Pattedyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Pattedyr ?
Mammal Diversity 2011.png
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse: Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse: Mammalia

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af oprindeligt landlevende hvirveldyr med fire lemmer. Der findes omkring 5400 arter af pattedyr. De er primært kendetegnet ved at være varmblodede, have en pels og ved at kunne producere modermælk. Navnet pattedyr kommer af, at deres unger får mælk via mælkekirtler, som kaldes for patter.

Fællestræk[redigér | redigér wikikode]

Særlig karakteristisk er mælkekirtlerne, der er omdannede svedkirtler. Disse kirtler producerer den mælk, som ernærer ungerne i deres første levetid. Desuden findes i øret tre øreknogler, der overfører vibrationerne fra trommehinden til det indre øre, og hver underkæbehalvdel består af en enkelt knogle.[1]

Hår[redigér | redigér wikikode]

Karakteristisk for pattedyrene er hårene. De sidder enkeltvis i hårsække, der er dybe indposninger i huden. Hårene består af forhornede, døde overhudsceller.

Hos mange pattedyr skelner man mellem dækhår og uldhår. Dækhårene er kraftige, grove hår, der danner pelsens yderste lag, og uldhårene er tynde, bløde hår i bunden af pelsen. Dækhårene beskytter uldhårene og giver pelsen sin farve. Uldhårene virker varmeisolerende. Varbørsterne er lange, stive hår på dyrets snude. Deres hårsække er forsynet med særligt mange blodkar og nerver, så enhver berøring kan registreres. Lignende følehår findes ofte på andre dele af kroppen.

Med mellemrum afkastes hårene og de erstattes af nye. Denne fældning foregår hos nogle pattedyr jævnt over tid, men oftest sker den i en kortere periode, typisk en gang om året.[1]

Tænder[redigér | redigér wikikode]

Antallet af tænder er som regel ret lille og karakteristisk for den enkelte art. De sidder i tandhuler og består af tandben, der på kronen er omgivet af emalje. Normalt har tænderne en afsluttet vækst, men f.eks. gnavernes fortænder er rodåbne, det vil sige at de mangler en egentlig rod og fortsætter væksten hele livet. Man skelner mellem fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Som regel er fortænderne mejselformede, hjørnetænderne kegleformede og kindtænderne kan enten være forsynet med spidser, knuder eller emaljen kan danne dybe folder.[1]

Et tandskifte finder sted hos de fleste pattedyr. De unge dyr har tænder, der på et tidspunkt falder ud og erstattes af nye. Det første tandsæt, mælketænderne, består i hver kæbehalvdel højst af 3 fortænder, 1 hjørnetand og 4 kindtænder. Det blivende tandsæt kan have op til 7 kindtænder. De kindtænder, der erstatter mælketænderne, kaldes forkindtænder eller præmolarer, hvorimod bagkindtænderne, molarerne, ingen forgængere har haft i mælketandsættet.

Traditionel klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Pattedyrene opdeles traditionelt i tre store underklasser:

  • Kloakdyr (Prototheria), som lægger æg.
  • Pungdyr (Metatheria), som bærer deres uudviklede unge i en pung.
  • Placentale pattedyr (Eutheria), som føder fuldt udviklede unger.

Den største gruppe, de Placentale pattedyr, opdeles traditionelt i følgende ordener:

Systematik baseret på McKenna & Bell 1997[redigér | redigér wikikode]

Et eksempel på en mere præcis opdeling, der dog foreslår nogle ændringer i forhold til den traditionelle inddeling, findes på: Systema Naturae 2000: Mammaliaformes, Mammalia og Systema Naturae 2000: Placentalia:

Mammaliaformes

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 7-8. ISBN 87-423-0076-2.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pattedyr&oldid=8974954"