Canadagås

Canadagås
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Anseriformes; (Andefugle)
Familie	Anatidae; (Egentlige andefugle)
Slægt	Branta (Rajgæs)
Art	B. canadensis
Videnskabeligt artsnavn
	Branta canadensis; (Linnaeus) 1758
	Hjælp til læsning af taksobokse

Canadagåsen (Branta canadensis) er en stor gås, der har sin oprindelige udbredelse i Nordamerika, men som nu også yngler i dele af Nordeuropa og New Zealand. Den kan være til gene for landbruget, fordi den æder vintersæd.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Fuglen vejer normalt cirka 4-5 kg og måler 90-105 cm mellem halespids og næbspids. Vingefanget er 160-180 cm. Den kan leve helt op til 25 år.^[1] Både hannen og hunnen er ensfarvet brune med hvidt bryst. Hals og hoved er sorte med en hvid plet på siden af hovedet.

Ynglebiologi og udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Canadagåsen bygger oftest sin rede ved bredden af en sø eller et andet vådområde med bevoksning, gerne på småøer. Fra midten af april lægger den 5-6 æg, som udruges i løbet af 28-30 dage. Selvom ungerne er flyvefærdige efter 40-48 dage, holder gåsefamilien gerne sammen i op til et år efter denne periode.

Ud over at være udbredt i Canada og det nordvestlige USA er canadagåsen indført til godser og parker i England i 1600-tallet og senere i 1900-tallet også udsat i Norge, Sverige og Finland. Arten yngler nu almindeligt i disse lande og ses også spredt ynglende i Danmark og det øvrige Nordvesteuropa. De kommer til Danmark typisk sidst i februar fra deres overvintring i områder fra Holland til Spanien.