Skælskørbanen

Skælskørbanen mellem Dalmose og Skælskør blev åbnet som statsbane i 1892 sammen med Slagelse-Næstved-banen, som den var sidebane til.

Strækningsdata[redigér | rediger kildetekst]

Åbnet: 15. maj 1892
Længde: 11,5 km
Sporvidde: 1.435 mm
Skinner: 22,5/37 kg/m
Maks. hastighed: 45 km/t
Nedlagt: 7. oktober 1950, herefter kun godstrafik til 1975

På den korte banestrækning kørte der altid kun ét tog ad gangen, så sikkerhedssystemet var meget enkelt. Banen var uindhegnet – ret usædvanligt for en statsbane.

Standsningssteder[redigér | rediger kildetekst]

Dalmose station (Da) i km 0,0 – forbindelse med Slagelse-Næstved-banen.
Sønder Bjerge station (Be) i km 3,3.
Tjæreby station (Tj) i km 6,9.
Skælskør station (Ss) i km 11,5 med tosporet remise, havnebane og hestestald til rangerheste.

Mellemstationerne blev nedlagt, da persontrafikken ophørte i 1950.

Bevarede stationsbygninger[redigér | rediger kildetekst]

Sønder Bjerge: Sønder Bjergevej 240
Tjæreby: Tjæreby Stationsvej 10
Skælskør: Stationsvej 5

Efter nedlæggelsen[redigér | rediger kildetekst]

Efter godstrafikkens ophør i 1975 begyndte jernbaneentusiaster at samle materiel fra andre nedlagte baner og opstille det i Skælskør. I 1977 kørte det første veterantog på Skælskørbanen, og i 1978 blev foreningen Dalmose Skælskør Banen (fDSB) oprettet. Foreningen Omstigningsklubben, der var stiftet i 1973, drev om sommeren kørsel med sporvogne mellem remisen og havnepladsen i Skælskør. Og kørte for sidste gang i 2008 mellem Skælskør og Dalmose

I 2009 overdrog Banedanmark strækningen til Skov- og Naturstyrelsen. I 2011 blev skinnerne fjernet fra hovedparten af strækningen, hvormed kørslen med veterantog ophørte. Sporvognene sluttede kørslen 4. september og blev 1. oktober 2011 overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. 10½ km af banestrækningen blev asfalteret og indgår i cykel- og vandrestien "Fodsporet", der også omfatter det meste af den tidligere Slagelse-Næstved-bane. Langs Fodsporet er der ridesti Dalmose-Tjæreby.