Pattedyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Pattedyr
Mammal Diversity 2011.png
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Mammalia
Linnaeus, 1758
Større pattedyrgrupper
Hjælp til læsning af taksobokse

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen). Disse egenskaber afskiller dem fra krybdyr og fugle, som de skilte sig fra i slutningen af trias for 201-227 millioner år siden. Der findes omkring 5.400 arter af pattedyr. De tre største ordner i klassen pattedyr er gnavere, flagermus og spidsmus. De tre følgende ordner er primater (mennesker og aber), Cetartiodactyla (klovdyr og hvaler) og Carnivora (fx kat, hund, sæl og panda).

Inden for kladistik bliver patterdyr klassificeret som varmblodede amnioter. Det er den eneste nulevende dyregruppe, der stammer fra synapsiderne. Dimetrodon var en slægt af synapsiderne, der var nærmere beslægtet med pattedyr end med reptiler. Siden masseudslettelsen af dinosaurerne for 66 millioner år siden har pattedyr været den dominerende dyregruppe blandt landlevende dyr.

Pattedyr havde oprindeligt fire ben, som de brugte til at gå på landjorden med, men for nogle pattedyr er de tilpasset livet i havet, i luften, under jorden eller til at gå på to ben. Pattedyr spænder i størrelse fra humlebiflagermusen, der er 3-4 centimeter lang, til blåhvalen, jordens største dyr, der er 30 meter lang. Den forventede levealder for pattedyr varierer meget fra spidsmus, der kan blive to år, til grønlandshval, der kan bliver over 200 år gammel. Alle pattedyr føder levende unger bortset fra de fem arter af kloakdyr, der er æglæggende pattedyr. Der er tre undergrupper af pattedyr: placentale pattedyr, pungdyr og kloakdyr, hvoraf den første undergruppe har langt de fleste arter. Hos placentale pattedyr bæres fosteret i livmoderen af moren. Ungen får næring via en moderkage (placenta), indtil det fødes levende som en fuldtudviklet unge.

Fællestræk[redigér | redigér wikikode]

Særlig karakteristisk er mælkekirtlerne, der er omdannede svedkirtler. Disse kirtler producerer den mælk, som ernærer ungerne i deres første levetid. Desuden findes i øret tre øreknogler, der overfører vibrationerne fra trommehinden til det indre øre, og hver underkæbehalvdel består af en enkelt knogle.[1]

Hår[redigér | redigér wikikode]

Karakteristisk for pattedyrene er, at de er beklædt med hår. De sidder enkeltvis i hårsække, der er dybe indposninger i huden. Hårene består af forhornede, døde overhudsceller.

Hos mange pattedyr skelner man mellem dækhår og uldhår. Dækhårene er kraftige, grove hår, der danner pelsens yderste lag. Uldhårene er tynde, bløde hår i bunden af pelsen. Dækhårene beskytter uldhårene og giver pelsen sin farve. Uldhårene virker varmeisolerende. Varbørsterne er lange, stive hår på dyrets snude. Deres hårsække er forsynet med særligt mange blodkar og nerver, så enhver berøring kan registreres. Lignende følehår findes ofte på andre dele af kroppen.

Med mellemrum afkastes hårene og erstattes af nye. Denne fældning foregår hos nogle pattedyr jævnt over tid, men oftest sker den i en kortere periode, typisk en gang om året.[1]

Tænder[redigér | redigér wikikode]

Antallet af tænder er som regel ret lille og karakteristisk for den enkelte art. De sidder i tandhuler og består af tandben, der på kronen er omgivet af emalje. Normalt har tænderne en afsluttet vækst, men eksempelvis gnavernes fortænder er rodåbne, det vil sige at de mangler en egentlig rod og fortsætter væksten hele livet. Man skelner mellem fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Som regel er fortænderne mejselformede, hjørnetænderne kegleformede og kindtænderne enten forsynet med spidser eller knuder. eller emaljen kan danne dybe folder.[1]

Et tandskifte finder sted hos de fleste pattedyr. De unge dyr har tænder, der på et tidspunkt falder ud og erstattes af nye. Det første tandsæt, mælketænderne, består i hver kæbehalvdel højst af tre fortænder, en hjørnetand og fire kindtænder. Det blivende tandsæt kan have op til syv kindtænder. Kindtænderne, der erstatter mælketænderne, kaldes for kindtænder eller præmolarer, hvorimod bagkindtænderne, molarerne, ingen forgængere har haft i mælketandsættet.

Traditionel klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Pattedyrene opdeles traditionelt i tre store underklasser:

  • Kloakdyr (Prototheria), som lægger æg.
  • Pungdyr (Metatheria), som bærer deres uudviklede unge i en pung.
  • Placentale pattedyr (Eutheria), som føder fuldt udviklede unger.

Den største gruppe, de Placentale pattedyr, opdeles traditionelt i følgende ordener:

Systematik baseret på McKenna & Bell 1997[redigér | redigér wikikode]

Et eksempel på en alternativ klassificering, baseret på kladistiske principper, er KcKenna og Bell (1997)[2], der bl.a. danner baggrund for klassificeringen i Systema Naturae 2000[3].

Mammaliaformes

Fylogenetisk klassifikation af de placentale pattedyr[redigér | redigér wikikode]

Molekylærgenetiske studier af DNA har ændret det traditionelle syn på slægtskabet mellem pattedyrfamilierne. Slægtskabstræer baseret på molekylærgenetiske data beskriver tre hovedgrupper eller linjer i placentale pattedyr: Afrotheria, Xenarthra og Boreoeutheria, der blev adskilt i kridttiden.

Slægtskabet mellem de tre hovedgrupper er omdiskuteret og der er således tre mulige hypoteser for hvilken af de tre grupper, der er den basale.

Tidspunktet for adskillelsen af de tre grupper anføres til mellem 105 og 120 millioner år siden, afhængigt af hvilken type DNA der er analyseret (f.eks. kerne-DNA og mitokondriel DNA)[4] og forskellig tolkning af paleogeografiske data.[5]

Nedenfor er angivet kladogrammet baseret på Tarver et al. (2016)[6]

Pattedyr

kloakdyr Ornithorhynchus anatinus




Pungdyr Macropodidæ





Afrotheria (Elefanter, søkøer, jordsvin, elefantspidsmus, børstesvin) Elephas maximus Trichechus



Xenarthra (Gumlere) Dasypus novemcinctus Myrmecophaga tridactyla



Boreoeutheria


Primater, lemurer, træspidsmus Cebus olivaceus Homo sapiens



Harer og kaniner, gnavere Rattus Lepus





Insektædere Talpidae




Flagermus Desmodontinae





Parrettåede hovdyr, hvaler Capra walie Eubalaena glacialis



Uparrettåede hovdyr Equus quagga Diceros bicornis





Skældyr Manidae



Rovdyr Acinonyx jubatus Zalophus californianus










Gruppe I: Overorden Afrotheria[7]

Group II: Superorder Xenarthra (Gumlere)[7]

Group III: Magnaorder Boreoeutheria[7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 7-8. ISBN 87-423-0076-2.
  2. ^ McKenna, Malcolm C.; Bell, Susan Groag (1997). Classification of Mammals above the Species Level. New York: Columbia University Press. ISBN 978-0-231-11013-6. OCLC 37345734. 
  3. ^ http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/59574.htm
  4. ^ Springer, Mark S.; Murphy, William J.; Eizirik, Eduardo; O'Brien, Stephen J. (2003). "Placental mammal diversification and the Cretaceous–Tertiary boundary". Proceedings of the National Academy of Sciences. 100 (3): 1056–1061. Bibcode:2003PNAS..100.1056S. PMC 298725free to read. PMID 12552136. doi:10.1073/pnas.0334222100. 
  5. ^ Nishihara, H.; Maruyama, S.; Okada, N. (2009). "Retroposon analysis and recent geological data suggest near-simultaneous divergence of the three superorders of mammals". Proceedings of the National Academy of Sciences. 106 (13): 5235–5240. Bibcode:2009PNAS..106.5235N. PMC 2655268free to read. PMID 19286970. doi:10.1073/pnas.0809297106. 
  6. ^ Tarver, James E.; dos Reis, Mario; Mirarab, Siavash; Moran, Raymond J.; Parker, Sean; O’Reilly, Joseph E.; King, Benjamin L.; O’Connell, Mary J.; Asher, Robert J.; Warnow, Tandy; Peterson, Kevin J.; Donoghue, Philip C. J.; Pisani, Davide (2016). "The Interrelationships of Placental Mammals and the Limits of Phylogenetic Inference". Genome Biology and Evolution. 8 (2): 330–344. PMC 4779606free to read. PMID 26733575. doi:10.1093/gbe/evv261. hdl:1983/64d6e437-3320-480d-a16c-2e5b2e6b61d4. 
  7. ^ a b c Springer, Mark S.; Meredith, Robert W.; Janecka, Jan E.; Murphy, William J. (2011). "The Historical Biogeography of Mammalia". Philosophical Transactions of the Royal Society B. 366 (1577): 2478–2502. PMC 3138613free to read. PMID 21807730. doi:10.1098/rstb.2011.0023. 
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pattedyr&oldid=10046713"