Spring til indhold

Claustrum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. jul. 2014, 18:15 af Fnielsen (diskussion | bidrag) Fnielsen (diskussion | bidrag) (Indsatte billede)
Tegning af transversal snit i menneskets storhjerne med fremhævelse af claustrum.

Claustrum er en tynd hjernestruktur af grå substans, og i de to hjernehalvdel sidder den er mellem putamen og den del af hjernebarken der betegnes insula. Strukturen henregnes nogle gange til basalganglierne.

Der vides ikke meget om dens funktion. Francis Crick og Christof Koch fik i 2005 udgivet en artikel hvor de foreslog at claustrum kunne være involveret i bevidsthed og i et interview til Vilayanur S. Ramachandran sagde Crick kort før sin død:

Rama, jeg tror bevidsthedens hemmelighed ligger i claustrum, – tror du ikke? Hvorfor vil denne lille struktur ellers være forbundet til så mange områder i hjernen? [1]

De fleste pattedyr har claustrum-strukturen, men næbdyret har dog ikke claustrum.[2]

Elektrisk stimulering af et område mellem venstre claustrum og hjernestrukturen insula viser tilsyneladende af bevidsthed kan slukkes. Indtil videre er der dog tale om et studie på en enkelt patient i forbindelse med hjernekirurgi.[3]

Bibliografi og ekstern henvisning

  1. ^ Edge: THE ASTONISHING FRANCIS CRICK by V.S. Ramachandran
  2. ^ Ann B. Butler og Rodney M. J. Cotterill, "Mammalian and Avian Neuroanatomy and the Question of Consciousness in Birds", The Biological Bulletin, 211:106-127, oktober 2006.
  3. ^ Mohamad Z. Koubeissi, Fabrice Bartolomeib, Abdelrahman Beltagyd, Fabienne Picard (2014). "Electrical stimulation of a small brain area reversibly disrupts consciousness". Epilepsy & Behavior. 37: 32-35. doi:10.1016/j.yebeh.2014.05.027. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp); line feed character i |author= på position 65 (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)