Humor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Boris Jeltsin og Bill Clinton morer sig sammen.
Denne sten, som er opstillet ved et renseværk, spiller på den spøgefulde bemærkning: Plejer er død. En faktisk gravsten med navn, årstal og ordene ENDE-LIG hører til samme gruppe.

Humor er evnen til at opfatte noget som morsomt. Humor er muligheden for mennesker, objekter eller situationer til at fremkalde latter eller vække en følelse af morskab. Begrebet omfatter en hvilken som helst form for underholdning eller menneskelig kommunikation, som vækker sådanne følelser, eller som gør, at mennesker ler eller føler sig lykkelige.

Hvad der er sjovt, afhænger af modtagerens kultur, alder, uddannelses, intelligens, og ikke mindst i den sammenhæng, det sjove præsenteres. Humor skal reflektere eller imitere virkeligheden i en udstrækning, som modtageren kan identificere sig med. Nogle træk i humor er fælles for mange kulturer og folkeslag, men mange kulturer eller subkulturer har deres egne former for humor.

En populær form for komik er stand-up komik. Kendte danske humorister er Benny Andersen, den norskfødte Holberg, H.C. Andersen, Storm P., Finn Søeborg og Willy Breinholst. Victor Borge blev omtalt som verdens morsomste mand [1] og var snarere humorist end komiker. Morsomt nok døde han inden for samme døgn som operasangeren Aage Haugland, der også var meget morsom.

Humor eller gråd er metoder til at møde og overleve uovervindelige problemer. Hvis man ikke kan le af problemerne, skal man græde. Det er også omvendt: Stor sorg kan først bearbejdes ordentligt, når humoren tager over. Det er den klassiske sammenhæng mellem tragedie og komedie:

Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt, lyder det i et af Piet Heins mange gruk. (En dygtig taler defineres humoristisk som en, der kan holde en hel tale uden at citere Piet Hein.)

Mel Brooks definerede forskellen mellem tragedie og komedie:

Når en mand glider i en bananskræl, falder ned i et hul og slår sig ihjel, er det komedie, men når jeg skærer mig i fingeren, er det tragedie.

Humor i norrøn tid[redigér | redigér wikikode]

I norrøn tid havde man sans for satire, ordspil og galgenhumor. Af islandske ættesagaer ses, at latterliggørelse af nogen kunne være lige så effektivt som at drage sit sværd. Den, der blev til grin, måtte gribe til gengældelse for at komme ud af det med sin ære i behold. I sagen om Torsten den Hvide fortælles det, at han blev til grin, fordi han fik skørbug og holdt sengen på en rejse fra Island over til Norge. Einar lavede nogle nidvers om det; de er nu gået tabt. Hjemme på Island igen opsøgte Torsten Einar og forlangte penge af ham som oprejsning for at være gjort til grin. Da Einar ikke ville betale, dræbte Torsten ham med sit sværd. [2]

I kongesagaerne fra 1200-tallet er der derimod en del selvironi; folk kunne også le af sig selv. [3] Efter at nogle af hans mænd var faldet, holdt kong Sverre tale for sine krigere: "Hold modet oppe, I brave karle, selv om vi har fået nogle slag. Men: 'Sådan går det til søs,' sagde sælhunden, han fik et skud i øjet." [4]

Sort Humor[redigér | redigér wikikode]

Sort humor omhandler alvorlige emner, hvor humor kan virke morbid. Som at spørge: "Hvad er blandede følelser?" hvortil svaret lyder: "At se svigermor køre ud i en afgrund i din nyeste bil."

Subkultur humor[redigér | redigér wikikode]

Nogen humor forudsætter subkulturel forkundskaber, for eksempel :

Det er latterligt at påstå, at computerspil påvirker børn!
Hvis fx Pac-Man havde påvirket børn født i 1980'erne, ville vi i dag have en gruppe unge, springende rundt i mørke rum og spise piller, mens de lytter til monoton og ensformig musik.

For at finde eksemplet morsomt, forudsætter det kendskab til computerspilet Pac-Man, ravemusik, samt den politiske opfattelse om computerspils negative indflydelse på børn.

Værktøjer til humor[redigér | redigér wikikode]

Komikeren Rowan Atkinson har beskrevet komikerens (især den visuelle) virkemidler i tv-serien Funny Business:

  • Reference – Brugen af en genkendelig fysisk eller social fremtræden eller egenskab.
  • Overdrivelse – Overdrivelse af størrelse, placering, adfærd, relevans eller fysiske egenskaber, herunder ironi.
  • Metafor – Karakteristika ved et objekt overføres på et andet objekt, der som oftest er urelateret
  • Farce – Usandsynlig og absurd fremstilling af et emne
  • Timing – Det tempo hvormed humoren formidles

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.imdb.com/title/tt1348326/
  2. ^ http://www.heimskringla.no/wiki/Fort%C3%A6lling_om_Thorsteen_hvite
  3. ^ Jon Kåre Time: "Humor som hævn", [[Morgenbladet nr 24, 2017
  4. ^ http://heimskringla.no/wiki/Kong_Sverres_Saga_(C.C.Rafn) afsnit 163

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]