Charlie Gard-sagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Charlie Gard)
Spring til navigation Spring til søgning

Charlie Gard-sagen var en retssag, der handlede om den britiske dreng Charlie Gard (født 4. august 2016, død 28. juli 2017[1]), der var uhelbredeligt syg og døde en uge før sin et års fødselsdag.[2]

Charlie Gard virkede rask ved sin fødsel og vejede det, han burde veje, men blev efterhånden mere svækket.[2] Efter en måneds tid bemærkede forældrene, at der var noget galt. Lægerne fandt ud af, at han led af mitochondrial DNA depletion syndrome (som ét af 16 børn på verdensplan. Lidelsen gør, at barnets krop ikke får nok energi, da kroppen pga. lidelsen har mindre mitokondrielt DNA[3]), som er en lidelse, der svækker musklerne og skader hjernen. Måneden efter fik han desuden problemer med vejrtrækningen.[4] Derudover var han døv, blind og kunne ikke trække vejret selv, hvorfor han var tilsluttet en respirator.[2][5]

Retssagen[redigér | redigér wikikode]

Sagen startede i retten i marts 2017, hvor en dommer af hospitalet blev anmodet om at beordre, at behandlingen skulle stoppes. En måneds tid senere kom afgørelsen: at han skulle overføres til palliativ behandling, hvilket forældrene efterfølgende bad en appeldomstol om at at stilling til. De afviste appellen og forældrene tabte efterfølgende i den britiske højesteret.[4]

Forældrene havde ønsket, at han skulle have en eksperimentel behandling i USA, men det havde domstolene ikke givet lov til. Lægerne fra Great Ormond Street Hospital, hvor han var i behandling, argumenterede i retten for, at det ikke var i Charlie Gards interesse. Indtil da havde der (siden januar[4]) været en indsamling til betaling for behandlingen.[1] Sagen nåede at runde den britiske højesteret, men da de heller ikke gav familien medhold, forsøgte de med den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men efter en uge oplyste de, at de nægtede at tage sagen op.[6][4] I begyndelsen af juli kom en besked fra Pave Frans om, at Bambino Gesù-hospitalet gerne ville fortsætte behandlingen, og dagen efter kom en støtteerklæring fra USA's præsident Donald Trump.[4]

Forældrene opgav 24. juli at få ham behandlet i USA, da muligheden for en behandling nu ikke var til stede mere, eftersom tiden var gået yderligere.[6] Efterfølgende havde forældrene forsøgt at få ham med hjem, så de kunne være sammen med ham i ro og fred og så de kunne få en kærlig afsked, men det blev afvist. Blandt andet fordi der ikke var plads en respirator i hjemmet.[6][7] 26. juli skulle det afgøres i High Court (svarende til Landsretten i Danmark), hvordan Charlie Gard skulle leve sin sidste tid, og hvor han skulle dø. At det skulle foregå hjemme var som nævnt blevet afvist, hvilket forældrene accepterede i retten denne dag, så nu var spørgsmålet, om han skulle dø på hospitalet eller på et hospice. Det skulle forældrene aftale sammen med sygehuset inden middag dagen efter. Ved uenighed skulle han overføres til et hospice.[6][8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Stie, Hans-Henrik Busk (28. juli 2017). "Forældre kæmpede for at holde ham i live: Nu er Charlie Gard død". tv2.dk. Hentet 29. juli 2017. 
  2. ^ a b c ritzau (28. juli 2017). "OVERBLIK: Forstå sagen om uhelbredeligt syge Charlie Gard". infomation.dk. Information. Hentet 29. juli 2017. 
  3. ^ Bakalus, Silla (9. juli 2017). "Lille baby-Charlie dømt til at dø: Kan nyt bevis redde ham?". bt.dk. Hentet 29. juli 2017. 
  4. ^ a b c d e The Telegraph (28. juli 2017). "Who is Charlie Gard, what is the disease he suffered from and what happened in the court case?". www.telegraph.co.uk (engelsk). Hentet 29. juli 2017. 
  5. ^ ritzau (28. juli 2017). "Uhelbredeligt syge Charlie Gard er død". dr.dk. Danmarks Radio. Hentet 29. juli 2017. 
  6. ^ a b c d Viborg Folkeblad (26. juli 2017). "Forældre får mere tid til at afgøre syg drengs endeligt". Hentet 29. juli 2017. 
  7. ^ ritzau (28. juli 2017). "Uhelbredeligt syge Charlie Gard er død". politiken.dk. Politiken. Hentet 29. juli 2017. 
  8. ^ ritzau (26. juli 2017). "Overblik: Forstå sagen om uhelbredeligt syge Charlie Gard". jyllands-posten.dk. Jyllandsposten. Hentet 29. juli 2017.