Gnavere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gnavere ?
Capybara.png
Ratufa skeleton.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Rodentia

Gnavere (Latin:Rodentia) er en gruppe af pattedyr med rodåbne fortænder (fortænder der vokser hele livet). Gnaverne er den største (artsrigeste) orden af pattedyr.

Levevis og udseende[redigér | redigér wikikode]

Gnaverne omfatter dyr med vidt forskellig levevis. Nogle lever i træerne, andre på jorden, og mange graver gange. I størrelse varierer de fra dværgmusen på 5-8 gram til det sydamerikanske flodsvin, der kan veje over 50 kg. De aller fleste gnavere er planteædere og de spiller en stor rolle som bytte for hovedparten af de kødædende dyr. Gnaverne er udbredt i alle verdensdele, og til dem hører nogle af de alvorligste skadedyr.[1]

Tænder[redigér | redigér wikikode]

Karakteristisk for gnaverne er tandsættet, der er et velegnet gnaveredskab. Fortænderne, gnavertænderne, sidder langt fremme i munden og adskilt fra kindtænderne med et stort tandløst mellemrum. Der er to fortænder i overkæben og to i underkæben. De er lange og krumme og stedsevoksende, så de kan holde trit med det slid, der forårsages af gnavningen. F.eks. vokser fortænderne 2,7 mm om ugen hos rotten. Kun forsiden og noget af sidefladerne er beklædt med en ofte brunlig emalje. Bagsiden består af tandben. Da emalje er hårdere end tandben, slides fortænderne skråt i spidsen, så de bliver skarpt mejselformede. Antallet af kindtænder i hver kæbehalvdel varierer mellem 3 og 5. De er forskelligt bygget alt efter føden. Hos eksempelvis studsmusene, der lever af seje plantedele, er kindtænderne rodåbne og stedsevoksende med høje kroner, der har skarpe, foldede emaljelister, hvilket gør at tænderne tåler et stort slid.[1]

Hareskår[redigér | redigér wikikode]

Hos de fleste gnavere er overlæben spaltet i et såkaldt hareskår, så fortænderne kan bevæge sig uhindret. Desuden er læberne hos mange gnavere fortykket ud for mellemrummet mellem fortænder og kindtænder. Denne fortykkelse kan skydes ind i mellemrummet og afspærre den bageste del af munden, så spåner og lignende ikke kan komme ind i munden under gnavningen.[1]

Systematik[redigér | redigér wikikode]

Trods genetiske undersøgelser er der stadig usikkerhed om, hvordan gnaverne er indbyrdes beslægtede. I Mammal Species of the World har Carleton og Musser (2005) foreslået en opdeling med fem underordner, 33 familier, 481 slægter og 2277 arter:[2][3]

Orden Rodentia

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 156-158. ISBN 87-423-0076-2.
  2. Carleton, M. D.; Musser, G. G. (2005). "Order Rodentia". in Wilson, Don E.; Reeder, DeeAnn M.. Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference, Volume 12. JHU Press. pp. 745–752. ISBN 978-0-8018-8221-0.  Online udgave
  3. Honeycutt, Rodney L. (2009). "Rodents (Rodentia)". in Hedges, S.B.; Kumar, S.. The Timetree of Life. Oxford University Press. Hentet 2014-09-26.  Arkiveret udgave
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: