Wales

Wales (engelsk); Cymru (walisisk)
	Motto: Cymru am byth; (Walisisk: Wales for altid)
	Nationalmelodi: Hen Wlad Fy Nhadau; (Walisisk: Min faders gamle land)
Hovedstad; (og )	Cardiff; 51°29′N 3°11′W / 51.483°N 3.183°V
Officielle sprog	Engelsk, walisisk
Regeringsform	Konstitutionelt monarki
Statsdannelse
Areal
Indbyggertal
Valuta	Pound sterling (GBP)
Tidszone	GMT (UTC0)
Luftfartøjs-; registreringskode	G
Internetdomæne	.uk
Telefonkode	+44

Wales (walisisk: Cymru) er en halvø i det sydvestlige Storbritannien og er en af Det Forenede Kongeriges hoveddele (constituent countries), sammen med England, Skotland og Nordirland.

Wales har et areal på ca. 20.768 km² og havde i 2011 et befolkningstal på 3.063.456. Hovedstaden er Cardiff.

Nationen har været afhængig af England siden det 12. århundrede. Den keltiske egenart er dog bibeholdt og har fra det 19. århundrede dannet grundlag for en national bevægelse, Plaid Cymru - Party of Wales, der i 1966 fik en repræsentant i Parlamentet.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Walisisk er et gammelt keltisk sprog, der er nært beslægtet med kornisk (Cornwall) og bretonsk (Bretagne). Nu taler man næsten kun walisisk oppe i bjergene. Sproget tales af ca. 840.000 mennesker, ca. 28% af befolkningen.

Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch er navnet på en landsby.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Wales' tidlige historie er lang og til tider blodig, da waliserne ofte har måtte kæmpe mod deres naboer for at bevare deres selvstændighed eller bare deres kulturelle arv.

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

De tidligste spor af bosættelser er ca. 30.000 år gamle, men først efter den sidste istid blev der tale om permanente bosættelser i hele området. Jæger-samlere indvandrede i stenalderen til England og Wales. Mens store mængder vand stadig var bundet i den nordligere liggende del af iskappen, var England landfast med kontinentet og Irland. I løbet af bronzealderen og jernalderen blev den keltiske kultur dominerende, og Wales var delt mellem flere stammer, bl.a. ordovicerne og silurerne (efter hvem de geologiske perioder Ordovicium og Silur er opkaldt). (Disse perioder ligger dog millioner år før der boede keltiske stammer i Wales og er kun navngivet efter stammerne, fordi fund relateret til perioderne først blev fundet i områder, der var domineret af disse stammer)

Romertiden[redigér | redigér wikikode]

Den første skrevne beretning om Wales er fra år 48. Den romerske historiker Tacitus beskrev, hvordan mindre stammer havde været under angreb fra Silurerne og derfor ønskede fred og samarbejde med romerne. Romerne anlagde en række forter i det sydlige Wales og begyndte bl.a. at udvinde guld. Senere blev der også anlagt forter længere nordpå.

Efter at romerne trak sig tilbage, indvandrede saksiske og andre germanske stammer i lavlandet, mens de mindre tilgængelig områder forblev keltiske.

Middelalder[redigér | redigér wikikode]

Efterhånden opstod en kulturgrænse mellem de saxiske og keltiske kulturer, og en jordvold blev bygget mellem England og Wales – den såkaldte Offas vold efter kong Offa af Mercia.

I en periode var kelterne i Wales allierede med de Skandinaviske Vikinger i kampen mod angel-saxerne i England, og i år 878 blev en angel-saxisk engelsk hær nedkæmpet af forenede walisere og vikinger. Dette gav fred med de engelske naboer i mere end 100 år.

Omkring år 1100 var freden forbi, og efter mere end 100 års spredte grænsestridigheder og egentlige kampe var hele Wales i 1282 i praksis lagt under den engelske krone under Edward 1.. Herefter fulgte en periode med revolter, mens englænderne byggede en række borge for at befæste deres position. Wales blev styret efter walisisk lov, men i 1536 blev Wales formelt sluttet sammen med England og engelsk lov blev indført. Englænderne forsøgte også at undertrykke walisisk sprog og kultur, og det lykkedes næsten.

Nutiden[redigér | redigér wikikode]

I starten af 1900-tallet var walisisk næsten uddødt, men efterhånden øgedes interessen for at bevare og genopbygge walisisk sprog og kultur. Partiet Plaid Cymru blev grundlagt i 1925, bl.a. med det formål at søge større uafhængighed fra Storbritannien. I 1955 blev det officiel praksis at bruge betegnelsen "England og Wales" i stedet for bare England om den del af Storbritannien, som ikke var Skotland eller Nordirland. Cardiff blev udråbt til hovedstad i Wales.

I 1962 grundlagdes det Walisiske sprogselskab (engelsk: The Welsh Language Society, walisisk: Cymdeithas yr Iaith Gymraeg) for at forhindre det walisiske sprog i at uddø.

I 1965 anlagdes en dæmning for at skabe en drikkevandsreservoir for Liverpool, og en hel landsby blev flyttet i denne forbindelse. Det gav anledning til voldsom utilfredshed med det engelske styre, og walisisk nationalisme voksede. To militante grupper (Free Wales Army og Welsh Defence Movement) gennemførte bombeangreb mod infrastruktur og offentlige bygninger. Det fortsatte til efter indsættelsen af Prins Charles som Prins af Wales i 1969.

I 1979 var der folkeafstemning om dannelse af et walisisk parlament, men der var et stort flertal imod. Afstemningen blev gentaget i 1997, hvor parlamentets oprettelse blev vedtaget med et lille ja. Wales' nationalforsamling (engelsk: The National Assembly for Wales, walisisk: Cynulliad Cenedlaethol Cymru) blev oprettet i 1999 og fik ret til at administrere statsbudgettet i Wales.

I 2006 gennemførtes loven Government of Wales Act, som øgede nationalforsamlingens magt, så den nu svarer til det Skotske Parlament og Nordirlands Nationalforsamling. Efter valget til nationalforsamlingen i 2007 dannedes en koalitionsregering med Plaid Cymru som den ene part.

Stensætning på Anglesey
Segontium romersk fort
Caernarfon Castle
Ffestrail railway

Natur[redigér | redigér wikikode]

Wales er bl.a. kendt for sin smukke og til tider vilde natur. Snowdon er det højeste bjerg i England og Wales, men også Brecon Beacons er et kendt og populært feriemål for briterne, deriblandt deres specialstyrker^[1]

Mount Snowdon
Isle of Anglesey
Brecon Beacons

Walisiske nationalsymboler[redigér | redigér wikikode]

Narcisen, Wales' nationalblomst.

Wales' flag, "The Red Dragon" eller "Y Ddraig Goch" (Den røde drage), fik officiel status i 1959. Dragen var symbolen af Cadwallader, kong af Gwynedd i 632, og er et af de ældste symboler i verden.
Wales' to nationalplanter er narcisen og porren.
Hen Wlad Fy Nhadau er den sang, som synges som nationalsang for Wales og spillet ved internationale begivenheder som fodbold eller rugby, når det nationale hold er involveret.
St David’s Day, den 1. marts, er nationaldagen.