Daguerreotypi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Daguerreotypi af Mathilde Fibiger, (1830-1872) forfatter, kvindesagsforkæmper (Fotograf: Thora Hallager (1821-1884)) (Det Kongelige Bibliotek)
Retouceret daguerreotypi af en uidentificeret kvinde.

Daguerreotypi (oprindelig fransk daguerréotype), opfundet af L.J.M. Daguerre 1837, er den første metode, efter hvilken et fotografi, holdbart billede blev dannet af lyset i et camera obscura.

Opfindelsen af Daguerreotypiet[redigér | redigér wikikode]

De første forsøg på at finde en god reproduktionsmetode til at fastholde camera obscure-billeder på papir blev gjort af franskmanden Joseph-Nicéphone Niépce (1765-1833)[1]. Ved en indiskretion fik L.J.M. Daguerre viden om disse forsøg og arbejdede han videre med sølvsalte som lysfølsomt materiale. I 1835 fremkaldte han med kviksølvdampe det latente jodsølvbillede og i 1837 lykkedes det ham at fiksere det med en varm opløsning af kogsalt, der fjernede resterne af jod. På et fællesmøde for videnskabsakademiet og kunstakademiet i Paris demonstrerede Daguerre i 1839 sin metode. Fremgangsmåden er den, at en sølvplade eller forsølvet kobberplade ved hjælp af jod på overfladen bliver omdannet til jodsølv. Den joderede sølvplade udsættes for lysindtrykket i et fotografiapparat (camera obscura]) i passende tid, hvorefter billedet fremkaldes med kviksølvdampe og fikseres med svovlundersyrligt natron.

Den franske stat købte opfindelsen og stillede den til rådighed for alle i 1839. Som kompensation fik Daguerre et årligt beløb på 6.000 franc og Niépces søn 4.000 franc. Inden metoden blev offentlig ejendom havde Daguerre opnået patent på Daguerreotypi-pocessen i England og Wales samt i de engelske kolonier.

Patentet i England menes at være en af årsagerne til, at Henry Fox Talbot i 1841 tog patent på kalotypi-metoden. Den nye metode reducerede fremkaldelsestiden til 1 minut og samtidig fik man et negativ, så man kunne fremstille flere aftryk i modsætning i Daguerreotypiet, som kun kan fremstilles i et eksemplar.

Daguerreotypier i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den første danske daguerreotypist var guldsmeden Mads Alstrup (1808-1876), som etablerede sit atelier i Herkulespavillonen i Kongens Have. Andre kom hurtigt til og de næste 10-15 år blev der over hele Danmark optaget mange daguerreotypiportrætter med kulmination i årene 1854-55. Efter aviserne at dømme blev der fremstillet utrolig mange daguerreotypier og i alt har der virket op mod 225 daguerreotypister i kortere eller længere perioder. [2]

De fleste billeder er væk. Det skønnes at der findes mellem 1.500 og 2.000 danske daguerreotypier i dag. Det Kongelige Bibliotek har en samling på over 700 daguerreotypier, deriblandt flere af de tidligste billeder optaget af danske daguerreotypister. [3] Resten befinder sig i andre samlinger og museer samt i privateje.

Daguerreobasen[redigér | redigér wikikode]

Daguerreobase er et EU-projekt, der har til formål at registrere og formidle daguerreotypier fra hele Europa. Også Det Kongelige Biblioteks daguerreotypierne bliver tilgængelige i den fælles database Daguerreobase.org og på den europæiske kulturarvsportal Europeana.eu. Projektet løber frem til 2015.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Daguerreotypier digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek (på Europeanas hjemmeside) Link
  • Daguerreobase, EU-projekt Link

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bjørn Ochsner: Fotografi på tryk. Essays og artikler. Udvalg og indledning ved Ingrid Fischer Jonge. Det Kongelige Bibliotek 1999, side 18-20
  2. ^ Marie Louise Berner: ”Daguerreotypier i danske samlinger”, Danske Museer, 2, 2000, ss. 29-31.
  3. ^ Kort- og Billedsamlingen Link til Det Kongelige Bibliotek


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: