Bunyaviridae

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mand ramt af virussen

Bunyaviridae er en familie af negativt polariserede enkeltstrengede RNA-virus. Tiltrods for at disse virus primært findes i leddyr eller gnavere, så kan bestemte virus i denne familie også lejlighedsvist inficere mennesker. Nogle af dem inficerer også planter.[1]

Bunyaviridae er vektor-bårne vira. Med undtagelse af hantavira, så er alle vira i Bunyaviridae-familien overført af leddyr (myg, mider eller sandfluer). Hantavira overføres via kontakt med gnaver-fæces. Antallet af infektioner er direkte forbundet til vektor-aktiviteten.[1]

Menneskeinfektioner med bestemte Bunyaviridae, såsom Krim-Congo hæmoragisk feber virus, er associeret med høj risiko for sygdomme og dødelighed og håndtering af disse vira må foregå på biologisk sikkerhedsniveau 4 laboratorier. De er også årsag til forekomsten af alvorlig feber med trombocytopeni syndrom.[2]

Virologi[redigér | rediger kildetekst]

Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]

Der er i dag omkring 330 virus i Bunyaviridae-familien.

Familien Bunyaviridae indeholder de følgende slægter:

Der er et antal vira som endnu ikke er blevet indplaceret i en slægt: disse inkluderer Gan Gan virus, Maprik virus, Mapputta virus og Trubanaman virus.

En ny slægt - endnu unavngiven - er blevet foreslået på basis af isolation af Chaoboridae.[3]

Yderligere to vira kan være placeret udenfor den tidligere definerede taksonomi: Ferak virus (FERV) og Jonchet virus (JONV).[4]

Struktur[redigér | rediger kildetekst]

Bunyavirus morfologi minder i nogen grad om den, der kendetegner Paramyxoviridae-familien; Bunyaviridae etablerer kuvert, sfæriske virioner med diametre på 90–100 nm. Disse vira indeholder ingen matrix-proteiner.

Arvemasse[redigér | rediger kildetekst]

Bunyaviridae har tripartiere genomer, der består af et large (L), medium (M) og small (S) RNA-segment. Disse RNA-segmenter er enkeltstrengede og har en spiralformet formation inden i virionet. Ved siden af det har de en pseudo-circulær struktur pga. hvert segments komplementære ender. L-segmentet koder den RNA-afhængige RNA-polymerase, som er nødvendig for viral RNA-replikation og mRNA-syntese. M-segmentet koder de virale glycoproteiner, som er projekteret fra den virale overflade og hjælper virus med at vedhæfte sig og indtræge i værtscellen. S-segmentet koder nukleocapsidprotein (N).

L- og M-segmentet er negativt polariset. For slægterne Phlebovirus og Tospovirus, er S-segmentet ambisense. Ambisense betyder at nogle af generne på RNA-strengen er negativt polariseret og andre er positivt polariseret. S-segmentets koder for det virale nucleoprotein (N) er negativt polariseret og et nonstruktural (NSs) protein er ambisense.

Den totale genom-størrelse varierer fra 10,5 til 22,7 kbp.[5]

Menneskesygdomme[redigér | rediger kildetekst]

Bunyavira som kan forårsage sygdomme i mennesker inkluderer:

Bunyavira har segmenterede genomer, som gør dem i stand til hurtig rekombination og dermed en forøget risiko for sygdomsudbrud.[6] Bunyaviridae overføres af leddyr som stikmyg, mider og sandfluer. Den virale inkubationstid er omkring 48 timer. Symptomatiske infektioner forårsager typisk ikke-specifikke influenza-lignende symptomer med feber i omkring tre dage. Pga. deres ikke-specifikke symptomer så forveksles de ofte med andre sygdomme. Bwamba feber forveksles for eksempel ofte med malaria.[7]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Plyusnin, A; Elliott, RM, red. (2011). Bunyaviridae: Molecular and Cellular Biology. Caister Academic Press. ISBN 978-1-904455-90-5.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  2. ^ Yu XJ, Liang MF, Zhang SY; et al. (april 2011). "Fever with thrombocytopenia associated with a novel bunyavirus in China". N. Engl. J. Med. 364 (16): 1523-32. doi:10.1056/NEJMoa1010095. PMC 3113718. PMID 21410387.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  3. ^ Ballinger, MJ; Bruenn, JA; Hay, J; Czechowski, D; Taylor, DJ (2014). "Discovery and evolution of bunyavirids in arctic phantom midges and ancient bunyavirid-like sequences in insect genomes". J Virol.
  4. ^ Marklewitz, M; Zirkel, F; Kurth, A; Drosten, C; Junglen, S (2015). "Evolutionary and phenotypic analysis of live virus isolates suggests arthropod origin of a pathogenic RNA virus family". Proc Natl Acad Sci USA. 112 (24): 7536-41. doi:10.1073/pnas.1502036112.
  5. ^ "00.011. Bunyaviridae". ICTVdB—The Universal Virus Database, version 4. 2006. Hentet 2009-01-01.
  6. ^ Horne, Kate McElroy; Vanlandingham, Dana L. (2014-11-13). "Bunyavirus-Vector Interactions". Viruses. 6 (11): 4373-4397. doi:10.3390/v6114373. ISSN 1999-4915. PMC 4246228. PMID 25402172. Hentet 2015-05-19.
  7. ^ PhD, Patrick R. Murray; PhD, Ken S. Rosenthal; MD, Michael A. Pfaller (2008-12-24). Medical Microbiology, 6e (6 udgave). Philadelphia: Mosby. ISBN 9780323054706.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]