Bulgaria Air

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 27. mar. 2013, 12:53 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 22 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q822130)
Denne artikel omhandler flyselskabet Bulgaria Air. Se også Bulgarian Air Charter.
Bulgaria Air
IATA ICAO Callsign
FB LZB FLYING BULGARIA
Grundlagt 2002
Hovedkontor Bulgarien Sofia, Bulgarien
Hub Sofia Lufthavn
Antal fly 15
Destinationer 27
Andet
Websted www.air.bg

Bulgaria Air er det nationale flyselskab fra Bulgarien. Selskabet har hub og hovedkontor på Sofia Lufthavn i landets hovedstad Sofia. Bulgaria Air blev etableret i 2002.

Selskabet opererede i november 2011 ruteflyvninger til over 25 europæiske destinationer.

Historie

Bulgaria Air blev grundlagt i 2002 på resterne af det konkursramte Balkan Bulgarian Airlines. Bulgariens transport- og kommunikationsminister erklærede i november 2002 selskabet for landets nationale luftfartsselskab. De første flyvninger fandt sted 4. december 2002. Navnet og det første logo blev bestemt efter afholdelse af en offentlig konkurrence. Bulgaria Air var fra starten ejet af den bulgarske stat.

I 2006 blev Bulgaria Air privatiseret. I samarbejde med bulgarske virksomheder blev det investorerne bag Hemus Air, der i konkurrence med italienske Air One, købte ejerskabet over flyselskabet.[1] Balkan Hemus Group betalte cirka 6.6 millioner euro og lovede at investere yderligere 86 millioner € over de næste fem år.[2] Hemus Air og datterselskabet Viaggio Air navn og brand blev efterfølgende ændret til Bulgaria Airs.

Flyflåde

I oktober 2011 bestod flåden i Bulgaria Air af 15 fly med en gennemsnitsalder på 15.5 år.[3]

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ "Candidate for Bulgaria Air selected" ((engelsk)). The Sofia Echo. 2010-10-30. Hentet 9. november 2011.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  2. ^ "Bulgaria Air deal completed" ((engelsk)). The Sofia Echo. 2007-01-05. Hentet 9. november 2011.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  3. ^ "Bulgaria Air - Details and Fleet History" ((engelsk)). planespotters.net. 2011-10-23. Hentet 9. november 2011. {{cite news}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)