Bygningsvidenskab
Bygningsvidenskab, også kaldet bygningsingeniørvidenskab eller bygningsdesign,[1][ikke i angivne kilde] er læren om hvordan man skitserer, designer, beregner, konstruerer og vedligeholder bygværker af enhver art og størrelse, såsom ve]e og jernbaner, broer og tunneler, bygninger og huse, have og lufthavne, kanaler og dæmninger.
Fagets udøvere, kaldet bygningsingeniører, benytter sig i deres arbejde af især naturvidenskaber som matematik (herunder statistik), fysik (herunder mekanik og statik), kemi, geoteknik og geologi (herunder jordbundslære), foruden arkitektoniske og designrelaterede discipliner som form-, farvelære og stilkendskab.[2]
En stor del af den praktiske bygningsvidenskab udføres af private rådgivende ingeniørfirmaer, som hjælper offentlige og private bygherrer med at formgive og konstruere bygværker, samt fører tilsyn med entreprenørernes byggearbejde.[3]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Generel[redigér | rediger kildetekst] |
Jura og samfund[redigér | rediger kildetekst]
Uddannelse og videndeling[redigér | rediger kildetekst] |
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Bygningsdesign-studiet på DTU
- ^ Bygningsvidenskab, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind 4
- ^ Hvad laver en bygningsingeniør?, på studentum.dk
 | Spire Denne artikel om byggeri og bygningsdele er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|