Pattedyr

Pattedyr
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Underrække	Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse	Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse	Mammalia
Hjælp til læsning af taksobokse

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter) som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen). Disse egenskaber afskiller dem fra krybdyr og fugle som de divergerede fra i slutningen af trias for 201–227 millioner år siden. Der findes omkring 5400 arter af pattedyr. De 3 største ordner i klassen pattedyr er gnavere, flagermus og spidsmus. De 3 næste er primater (mennesker og aber), Cetartiodactyla (klovdyr og hvaler) og Carnivora (kat, hund, sæl, panda mv.).

Indenfor kladistik bliver patterdyr klassificeret som varmblodede amnioter.

Fællestræk

Særlig karakteristisk er mælkekirtlerne, der er omdannede svedkirtler. Disse kirtler producerer den mælk, som ernærer ungerne i deres første levetid. Desuden findes i øret tre øreknogler, der overfører vibrationerne fra trommehinden til det indre øre, og hver underkæbehalvdel består af en enkelt knogle.

Hår

Karakteristisk for pattedyrene er hårene. De sidder enkeltvis i hårsække, der er dybe indposninger i huden. Hårene består af forhornede, døde overhudsceller.

Hos mange pattedyr skelner man mellem dækhår og uldhår. Dækhårene er kraftige, grove hår, der danner pelsens yderste lag, og uldhårene er tynde, bløde hår i bunden af pelsen. Dækhårene beskytter uldhårene og giver pelsen sin farve. Uldhårene virker varmeisolerende. Varbørsterne er lange, stive hår på dyrets snude. Deres hårsække er forsynet med særligt mange blodkar og nerver, så enhver berøring kan registreres. Lignende følehår findes ofte på andre dele af kroppen.

Med mellemrum afkastes hårene og de erstattes af nye. Denne fældning foregår hos nogle pattedyr jævnt over tid, men oftest sker den i en kortere periode, typisk en gang om året.

Tænder

Antallet af tænder er som regel ret lille og karakteristisk for den enkelte art. De sidder i tandhuler og består af tandben, der på kronen er omgivet af emalje. Normalt har tænderne en afsluttet vækst, men f.eks. gnavernes fortænder er rodåbne, det vil sige at de mangler en egentlig rod og fortsætter væksten hele livet. Man skelner mellem fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Som regel er fortænderne mejselformede, hjørnetænderne kegleformede og kindtænderne kan enten være forsynet med spidser, knuder eller emaljen kan danne dybe folder.

Et tandskifte finder sted hos de fleste pattedyr. De unge dyr har tænder, der på et tidspunkt falder ud og erstattes af nye. Det første tandsæt, mælketænderne, består i hver kæbehalvdel højst af 3 fortænder, 1 hjørnetand og 4 kindtænder. Det blivende tandsæt kan have op til 7 kindtænder. De kindtænder, der erstatter mælketænderne, kaldes forkindtænder eller præmolarer, hvorimod bagkindtænderne, molarerne, ingen forgængere har haft i mælketandsættet.

Traditionel klassifikation

Pattedyrene opdeles traditionelt i tre store underklasser:

• Kloakdyr (Prototheria), som lægger æg.
• Pungdyr (Metatheria), som bærer deres uudviklede unge i en pung.
• Placentale pattedyr (Eutheria), som føder fuldt udviklede unger.

Den største gruppe, de Placentale pattedyr, opdeles traditionelt i følgende ordener:

• Gumlere (Xenarthra): dovendyr, myreslugere, bæltedyr...
• Ægte insektædere (Eulipotyphla): spidsmus, pindsvin, muldvarpe...
• Elefantspidsmus eller Springspidsmus (Macroscelidea).
• Gnavere (Rodentia): mus, hamstere, hulepindsvin, bævere...
• Haredyr (Lagomorpha): kanin, hare...
• Skældyr (Pholidota).
• Rovdyr (Carnivora): hunde, katte, bjørne, mårdyr, sæler...
• Flagermus (Chiroptera).
• Træspidsmus (Scandentia)
• Primater (Primates) lemurer, mennesket, menneskeaber
• Kaguanger (Dermoptera).
• Jordsvin (Tubulidentata), familie Orycteropodidae
• Hvaler (Cetacea): blåhval, kaskelothval, spækhugger, delfin.
• Parrettåede hovdyr (Artiodactyla): kvæg, ged, hjorte, antilope, kamel, flodhest, svin, giraf...
• Uparrettåede hovdyr (Perissodactyla) heste, næsehorn, tapirer...
• Søkøer (Sirenia): søko, dugong...
• Klippegrævlinge (Hyracoidea).
• Snabeldyr (Proboscidea): elefanter...

Systematik baseret på McKenna & Bell 1997

Et eksempel på en mere præcis opdeling, der dog foreslår nogle ændringer i forhold til den traditionelle inddeling, findes på: Systema Naturae 2000: Mammaliaformes, Mammalia og Systema Naturae 2000: Placentalia:

Mammaliaformes

• Klasse Pattedyr Mammalia
  • Underklasse Prototheria (omfatter her kloakdyr Monotremata som her er delt over):
    • Orden Platypoda (Myrepindsvin)
    • Orden Tachyglossa (Næbdyr)
  • Underklasse Theriiformes, Infraklasse Holotheria, Overlegion Trechnotheria, Legion Cladotheria, Underlegion Zatheria, Infralegion Tribosphenida, Overkohort Theria
    • Kohort Pungdyr Marsupialia (tidl. Metatheria) (pungrotter, inkaspidsmus, pungrovdyr, tasmanske djævel, punggrævlinger, pungmuldvarpe, koala, vombatter, kænguru, wallaby, opossum...).
    • Kohort Placentale pattedyr (Placentalia)
      • Magnorden Gumlere Xenarthra tidl. Edentata (dovendyr, Bæltedyr, myresluger...)
      • Magnorden Epitheria, Overorden Preptotheria
        • Grandorden Anagalida
          • Mirorden Elefantspidsmus Macroscelidea
          • Mirorden Duplicidentata, Haredyr Støttetandede Lagomorpha (hare, vildkanin, kanin, pika...)
          • Mirorden Simplicidentata, Orden Gnaver Rodentia
        • Grandorden Ferae
          • Orden Cimolesta
            • Underorden Skældyr Pholidota
          • Orden Rovdyr Carnivora (hund, katte, leopard, bjørne, væseler, lækat, zobel...)
        • Grandorden Lipotyphla (tidl. Eulipotyphla Insektædere Insectivora)
          • Orden Chrysochloridea, familie Guldmuldvarpe Chrysochloridae
          • Orden Erinaceomorpha
            • Overfamilie Erinaceoidea (pindsvin...)
            • Overfamilie Muldvarpe Talpoidea (muldvarp...)
          • Orden Soricomorpha
            • Overfamilie Soricoidea
              • Spidsmus Soricidae (almindelig spidsmus, spidsmus...)
            • Overfamilie Børstesvin Tenrecoidea
        • Grandorden Archonta
          • Orden Flagermus Chiroptera (flyvende hund, humlebiflagermus...)
          • Orden Primater Primates (lemur, bonobo, chimpanse, gibbon, gorilla, makier, menneske, orangutang, silkeabe)
          • Orden Træspidsmus Scandentia
        • Grandorden Hovdyr Hovdyrene Ungulata
          • Orden Tubulidentata, Orycteropodidae, Jordsvin
          • Mirorden Eparctocyona
            • Orden Cete, Underorden Hvaler Cetacea (blåhval, gråhval, kaskelothval, marsvin (hval), narhval, spækhugger, spermacethval, delfin, hectors delfin)
            • Orden Parrettåede hovdyr Artiodactyla (antilope, dromedar, flodhest, får, ged, giraf, kamel, kvæg, moskusokse, bisonokse, rensdyr...)
          • Mirorden Altungulata
            • Orden Uparrettåede hovdyr Perissodactyla (hest, zebra, æsel, tapir, skaberaktapir, næsehorn)
            • Orden Uranotheria, Underorden Tethytheria
              • Infraorden Søkøer Sirenia (manata, dugong, søko...)
              • Infraorden Behemota, Snabeldyr Proboscidea (mammut, elefant, afrikansk elefant, indisk elefant, asiatisk elefant)

Se også

• Havpattedyr
• Danmarks pattedyr

Kilder og eksterne henvisninger

• Mammalia på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project) , Zoology, Mammalogy på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pattedyr