Carl Spitzweg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Der Bücherwurm,
"Bogormen", o. 1850
Kaktusentusiasten, 1839
Spitzweg signatur

Carl Spitzweg (også Karl Spitzweg, født 5. februar 1808 i Unterpfaffenhofen, nu del af Germering, død 23. september 1885 i München) var en tysk genremaler.

Spitzweg var nærmest autodidakt, ernærede sig en tid som provisor på et apotek i sin fødeby og kom først sent helt ind på kunstvejen. Stadig bosat i München i en lille lejlighed højt til vejrs med den udsigt over byens gamle hustage som man også træffer i hans billeder, malede han landskaber og arbejdede for det humoristiske tidsskrift Fliegende Blätter. Den humoristiske evne, han her lagde for dagen, udnyttede han derefter − i modsætning til meget af samtidens tyske kunst − i koloristiske genrestykker hvor han godmodig-muntert tager filisteren på kornet; han fremstillede den tyske biedermeierzeit med dens købstadssmålighed og romantik, dens gemyt og humor. I disse folkelivsskildringer har han ikke få træk til fælles med vennen Moritz von Schwind.

Spitzweg malede Kirchgang bei Dachau "Kirkegang ved Dachau" (galleri i Dresden)[1], Skolemesterens Serenade (museum i Hannover), Den hypokondre, De to Eremitter, Postvognen, Natlig Runde, Bogormen, Serenade, Antikvar, Terrassi, Skuespillerselskab, fire billeder i Hamburgs Kunsthalle og mange andre.

Et af hans betydeligste arbejder er Badende Frauen am Meer bei Dieppe ("Badende Kvinder ved Dieppe", Alte Nationalgalerie i Berlin[2], som var resultatet af en studierejse 1851 med Eduard Schleich til Paris, London og Antwerpen. Billedet står i malerisk gæld til Eugène Isabey, og Spitzwegs pensel tog koloristisk næring af denne rejse; under påvirkning af blandt andre Delacroix og Diaz kom han spredtvis ind på en art farvesønderdeling af impressionistisk karakter.

Spitzwegs anseelse var i stigen i årene efter hans død, og der udkom flere Spitzweg-album, blandt andet Die gute alte Zeit. Zeichnungen von Karl Spitzweg.[3] Kunsthistoriker Richard Muther siger om ham: "han var et Geni, der i sig forenede tre Egenskaber, der tilsyneladende modsiger hinanden: Realisme, Fantasi og Humor".

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Litteratur anvendt af Axel Holck i Salmonsen

  • Hermann Uhde Bernays: Spitzweg, 2. oplag 1915 og Spitzweg, der Altmeister, München 1915
  • Max von Boehn: Carl Spitzweg, Bielefeld, 1920, Künstler-Monographien. bd. 110

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kirchgang bei Dachau i Staatliche Kunstsammlungen Dresden
  2. ^ Spitzweg i Alte Nationalgalerie, Berlin
  3. ^ Die gute alte Zeit. Zeichnungen von Karl Spitzweg. må være fra før 1913, da Danmarks Kunstbibliotek ifølge Bibliotek.dk har købt et eksemplar i 1913

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.