kan grønbroget tudse blive meget mørk ved lave temperaturer. Tudser i vinterdvale kan virke næsten sorte. Ligesom hos skrubtudsen er hunnen størst, men bliver normalt ikke over 8-9 centimeter. Parotidkirtlerne (giftkittlerne) bagved ørerne er store og veludviklede.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Grønbroget tudse kan blive 7-9 år gammel og er overvejende et morgen- og aftendyr, som gemmer sig i huller i jorden om dagen. Den kan dog ses af og til om dagen. Den lever på strandenge, heder og lignende, hvor den fanger insekter, edderkopper, snegle, biller og andre smådyr. Den kan forekomme i saltvand med et saltindhold på op til 20 promille. Dens ynglesteder er overvejende lavvandede, åbne vandhuller. Tudsen kan også yngle i kystlaguner med et saltindhold på op til 8 promille.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Arten er udbredt fra Nordafrika op til den sydlige del af Skandinavien. Vestgrænsen går ved Italien og Rhinen, mens østgrænsen går ved Iran og Kazakhstan. Dens antal i Skandinavien er faldende, og den findes nu kun på et lille antal danske øer, samt på enkelte lokaliteter i SkåneBlekingeGotland och Öland. Den forekommer desuden i Estland og Rusland


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c "Pseudepidalea viridis". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-18. 
  2. ^ "Grønbroget tudse". Dansk Rødliste. 10.04.2015. Hentet 2015-05-18. 
  3. ^ "Pseudepidalea viridis". Catalogue of Life. 2015. Hentet 2015-05-18. 
  4. ^ Dieter Glandt: Taschenlexikon der Amphibien und Reptilien Europas. Quelle & Meyer, Wiebelsheim 2010. ISBN 978-3-494-01470-8.
  5. ^ "Grønbroget tudse". naturstyrelsen. 2015. Hentet 2015. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]