Se kilde til Commonwealth of Nations

{{kilder|dato=januar 2019}}
'''Commonwealth of Nations ('''på dansk tidligere '''Det Britiske Statssamfund)''' er en sammenslutning af [[Storbritannien]] og en række andre stater, der overvejende er tidligere britiske [[koloni]]er, samt områder, der fortsat er under britisk styre eller under administration af andre medlemmer af statssamfundet. The Commonwealth indbefatter i dag dog også lande som [[Mozambique]] og [[Rwanda]], der aldrig har været britiske kolonier. 

== De nordamerikanske koloniers løsrivelse ==
De [[13 oprindelige kolonier|13 nordamerikanske koloniers]] løsrivelse fra den britiske krone og oprettelsen af [[USA]] som [[suverænitet|selvstændig stat]] førte til en omvurdering af de "hvide" koloniers stilling inden for det [[britiske imperium]]. De hvide bosættere i kolonierne krævede større selvstyre. Det førte til, at den britiske regering godkendte en rapport udarbejdet af [[generalguvernør]]en i [[Canada]], som anbefalede større selvstyre for de canadiske provinser. Denne ordning blev indført i [[Canada]] i [[1859]], og senere også i [[Australien]] og [[New Zealand]]. Samtidig med at det britiske imperium underlagde sig store dele af [[Afrika]] og [[Asien]] som kolonier i sidste halvdel af 1800-tallet, fik de ældre "hvide" kolonier et stadig mere udstrakt selvstyre og en mere uafhængig stilling. På samme tid som de europæiske kolonimagter delte Afrika imellem sig, blev den første imperiekonference i [[1887]] afholdt mellem Storbritannien og de "hvide" kolonier.

== Dominions ==
På [[imperiekonferencen i 1926]] blev det vedtaget, at [[Dominion]]erne, dvs. de "hvide" kolonier, skulle være selvstyrende enheder inden for [[Det britiske Statssamfund]]. Baggrunden for det var blandt andet, at den britiske regering ved krigsudbruddet i [[1914]] erklærede, at Det britiske Statssamfund var i krig med [[Tyskland]], og det blev accepteret af samtlige Dominioner. Øget selvstyre blev belønningen for opbakningen af det gamle imperium. Dominions stillede også styrker til rådighed for imperiet: Canada stillede 640.000 mand, Australien 417.000, New Zealand 220.000 og [[Sydafrika]], der havde fået dominionstatus i [[1910]], stillede 136.000. (Også de øvrige britiske kolonier skaffede "moderlandet" vigtige ressourcer til krigsførelsen. [[Indien]] stillede alene 1,4 millioner soldater, lige så mange som de "hvide" dominions tilsammen, uden at det førte til en ændring i Indiens kolonistatus.) 

Efter at loven om selvstyre for [[Irland (ø)|Irland]] (''Home Rule'') blev vedtaget af det britiske parlament i [[1920]], blev den irske fristat (senere den [[Irske republik]]) i [[1922]] en dominion inden for Statssamfundet. De seks dominions: Canada, Australien, New Zealand, [[Newfoundland]] (der blev canadisk provins i [[1933]]), Sydafrika og Irland fik stadig udstrakt selvstyre. Statssamfundet blev delt mellem Storbritannien og de seks dominions som ligeværdige partnere, og resten af det britiske imperium blev som områder direkte underlagt Storbritannien – en deling mellem de hvide og de farvede stater i Statssamfundet. 

I [[Westminster-statutten (1931)|Westminster-statutten]] fra [[1931]] blev det præciseret, at en lov vedtaget af det britiske parlament ikke skulle gælde for dominions, uden at den blev vedtaget af disse staters egne parlamenter, og samtidig blev navnet på Statssamfundet ændret til Commonwealth of Nations (Statssamfundet af Nationer). Under den [[2. verdenskrig]] bakkede samtlige dominions igen op om Storbritanniens krigsførelse – med undtagelse af Irland der var neutralt. Kolonierne blev i langt højere grad end under [[1. verdenskrig]] mobiliseret. Indien alene stillede med 2¼ million soldater.

== Statssamfundet i nyere tid ==

Statssamfundet har i dag 52 medlemslande med et samlet indbyggertal ([[1988]]) på omkring 1500 millioner. Flere tidligere britiske kolonier står uden for Statssamfundet, efter at de blev selvstændige stater. Det gælder bl.a. [[Burma|Myanmar]] ([[1948]]), [[Sudan]] ([[1956]]), [[Maldiverne]] ([[1965]]) og [[Sydyemen]] ([[1967]]). 

Det første land, der trak sig ud af Statssamfundet, var Den irske Republik ([[1949]]). Senere trak Sydafrika sig ud i [[1961]] i protest mod den kritik, landets raceundertrykkelse rejste i andre Statssamfundslande. [[Pakistan]] trak sig ud i [[1972]] i protest mod anerkendelsen af [[Bangladesh]] (tidligere Østpakistan). 

Tidligere var de såkaldte Statssamfundspræferencer af stor økonomisk betydning for mange medlemmer, og disse præferencer bidrog også til, at en stor del af medlemslandenes udenrigshandel var med andre Statssamfundslande. Disse præferencer gav varer fra Statssamfundslande fri og til tider endog subventioneret adgang til markederne i andre medlemslande. Statssamfundspræferencerne er gradvis blevet afskaffet efter Storbritannien blev medlem af [[EU]], og de øvrige Statssamfundslande har i vid udstrækning fået handelsaftaler eller andre ordninger med [[EU]]. (Statssamfundspræferencerne omfattede også Sydafrika, Namibia, Den irske Republik og Myanmar). 

Flertallet af Statssamfundets medlemslande tilhører i dag "[[den tredje verden]]". I 1950 lancerede Statssamfundet Colomboplanen for at forbedre økonomien i de mindst udviklede Statssamfundslande. Udviklingssamarbejdet inden for Statssamfundet sker i dag i første række på områder som teknisk udvikling, landbrugsudvikling, sundhed, uddannelse og forskning. Det militære samarbejde inden for Statssamfundet er trappet kraftigt ned, ikke mindst efter at Storbritannien nedlagde sine oversøiske baser øst for Suez. Regeringslederne i Statssamfundslandene mødes regelmæssigt til de såkaldte Statssamfundskonferencer, som efter tur afholdes i medlemsstaternes hovedstæder. I 1965 blev der oprettet et Statssamfundssekretariat i London. Det har ansvaret for at koordinere samarbejdet mellem medlemslandene og for forberedelsen af Statssamfundskonferencer og andre møder inden for Statssamfundet. 

De diplomatiske forbindelser mellem Statssamfundslandene varetages af højkommissariater og højkommissærer, som har samme rang og status som ambassader og ambassadører i forholdet mellem andre stater. Statssamfundslandene har ingen fælles bindende udenrigspolitik og har i flere vigtige spørgsmål været stærkt splittet. Men trods uenighed og trods det at enkelte Statssamfundslande i perioder ikke har haft diplomatiske forbindelser med hinanden, har hidtil kun tre medlemslande forladt Statssamfundet. 

Det tidligere mandatområde Tanganyika blev selvstændig stat og medlem af Statssamfundet i 1961. [[Zanzibar]] blev selvstændigt i 1963, og efter sammenslutningen Tanganyika og Zanzibar blev Den forenede Republik [[Tanzania]] medlem af Statssamfundet i 1964. Forbundsstaten og kongedømmet Malaya blev en selvstændig stat og medlem af Statssamfundet i 1957 og udvidet til forbundsstaten [[Malaysia]] 1963. (Singapore trak sig ud af Malaysia og blev selvstændigt medlem i 1965). 

[[Vest-Samoa]] blev selvstændig stat i 1962, men søgte først senere om medlemskab af Statssamfundet.

I [[1995]] blev den tidligere [[Portugal|portugisiske]] koloni [[Mozambique]] optaget som medlem af Commonwealth. Zimbabwe har fra 11. december 2003 frasagt sig at være medlem af Commonwealth of Nations. [[Gambia]] også har fra 2. oktober 2013 frasagt sit medlemskab af Commonwealth<ref>[http://www.bbc.co.uk/news/uk-24386312 The Gambia Leaves Commonwealth], ''BBC News'' (i engelsk), 2. oktober 2013.</ref>, men blev medlem igen i 2018.<ref>[https://www.gov.uk/government/news/the-gambia-rejoins-the-commonwealth The Gambia rejoins Commonwealth], gov.uk (i engelsk), 8. februar 2018.</ref>

== Lande i Commonwealth of Nations ==
[[Fil:Commonwealth of Nations.png|thumb|300px|Medlemmer af Commonwealth of Nations er markeret med blåt]]
De med '''+''' mærkede lande, de såkaldte [[Commonwealth-rige]]r ({{lang-en|Commonwealth Realm}}), indgår i en [[personalunion]] med [[Charles 3. af Storbritannien|Kong Charles 3.]] som konge. I disse lande (undtagen i Storbritannien selv) repræsenteres kongen af en [[generalguvernør]], der udøver funktionen som [[statsoverhoved]].

De med '''–''' mærkede lande har deres egen [[monark]]. Resten af landene er [[republik]]ker.

* {{flagland|Antigua og Barbuda}} '''+'''
* {{flagland|Australien}} '''+'''
* {{flagland|Bahamas}} '''+'''
* {{flagland|Bangladesh}}
* {{flagland|Barbados}} 
* {{flagland|Belize}} '''+'''
* {{flagland|Botswana}}
* {{flagland|Brunei}} '''-'''
* {{flagland|Cameroun}}
* {{flagland|Canada}} '''+'''
* {{flagland|Cypern}}
* {{flagland|Dominica}}
* {{flagland|Ghana}}
* {{flagland|Grenada}} '''+'''
* {{flagland|Guyana}}
* {{flagland|Indien}}
* {{flagland|Jamaica}} '''+'''
* {{flagland|Kenya}}
* {{flagland|Kiribati}}
* {{flagland|Lesotho}} '''-'''
* {{flagland|Malawi}}
* {{flagland|Malaysia}} '''-'''
* {{flagland|Maldiverne}}
* {{flagland|Malta}}
* {{flagland|Mauritius}}
* {{flagland|Mozambique}}
* {{flagland|Namibia}}
* {{flagland|Nauru}}
* {{flagland|New Zealand}} '''+'''
* {{flagland|Nigeria}}
* {{flagland|Pakistan}}
* {{flagland|Papua New Guinea}} '''+'''
* {{flagland|Rwanda}}
* {{flagland|Saint Kitts og Nevis}} '''+'''
* {{flagland|Saint Lucia}} '''+'''
* {{flagland|Saint Vincent og Grenadinerne}} '''+'''
* {{flagland|Samoa}} '''-'''
* {{flagland|Seychellerne}}
* {{flagland|Sierra Leone}}
* {{flagland|Singapore}}
* {{flagland|Salomonøerne}} '''+'''
* {{flagland|Storbritannien}} '''+'''
* {{flagland|Sydafrika}}
* {{flagland|Sri Lanka}}
* {{flagland|Swaziland}} '''-'''
* {{flagland|Tanzania}}
* {{flagland|Tonga}} '''-'''
* {{flagland|Trinidad og Tobago}}
* {{flagland|Tuvalu}} '''+'''
* {{flagland|Uganda}}
* {{flagland|Vanuatu}}
* {{flagland|Zambia}}

== Referencer ==
{{reflist}}

{{Commonskat|Commonwealth of Nations}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Internationale organisationer]]
[[Kategori:Britiske imperium]]