Spring til indhold

Christian Eriksson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Eriksson
Personlig information
Født30. juni 1858 Rediger på Wikidata
Arvika Västra församling, Sverige Rediger på Wikidata
Død6. november 1935 (77 år) Rediger på Wikidata
Maria Magdalena kirkesogn, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedArvika kyrkogård Rediger på Wikidata
SøskendeElis Eriksson,
Ola Eriksson,
Karl Eriksson Rediger på Wikidata
ÆgtefællerJeanne de Tramcourt (1894-1911),
Ebba Dahlgren (fra 1913) Rediger på Wikidata
BørnMatts Eriksson,
Liss Eriksson,
Kajsa Nerman Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBilledhugger Rediger på Wikidata
EleverAnna Palm, Eric Rafael-Rådberg, Harald Sörensen-Ringi Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Eriksson (født 30. juni 1858 i Värmland, død 6. november 1935 i Stockholm) var en svensk billedhugger.

Fra det kunstindustrielle håndværk, som han drev i Stockholm, senere i Tyskland, førtes han i Paris, (hvor han 1883 studerede paa École des arts décoratifs, derpå i École des beaux-arts og i Alexandre Falguières atelier) under slidfuld Kamp for Eksistensen, over til selvstændig Skaben. E. sagde dog saa langtfra dermed sin gl. kunstindustrielle Syslen Farvel, at han tværtimod her vandt nogle af sine bedste kunstneriske Sejre: hans spirituelle, friske og idérige Kunst, der raader over ualmindelig tekn. Færdighed og Stilfølelse, tager med samme Lyst og Evne fat paa Vaser og smaa Brugsgenstande (Eks.: Stokkeknap med en gl Mand, der støtter sig paa en ung Piges Arm) som paa Statuer og Relieffer; størst er han maaske i sine mange dekorative Arbejder: Portalfigurer, den monumentale Kamin, Sandstensreliefferne for Stockholms Dramat. Teater (1906), Udsmykningen af Kirken i Kiruna (Lapland) og af Sthlm’s ny Raadhus. – 1888 udstillede E. i Paris Statuen »Martyr«, 1889 2 Vaser, »Tjusning« og »Ur barnvärlden« (i Bronze, henh. Sthlm’s Nationalmuseum og Mus. i Göteborg), 1891 det store Relief »Linné« (i Marmor, Nationalmus. i Sthlm), 1894 »Bretagnerinde« (i Bronze, Sthlm’s Nationalmus., i Fajance Kunstmus. i Kbhvn). Fra 1897 hjemme i Sthlm skabte han bl. m. a. »Dansa på tå« (Bronze, Kunstmus. i Kbhvn, også i Marmor og Træ), "Ung Lap" (1903, i Træ, Göteborg Mus., i Granit hos Thiel, Sthlm), "Skøjteløber" (Saltsjöbaden), Engelbrekt-Monumentet (1909), Statuerne "Skrivende Mand" og "Læsende Kvinde" (1912, i Marmor, Sthlm’s Rigsbibliotek), mange statuetter som Lappen Thuuri (Helsingfors Gal., 1912) o. s. fr.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.