Bygningsvidenskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Motorvejsudfletning i Shanghai med vejbaner i fire niveauer.
828 m høje Burj Khalifa i Dubai er verdens højeste bygning.

Bygningsvidenskab, også kaldet bygningsingeniørvidenskab eller bygningsdesign,[1][ikke i angivne kilde] er læren om hvordan man skitserer, designer, beregner, konstruerer og vedligeholder bygværker af enhver art og størrelse, såsom ve]e og jernbaner, broer og tunneler, bygninger og huse, have og lufthavne, kanaler og dæmninger.

Fagets udøvere, kaldet bygningsingeniører, benytter sig i deres arbejde af især naturvidenskaber som matematik (herunder statistik), fysik (herunder mekanik og statik), kemi, geoteknik og geologi (herunder jordbundslære), foruden arkitektoniske og designrelaterede discipliner som form-, farvelære og stilkendskab.[2]

En stor del af den praktiske bygningsvidenskab udføres af private rådgivende ingeniørfirmaer, som hjælper offentlige og private bygherrer med at formgive og konstruere bygværker, samt fører tilsyn med entreprenørernes byggearbejde.[3]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bygningsdesign-studiet på DTU
  2. ^ Bygningsvidenskab, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind 4
  3. ^ Hvad laver en bygningsingeniør?, på studentum.dk
Byggeri og bygningsdeleSpire
Denne artikel om byggeri og bygningsdele er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.