Christian Krarup Fjord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Krarup Fjord
Medlem af Folketinget
valgt i Hjertingkredsen
Embedsperiode
22. september 1869 – 25. april 1876
Foregående E. Emil Rosenørn
Efterfulgt af Albrecht Hviid
Medlem af Folketinget
valgt i Ringkøbingkredsen
Embedsperiode
7. juni 1864 – 4. juni 1866
Foregående Sylvester Jørgensen
Efterfulgt af Sylvester Jørgensen
Personlige detaljer
Født 14. november 1822
Død 20. juli 1879 (56 år)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Christian Johan Lodberg Krarup Fjord (født 14. november 1822, død 20. juli 1879[1]) var en dansk skolelærer og politiker. Han sad i Folketinget i 1864-1866 og 1869-1876.

Fjord var søn af skolelærer og gårdejer Jesper Nielsen Fjord og bror til professor ved Landbohøjskolen N.J. Fjord. Han blev født 14. november 1822 i Gammelsogn i Gammel SognHolmsland. Han blev uddannet lærer på Lyngby Seminarium i Lyngby på Djursland i 1842 og efterfulgte sin far som skolelærer i Gammelsogn i 1849. Han beholdt lærerembedet til sin død og var også i omkring 30 år direktør for Ulfborg Hind Herreders Brandforskring for Løsøre. I 1867 stiftede han Ringkøbing og Omegns Forbrugsforening som han blev formand for.[1]

Fjord stillede op til valget til Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 i Ringkøbing, men blev kun nummer tre efter sognepræst Vilhelm Schøler i Staby og godsejer A.E.M. Tang som blev valgt.[1]

I 1864 stillede han op til Folketingsvalget i Ringkøbingkredsen mod Sylvester Jørgensen, som havde været kredsen folketingsmand siden 1856, og vandt valget med 36 flere stemmer end Jørgensen. Fjord genopstillede ikke ved valget i juni 1866. Han stillede op igen ved folketingsvalgene i 1869, 1872 og 1873 i Hjertingkredsen (den senere Esbjergkreds), hvor han vandt over konsul J.K. Bork fra Fanø alle tre gange. Fjord blev ikke genvalgt ved Folketingsvalget i 1876, men tabte til lærer Albrecht Hviid. Han opstillede ikke igen. Politisk var han tættest på Højre.[1]

Han stillede også op til Rigsrådets Folketing ved valget i 1865, men trak sit kandidatur før valghandlingen.[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 144