Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
KS 470 and Melbourne on Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.JPG
Sporvogne fra København og Melbourne på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Generelle informationer
Type Transportmuseum
Adresse Skjoldenæsvej 95
4174 Jystrup[1]
Enheder 83 sporvogne
2 hesteomnibusser
5 batteri- og trolleybusser
48 benzin- og dieselbusser[5]
Grundlagt 26. maj 1978[2]
Frivillige ca. 150[6]
Museumsleder Mikael Lund[3]
Ejer Sporvejshistorisk SelskabRediger på Wikidata
Besøgende 24.574 (2018)[4]
Offentlig transport Bus fra Borup Station til særtakst
Eksterne henvisninger
Sporvejsmuseet.dk
Oversigtskort

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm er et museum for sporvogne og busser, der ligger ved herregården SkjoldenæsholmMidtsjælland mellem Ringsted og Hvalsø. Museet blev indviet 26. maj 1978 og er efterfølgende blevet udbygget, så det i dag er et af de fem førende af sin art i verden. Museet anlægges og drives af ca. 150 frivillige medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab (SHS), der også står for restaurering og vedligeholdelse.

Museets samling af sporvogne, busser og andre effekter, der har med kollektiv trafik at gøre, er blevet opbygget af Sporvejshistorisk Selskab, siden foreningen blev stiftet i 1965. Samlingen fokuserer primært på de tre nu tidligere danske sporvejsbyer, København, Aarhus og Odense, men man har også erhvervet flere udenlandske sporvogne. Museet råder pr. 2019 over ca. 140 sporvogne og busser, hvoraf ca. 30 sporvogne og 15 busser er godkendt til kørsel med passagerer. En del af de andre er udstillede, mens resten er under restaurering eller opmagasinerede. Den ældste vogn de besøgende kan opleve er en bivogn fra 1872, mens den yngste er en bus fra 2009.

Museet råder over to sporvejsstrækninger. En kort strækning på ca. 300 meter med meterspor til vogne fra Aarhus, Flensburg og Basel forbinder en parkeringsplads med selve museumsområdet. En længere strækning på ca. 1,5 km med normalspor til vogne fra København, Odense og flere udenlandske byer går fra museumsområdet og ind i Højbjerg Skov, hvor der er picnicplads og en cafévogn. Sporene er anlagt på en del af den i 1936 nedlagte Sjællandske Midtbane. På selve museumsområdet er der flere bygninger til udstilling, opbevaring og restaurering. Blandt andet er der en original sporvognsremise i bindingsværk fra København og en moderne udstillingshal til busser. I udstillingshallen og en depotremise overfor er der indrettet kulisser med butikker fra 1940-1970. Andre steder på museet er der opsat forskelligt gammelt gadeinventar, og indendørs er der flere steder plancheudstillinger, modeller og andre effekter.

På en del åbningsdage køres der med veteranbusser på en særlig rute. På visse dage køres der desuden til og fra Borup Station for at afhente og bringe besøgende. På nogle dage er der derudover forskellige andre aktiviteter, for eksempel besøg af veteranbiler, musikalsk underholdning, kørsel med en hesteomnibus eller mulighed for selv at køre en sporvogn. Sidste lørdag i august og september er der aftenåben, og en weekend i december er der julearrangement.

Placering[redigér | redigér wikikode]

Linje 5, der var Københavns sidste sporvognslinje, er kørt i skoven.

Sporvejsmuseet ligger i den nordlige del af Ringsted Kommune, ca. 13 km nord for Ringsted by i luftlinje. Der er ca. 8 km til Hvalsø mod nord, ca. 25 km til Roskilde mod nordøst og ca. 65 km mod nordøst til København. Nærmeste by er Jystrup, der ligger ca. 2 km sydøst for museet. Sporvejsmuseet har adresse på nr. 95 på landevejen Skjoldenæsvej mellem Jystrup og Tingerup.[7] Vejen er en del af Margueritruten.[8] De nærmeste hovedveje er primærrute 14, ca. 5 km sydøst for museet ved Egemose, og sekundærrute 255, ca. 6 km mod nord ved Tingerup.[7]

Den nationale cykelrute 6 Esbjerg - København går lige forbi museet ad Skjoldenæsvej.[9] Den regionale cykelrute 88 mellem Rødbyhavn og Roskilde, der er en del af Munkevejen, passerer umiddelbart syd for museet på Knud Lavardsvej.[10] Den europæiske fjernvandrevej E6 mellem Finland og Grækenland kommer også forbi museets indgang på den danske del af ruten mellem Kastrup og Kruså.[11]

På udvalgte dage i løbet af sæsonen kører Sporvejsmuseet en buslinje til særtakst til og fra Borup Station for at afhente og bringe besøgende.[1] Derudover stopper Movias buslinje 467 ved museet, men den kører kun på skoledage, hvor museet har lukket.[12] Nærmeste almindelige buslinje er linje 240, der stopper ved Jystrup Kirke, ca. 2,5 km fra museet.[13]

For almindelige besøgende sker adgang til museet via parkeringspladsen ved Skjoldenæsvej, hvor der er indgang med entrébetaling. Herfra kører de besøgende med sporvogn på den metersporede strækning de ca. 300 m op til selve museumsområdet. Her er der remiser og udstillingsbygninger samt kiosk og toiletter. Desuden starter den ca. 1,5 km lange normalsporede strækning her.[1][14][15] Begge strækninger trafikeres normalt hvert tiende minut i hele åbningstiden.[16] Den første del af den normalsporede strækning fører tværs gennem en af Skjoldenæsholm Golfcenters baner.[17] Omtrent halvvejs kommer strækningen imidlertid ind i Højbjerg Skov, der er en blanding af løv- og nåleskov. Strækningen ender ved Eilers Eg, hvor der er opsat en cafévogn. Desuden er det muligt at gå tur i skoven herfra.[1][18]

Sporvejsmuseet ligger i et kuperet landskab. Blandt andet ligger Gyldenløves Høj, der er et af Sjællands højeste punkter, i nærheden. Andre seværdigheder i området tæller golfbanerne, Skjoldenæsholms hovedbygning fra 1766 og det middelalderlige voldsted Skjoldenæs ved Valsølille Sø.[19] Det nærmeste spisested udover museets cafévogn er restauranten Café Spoon hos Skjoldenæsholm Golfcenter. Det er dog også muligt at indtage medbragt mad flere steder på selve museet.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sporvogn fra Aarhus kort efter museets åbning i 1978.
Motorvognen OS 12 der blev restaureret i Odense.
Sporvogn fra Frederiksberg der blev overtaget ved HT Museums lukning i 2003.

Foreningen bag Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Sporvejshistorisk Selskab, blev stiftet 8. februar 1965. På det tidspunkt var sporvognene i København ved at blive erstattet af busser, ligesom det også forventedes at ske i Aarhus indenfor et overskueligt tidsrum. Det var tanken, at foreningens medlemmer kunne samles og mindes dem. Men allerede ved det stiftende møde var der stemning for også at bevare sporvogne, og de første blev erhvervet senere samme år.[20] I de følgende år voksede vognparken støt, blandt andet lykkedes det at få fat i et par vogne fra Odense Sporvej (OS), der ellers var ophørt i 1952.[21] Yderligere vogne kom til efter, at Københavns Sporveje (KS) ophørte med sporvognsdrift i 1972, og året efter fulgte vogne fra Århus Sporveje (ÅS), der havde indstillet sporvognsdriften i 1971.[22][23] I de samme år begyndte man også at overtage enkelte trolleybusser og busser.[24] Det overtagne materiel blev blandt andet opbevaret i Københavns Sporvejes remiser, hvor man også begyndte at restaurere noget af det.[25]

Sideløbende med anskaffelsen af sporvognene og hvad man ellers skulle bruge af reservedele, tegninger mv., begyndte man også at lede efter steder, hvor der kunne etableres en museumssporvej. Blandt mange andre steder havde man således kig på en strækning omkring Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, et stykke af den i 1968 nedlagte Ebeltoft-Trustrup Jernbane og et område ved Brøndbyskoven. De lod sig dog af forskellige årsager ikke gøre.[26][27] I slutningen af 1971 blev man imidlertid opmærksom på herregården Skjoldenæsholm. Det viste sig, at den i 1936 nedlagte Sjællandske Midtbane havde gået over herregårdens jorde, og at dæmninger og gennemskæringer fra dengang stadig var intakte og ubenyttede. Nok så vigtigt var herregårdens ejer, Vilhelm Bruun de Neergaard, med på ideen om at anlægge et sporvejsmuseum. De første anlægsarbejder gik i gang i efteråret 1972, men året efter gik de i stå på grund af byggesjusk fra den entreprenør, der skulle opføre remisen. Fra 1975 begyndte foreningens medlemmer så selv at opføre en remise og anlægge spor.[28][29]

Indvielsen af museet blev foretaget af kulturminister Niels Matthiasen 26. maj 1978. Fra starten af rådede museet over den nævnte remise med værksted, udstilling og kiosk. Desuden var der anlagt en 300 m lang strækning mellem en parkeringsplads og museet til brug for metersporede vogne fra blandt andet Aarhus. Den første sæson var på fire måneder, men på trods af at der kun var åbent i weekenderne, kom der 35.111 besøgende. I de følgende år blev antallet af åbningsdage løbende øget, men besøgstallet fra den første sæson er aldrig senere blevet overgået.[2][30]

Efter slutningen på den første sæson påbegyndtes det omfattende arbejde med at anlægge en normalsporet strækning til vogne fra blandt andet København.[31] Den første etape til stoppestedet Tobaksmarken blev indviet af skuespilleren Ove Sprogøe 14. juni 1985.[32] Anden etape til Flemmingsminde blev indviet 22. august 1987. Her blev der opsat en gammel ventesal fra Vestre Kirkegård i København, hvor der blev indrettet en udstilling om den Sjællandske Midtbane.[33] Tredje etape til Skovkanten blev indviet 28. juli 1990 og fjerde etape til Broen 18. juni 1993.[34]

Indimellem kom der flere aktiviteter til. I 1989 indførtes aftenåben sidste lørdag i august og september med mulighed for kørsel med natsporvogne og siden 1992 med besøg af Københavns Astronomiske Forening. I 1990 indførtes juleåben en weekend i december med særligt udsmykkede vogne og salg af juletræer.[35] 18. juni 1993 blev en gammel telefonkiosk fra Frederiksberg genindviet på museet.[36] 12. august 1995 påbegyndtes kørsel med veteranbusser på en rute i museets omegn omkring Valsølille Sø.[37] Samme år overtog man desuden Valby Gamle Remise, der oprindeligt havde fungeret som sporvognsremise i Valby i København, men som senere var blevet tømmerhandel i Herlev. Den blev nu pillet ned og genopført på museet, hvor den blev indviet som kombineret udstillingsbygning og driftsremise 26. maj 1998.[38] I Odense gennemgik motorvognen OS 12 en omfattende restaurering fra 1987 til 1997, efter at den havde været sommerhus i næsten to årtier.[39]

Den sidste etape af den normalsporede strækning til Eilers Eg blev indviet 8. maj 1999. Med den var der kommet vendesløjfer i begge ender af strækninger, så der også kunne køres med ensrettede vogne og bivogne uden problemer og ikke som hidtil, hvor der primært var blevet kørt med toretningsvogne. Senere samme år blev der også åbnet dobbeltspor på den første etape fra 1985 og et krydsningsspor på halvvejen ved Skovkanten.[40][41] Det gav mulighed for tættere trafik, både til daglig og ved særlige arrangementer som de årlige trafikweekender, der indførtes i 2001.[42][43]

Vognparken voksede fortsat, blandt andet med flere udenlandske vogne.[44] Desuden lykkedes det i 2001 at hjemtage to ledvogne, der var blevet eksporteret til Alexandria i Egypten ved sporvejsdriftens ophør i København.[45][46] Sammenlagt betød det dog, at de to remiser var ved at være fyldt godt op. Ved Sporvejsmuseets 25 års jubilæum i 2003 var der derfor planer om flere nye bygninger.[47] Det blev ekstra aktuelt, da man overtog HT Museums samling på 35 sporvogne og busser tillige med arkivalier og reservedele ved dets lukning senere på året.[48] Samlingen omfattede en del klenodier fra Københavns Sporveje, blandt andet en hestesporvogn, en hesteomnibus, en toetages sporvogn fra Frederiksberg og flere busser fra første halvdel af 1900-tallet.[49][50] Nogle af de overtagne sporvogne og busser kom til Sporvejsmuseet, mens andre blev opbevaret i eksterne depoter.[51]

Det trak imidlertid ud med at kunne erhverve de nødvendige grunde til nye bygninger.[52] Til gengæld voksede vognparken fortsat. I 2006 modtog man en sporvogn fra Melbourne i Australien, der blev givet som gave til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary og deponeret på Sporvejsmuseet.[53] I 2011 overtog museet fire sporvogne fra Omstigningsklubben, der måtte indstille deres kørsel i Skælskør. Der kom også flere busser til, blandt andet otte fra Busbevarelsesgruppen Danmark, ligeledes i 2011.[54] Indimellem blev der også foretaget omfattende restaureringsprojekter. I 2007 færdiggjordes den toetages sporvogn KS 22, der havde fået førstesalen tilbage.[55] I 2009 gjaldt det bogievognen NESA 929, der blev bragt tilbage til sit oprindelige udseende fra 1934.[56] I 2010-2014 fik man desuden restaureret sporvogne hos sporvejene i Gera, blandt andet af Flensburg-vognen SFV 36, men det måtte afvikles efter en konkurs der.[57] Til gengæld blev der etableret et filialværksted i ØstermarieBornholm i 2011.[54]

Fra 2010 påbegyndtes træf med veteranbiler i forbindelse med de årlige trafikweekender.[58][59] Busserne fik en ekstra rute i 2011, da der indførtes buskørsel til og fra Borup Station på udvalgte dage til erstatning for en normal buslinje, der var blevet nedlagt i 2009.[60] I 2012 introduceredes kørsel med en hestesporvogn på museets forplads, og året efter begyndtes kørsel med en hesteomnibus på en rute til Skjoldenæsholms hovedbygning.[61] Kørsel med trolleybusser kunne man derimod endnu ikke byde på, men en af dem var til gengæld ude at køre i Landskrona et par gange.[62]

I 2014 erhvervede Sporvejsmuseet de nødvendige arealer til nye bygninger, og samme år forelå den tilhørende lokalplan. I løbet af de efterfølgende tre-fire år kom der derfor godt gang i byggeriet, så der efterhånden blev etableret en helt lille by på museet.[63] Bag den første remise, Remise 1, opførtes en ny Remise 3 til opbevaring af vogne. Den blev forsynet med butikskulisser ud mod den normaltsporede strækning for at give området et mere bymæssigt præg.[64] Overfor opførte en busudstillingshal, der blev indviet 1. juli 2017.[65] Desuden blev der opført en magasinbygning til reservedele og arkivalier, en mindre Remise 4 til metersporede sporvogne og busser og en garage til museets lastbiler.[52][64][66][67] Pengene til byggeriet kom blandt andet fra nogle usædvanligt store arvebeløb.[6][68][69]

Pr. 2019 arbejdes der på at anlægge en vendesløjfe for metersporsstrækningen ved parkeringspladsen. Sammen med en allerede anlagt vendesløjfe ved museets forplads vil det gøre det muligt at køre med bivogne på metersporsstrækningen også.[70] Blandt de nye bygninger er der opsat køreledningsmaster med henblik på fremtidig kørsel med trolleybusser.[71] Desuden er der planer om at opføre en ankomstbygning med kiosk, toiletter mv. og at udvide Remise 1 med en værkstedsbygning.[72] Derudover arbejdes der på restaurering af flere sporvogne både på Sporvejsmuseet og på Bornholm.[73]

Sporvogne og busser[redigér | redigér wikikode]

Den tidligere hestesporvogn DKS 283 fra 1872 er ældste vogn i drift.

Sporvejsmuseets vognpark omfatter pr. 2018 83 sporvogne, 2 hesteomnibusser, 5 batteri- og trolleybusser og 48 benzin- og dieselbusser. Dertil kommer så diverse arbejdskøretøjer og køretøjer anskaffet med henblik på indvending af reservedele.[5] I løbet af 2018 var 33 sporvogne, 15 busser og en hesteomnibus i drift med passagerer i varierende omfang.[74] Dertil kommer nogle sporvogne, der er udstillet i Valby Gamle Remise, og busser i Bushallen. Andre vogne er under restaurering i Remise 1 eller på filialværkstedet på Bornholm, mens resten hovedsageligt er opmagasineret i Remise 3. Sporvognene kommer fra København, Odense, Aarhus og en del udenlandske byer.[75] Busserne stammer generelt fra Hovedstadsområdet, Odense og Aarhus.[76]

Sporvejsmuseets ældste vogn er en tidligere hestesporvogn, der blev anskaffet af Copenhagen Railway Company omkring 1863. Den er opmagasineret og afventer en eventuel restaurering, der dog vil blive temmelig omfattende.[77] Den ældste vogn, der kan opleves i drift, er DKS 283, der oprindeligt blev anskaffet som hestesporvogn af Kjøbenhavns Sporvei-Selskab mellem 1865 og 1872 men ombygget til elektrisk bivogn i 1902.[78] Den yngste sporvogn er DPP 7079, en Tatra type T3 der blev leveret til sporvejene i Prag i 1985.[79] Blandt busserne er FS 1, en De Dion Bouton der blev anskaffet af Frederiksberg Sporveje i 1913, alderspræsident. Den er normalt udstillet i Bushallen.[80] Yngste bus er batteribussen Arriva 1947, der blev anskaffet til brug for buslinjen CityCirkel i København i 2009. Den er også udstillet i Bushallen.[81]

Af de vogne, der var i drift i 2018, kørte tre sporvogne 2.286 km på metersporsstrækningen. Siden Sporvejsmuseets åbning i 1978 er der kørt 81.275 km med fire sporvogne på metersporsstrækningen. På normalsporsstrækningen blev der kørt 15.168 km med 20 motorvogne i 2018. Siden åbningen af strækningen i 1985 er der blevet kørt 304.990 km med 25 motorvogne. På normalsporsstrækningen blev der desuden kørt 4.765 km med ni bivogne i 2018. Siden kørslen med bivogne begyndte i 1988 er der blevet kørt 117.252 km med 13 bivogne. Hestesporvognen KSS 51 kørte 8 km i 2018 og har i alt præsteret 202 km, siden kørslen med den startede i 2012. Hesteomnibussen KO 17 kørte 92 km i 2018 og har i alt præsteret 466 km, siden kørslen med den startede i 2013. På de to busstrækninger rundt om Valsølille Sø og til Borup Station blev der kørt 4.115 km med 15 busser i 2018. Siden kørslen med busser begyndte i 1995 er der kørt 46.280 km med 19 busser på de to strækninger samt på Valdemarsbussen i Ringsted i 1997-1999. Alt i alt kørte sporvogne og busser 26.438 km i 2018. Siden åbningen i 1978 er der blevet kørt 550.465 km.[74][82]

Herkomst[redigér | redigér wikikode]

Sporvejsmuseets yngste bus, Arriva 1947 fra 2009, der kørte på CityCirkel og linje 11A i København.

Den største gruppe af de sporvogne og busser, som de besøgende kan opleve, kommer fra København. Blandt sporvognene finder man flere eksempler på de såkaldte gamle vogne, der blev anskaffet fra Scandia i Randers i 1900'erne og 1910'erne, og som her repræsenterer flere stadier i udviklingen. Der er også et par dobbeltdækkersporvogne fra samme tid, foruden en åben bivogn og et par tidligere hestesporvogne, der blev ombygget til bivogne. 1930'erne er repræsenteret med flere bogievogne, der blev designet af Ib Lunding, men som senere blev ombygget. Der er også et vogntog af de såkaldte scrapvogne, der blev leveret under og lige efter anden verdenskrig. De fleste bogievogne og scrapvognene blev bygget af Københavns Sporveje.[83] Blandt busserne finder man et par stykker fra 1930'erne og en fra 1949, men ellers er det især busser fra 1960'erne og frem til 2000'erne, der er repræsenterede. Mange af de sidstnævnte er bygget enten hos Dansk Automobil Byggeri i Silkeborg eller hos Aabenraa Karrosseri.[84]

København er desuden repræsenteret af hestesporvognen KSS 51, der blev anskaffet af Kjøbenhavns Sporvei-Selskab omkring 1880, og som senere kørte på Københavns sidste hestesporvognslinje "Hønen" til 1915.[85] Der er også en hesteomnibus, KO 17, der blev anskaffet af Kjøbenhavns Omnibuskompagni omkring 1895, og som lejlighedsvis er ude at køre.[79] En kollega fra Frederiksberg benyttes til udstilling.[86] To trolleybusser, KS 101 fra Københavns Sporveje fra 1938 og NESA 31 fra 1953, er også udstillede.[87][88]

Aarhus er blandt andet repræsenteret med et par motorvogne, der blev bygget i 1945 med de københavnske scrapvogne som forbillede.[89] Blandt busserne er der et par fra henholdsvis 1961 og 1990, der begge afspejler, at man i Aarhus steg ind bag i busserne. Desuden er der en ledbus fra Aarhus.[90] Odense er repræsenteret med en motorvogn fra 1913, mens en åben og en lukket bivogn er under renovering.[85] Blandt busserne finder man både en bus, der blev anskaffet ved sporvejsdriftens ophør i 1952, og en 50 år yngre lavgulvsbus.[91]

Hovedstadsområdet udenfor København er repræsenteret med busser fra De Blå Omnibusser, Birkerød Bus Compagni og Fjordbus.[92] Lokalområdet er repræsenteret med en bybus fra Ringsted fra Jensens Turisttrafik.[93][94] En HT-bus, der blev solgt til Tallinn, udgør et eksempel på dansk buseksport.[76]

De udenlandske sporvogne er typisk anskaffet for at vise udviklingen i andre lande. Det gælder for eksempel vogne fra byer, der ligger nær Danmark så som Malmö, Oslo, Flensburg og Rostock. Men også Hamburg, Basel, Haag og Prag er repræsenteret.[95][96] Andre vogne fortæller en historie så som to vogne fra Hamburg og Düsseldorf, der blev prøvekørt i København i 1957-1958, og som udvendigt fremstår som dengang. Den vogn, der kommer længst væk fra, er M&MTB 965, der blev bygget af sporvejene i Melbourne i 1950. Den blev givet som gave til kronprinsparret og deponeret på Sporvejsmuseet i 2006.[97]

Arbejdskøretøjerne udgør en blandet samling. Fra Københavns Sporveje og Århus Sporveje har man for eksempel overtaget to skinnegående tårnvogne til ophæng og vedligeholdelse af køreledninger. En automobiltårnvogn fra NESA tjener samme formål. Til kørsel på spor uden køreledninger og til arbejder på normalsporsstrækningen har man to troljer fra DSB og Banestyrelsen. Museets frivillige har også bygget flere arbejdsvogne selv, for eksempel en silovogn til udkørsel af cement og grus og flere fladvogne til forskellige transporter. Desuden har museet to lastbiler til transport af løsdele, grus, skinnestykker mv.[98]

Bevaring og restaurering[redigér | redigér wikikode]

SFV 40 fra Flensburg er et eksempel på hvordan vogne kan se ud ved overtagelsen.

Noget af Sporvejsmuseets materiel kommer stort set lige fra driften. Det gælder blandt andet blandt nogle af de yngste busser, der måske ikke virker særligt museumsagtige endnu, men som til gengæld er i god stand.[99] Men også en del ældre sporvogne og busser, der blev udtaget til bevaring efter udrangeringen, står stadig som dengang. Nogle af hestesporvognene og de sporvogne der blev udrangeret i 1930'erne har til gengæld været benyttet som sommerhuse og lignende.[100][101] Tilsvarende blev en del af de sporvogne, der blev udrangeret i 1960'erne, opsat på legepladser ved skoler og institutioner.[102][103] Den udendørs opbevaring har dog taget hårdt på den slags vogne, så de er typisk opmagasinerede, da de ikke egner sig for udstilling.

En del sporvogne er blevet restaureret tilbage til tidligere udgaver, så de repræsenterer forskellige tidspunkter i sporvejshistorien. Flere andre er under restaurering, mens atter andre er opmagasinerede i venten på, at der bliver tid og råd til at tage sig af dem.[104] Alt afhængig af den enkelte vogns stand og hvor meget der ønskes gjort, kan restaureringerne blive temmelig omfattende. Blandt andet er det nødvendigt at genskabe mange dele af træ.[105] Men også de elektriske installationer og genskabningen af tidligere tiders indretning kan give anledning til meget arbejde.[106]

På længere sigt kan det komme på tale at rekonstruere enkelte sporvogne. Det kan for eksempel være i form af en af de første toetages hestesporvogne fra København fra 1863. Man har godt nok som nævnt en tidligere en af slagsen, men der er for få originale dele til, at en restaurering tilbage til det oprindelige udseende vil give mening. Tilsvarende kan det komme på tale at rekonstruere et vogntog fra Aarhus fra før anden verdenskrig. Næsten alle Aarhus' daværende sporvogne brændte ved en schalburgtageaktion i 1944, så de bevarede sporvogne repræsenterer udelukkende tiden efter krigen.[104]

Sporvejsmuseet har dog som nævnt allerede nu 33 sporvogne og 15 busser, der kan bruges til drift. En væsentlig del af tiden på værkstederne går derfor med almindelige eftersyn, daglig vedligeholdelse og de små og store reparationer, der jævnt hen bliver behov for. Indimellem er der også vogne, der skal gennem en renovering. Alt efter hvad der er behov for, råder Sporvejsmuseet derfor over et malerværksted, løftebukke, grave, og en mængde forskelligt værktøj.[105][107]

Strækninger[redigér | redigér wikikode]

Motorvognen SFV 36 fra Flensburg på metersporsstrækningen.

Sporvejsmuseet har to sporvejsstrækninger, en kort med meterspor (sporvidde 1000 mm) og en længere med normalspor (sporvidde 1435 mm). Begge strækninger er anlagt på tracéen fra den Sjællandske Midtbane, der lå her fra 1925 til 1936.[14] Begge strækninger trafikeres normalt hvert tiende minut i hele åbningstiden.[16] Derudover er der to busruter, der er i drift visse dage.

Metersporsstrækningen[redigér | redigér wikikode]

Den metersporede strækning blev åbnet sammen med museet 26. maj 1978, er ca. 300 m lang og forbinder museumsområdet med et stoppested ved Skjoldenæsvej.[108] Her ligger den almindelige indgang for gæster og en parkeringsplads.[15] Strækningen er i første række beregnet til sporvogne fra Aarhus, hvor man kørte på meterspor, i modsætning til Odense og København der benyttede normalspor.[108] Strækningen trafikeres dog også af en vogn fra hver af Flensburg og Basel.[74] Strækningen ligger oppe på en dæmning mellem en gård og Skjoldenæsholm Golfcenters Par 3 bane.[17] Der arbejdes med at udvide strækningen med en vendesløjfe ved Skjoldenæsvej, hvilket sammen med en eksisterende vendesløjfe ved museet vil muliggøre kørsel med bivogne.[70]

Normalsporsstrækningen[redigér | redigér wikikode]

OS 203 fra Oslo på vej ud i skoven.

Normalsporsstrækningen er åbnet i etaper, er ca. 1,5 km lang og går fra museumsområdet til Eilers Eg i Højbjerg Skov.[14][108] Strækningen er oprindeligt bygget til sporvogne fra København men trafikeres nu også af en vogn fra Odense samt vogne fra en række udenlandske byer.[74][108] Alt afhængigt af hvilket materiel, der er i drift en given dag, kan de besøgende således komme til at køre med vogne fra Malmö, Oslo, Rostock, Hamburg, Düsseldorf, Haag og Melbourne.[74]

På museumsområdet er der afgang fra et stoppested i gaden mellem Remise 1 og Valby Gamle Remise. Desuden er der en vendesløjfe og sporvifter til remiserne.[15] Gaden kaldes Valby Langgade efter den gade, hvor Valby Gamle Remise i sin tid lå i København.[109] Sporvejsmuseets udgave af gaden blev forlænget, da Remise 3 og Bushallen blev opført langs den første del af strækningen i 2015-2016.[1] På dette stykke kører sporvognene langsomt, så passagerne kan se butikskulisserne i Remise 3. Folk der ser kulisserne til fods kan tage sporvognene videre ud i skoven fra stoppestedet Skellet, der blev etableret ved Remise 3 i 2018.[110] I indadgående retning er der et stoppested ved Bushallen, der blev taget i brug ved indvielsen af hallen 1. juli 2017. Mange passagerer står af her for at se udstillingen.[111]

Umiddelbart efter slutningen på Valby Langgade kommer sporvognene til det tidligere stoppested Tobaksmarken.[15] Det blev åbnet sammen med den første etape af normalsporsstrækningen 14. juni 1985 men nedlagt med udgangen af 2017-sæsonen til fordel for stoppestedet Skellet ved Remise 3.[32][110] Siden 1999 har den første del af strækningen været dobbeltsporet hertil, mens der er enkeltspor resten af vejen.[15][112] Herfra kører sporvognene også gennem Skjoldenæsholm Golfcenters bane Robert Trent Jones Jr. Course.[17] Golfspillerne krydser sporene ved Tobaksmarken og på Sporvejsmuseets forplads.[113]

Næste stoppested er Flemmingsminde, der åbnede sammen med 2. etape af normalsporsstrækningen 22. august 1987.[15][33] Navnet stammer fra et uheld under opsætningen af køreledningen, hvor en medarbejder ved navn Flemming fik trukket en køreledningsmast skæv med en lastbil.[114][115] Der er en perron i hver retning ved stoppestedet, hvor der også er opsat borde og bænke til medbragt mad.[15] På perronen i udadgående retning er der opsat en ventesalsbygning, der oprindeligt stod ved Vestre Kirkegård i København. Her er der indrettet en lille plancheudstilling om den Sjællandske Midtbane.[33]

Stoppestedet Skovkanten blev åbnet sammen med 3. etape 28. juli 1990.[34] Som navnet antyder ligger det, hvor sporvognene kører ind i Højbjerg Skov. Her er der en perron i udadgående retning samt et krydsningsspor, der blev taget i brug i 1999.[15][112] Lidt længere fremme krydser strækningen skovvejen Gammel Sparegodtvej. Her er der et stoppested med perron i indadgående retning og en picnicplads.[15] Videre inde i skoven kommer man til stoppestedet Broen med en perron i udadgående retning, der åbnedes sammen med 4. etape 18. juni 1993.[15][34] Stoppestedet har navn efter en bro lidt længere fremme, der oprindeligt førte en skovvej over den Sjællandske Midtbane.[116]

Endestationen er Eilers Eg, der blev åbnet sammen med 5. og sidste etape af normalsporsstrækningen 8. maj 1999.[117] Her er der en vendesløjfe med en picnicplads indimellem. Desuden er der et stikspor, hvor der fra en cafévogn sælges, is, sandwich, kaffe mv.[15][118] Derudover er der opsat en legesporvogn, der oprindeligt stod ved Sundpark Skole i København nogle år i 2001'erne.[119] Stoppestedet er opkaldt efter Eilers Eg, der er en amerikansk rødeg umiddelbart nord for vendesløjfen. Den er opkaldt efter en tidligere ejer af Skjoldenæsholm Gods, Eiler Bruun de Neergaard. Egen står midt i en stensætning, hvor seks skovveje mødes. Herfra er det muligt at gå tur i skoven.[18][120]

Busruter[redigér | redigér wikikode]

KS 322, en serie 2-bus leveret til Københavns Sporveje i 1968.

Den ene af Sporvejsmuseets busruter er en tur rundt i museets omegn omkring Valsølille Sø.[14][121] Undervejs passeres søen med voldstedet Skjoldnæs. Fra 1200-tallet og indtil slutningen af 1500-tallet lå her en kongeborg, der var en forgænger til den nuværende herregård Skjoldenæsholm. Derefter kommer bussen gennem landsbyen Valsølille med Valsølille Kirke. Kirken er i romansk stil men med senere tilbyggede våbenhus og vesttårn i sengotisk stil. Lidt senere kommer man til byen Jystrup. Den udmærker sig ved et fint miljø omkring den slyngede bygade ved Jystrup Kirke, der kan skimtes fra bussen. På det sidste stykke ses flere rester af den Sjællandske Midtbane.[122] Ruten køres på omkring tre fjerdedele af museets åbningsdage, men hvilke afhænger af, om der er chauffører til rådighed.[65] Ruten blev etableret i 1995, da Sporvejsmuseet fik tilladelse til buskørsel.[121]

Den anden busrute kører mellem Borup Station og Sporvejsmuseet på udvalgte dage i løbet af sæsonen. Den gør det muligt for besøgende der ikke er i bil at besøge museet.[123] Ruten blev etableret i 2011 som erstatning for den almindelig buslinje 249, der blev nedlagt i december 2009. Ruten betjenes typisk af en af museets nyere busser.[124] Ved forskellige lejligheder køres der desuden ekstrakørsel til Borup og Hvalsø i tilslutning til veterantog.[125][126]

Udenfor museet benyttes busserne til et større antal bestillingskørsler. Nogle af dem er faste, for eksempel ved den årlige kulturnatten i København i oktober hvor der køres på en ringlinje i Indre By. Der køres også ofte i forbindelse med Dansk Model Jernbane Unions årlige udstillinger, hvor der skabes forbindelse til den lokale station i den by, hvor udstillingen finder sted det givne år. Sideløbende køres på bestilling af organisationer og institutioner i forbindelse med lokale arrangementer. Endelig køres der for private i tilslutning til Sporvejsmuseet, eller når et selskab skal fra et sted til et andet.[6][125][127]

Hestesporvogn og hesteomnibus[redigér | redigér wikikode]

På visse dage køres med enten hestesporvogn eller hesteomnibus. Hestesporvognen er KSS 51, der blev anskaffet af Kjøbenhavns Sporvei-Selskab omkring 1880. Den kører typisk frem og tilbage i vendesløjfen på Sporvejsmuseets forplads. Hesteomnibussen er KO 17, der blev anskaffet af Kjøbenhavns Omnibuskompagni omkring 1895. Den kører en lidt længere tur fra museet til Skjoldenæsholm Hotel og Konferencecenter, der har til huse i herregårdens hovedbygning. Der køres noget oftere med hesteomnibussen end hestesporvognen, da den længere tur er mere attraktiv for de besøgende.[6][128] Hestene er lejet i lokalområdet sammen med kuskene.[129]

Faste anlæg[redigér | redigér wikikode]

Sporene ligger på tracéen fra den Sjællandske Midtbane.

Sporvejsmuseets to sporvejsstrækninger er anlagt på en del af tracéen fra den Sjællandske Midtbane, også kendt som Midtbanen eller den Midtsjællandske Jernbane. Den første del af banen mellem Næstved og Ringsted, der nu er en del af Sydbanen, åbnede 1. juni 1924. Anden del via Skjoldenæsholm til Hvalsø åbnede 15. august 1925, mens den tredje etape til Frederikssund fulgte 17. november 1928. Strækningen mellem Ringsted og Frederikssund blev nedlagt 15. maj 1936 på grund af dårlig økonomi. Det var ellers meningen, at banen skulle have fortsat fra Frederikssund til Hillerød, men den del blev aldrig færdiggjort.[130][131]

Banen var så vidt muligt anlagt ude af niveau. Veje blev krydset på eller ført over ad viadukter og broer, hvoraf mange overlevede banen. Skjoldenæsvej blev således krydset på en viadukt, der først blev bortsprængt i 1962, da den var for smal til den voksende trafik. Sydøst for viadukten, på den modsatte side af vejen af den nuværende sporvognsstoppested, lå trinbrættet Skjoldenæsholm, der åbnede i 1928.[130] Inde i Højbjerg Skov blev en skovvej ført over banen på en bro. I dag kører Sporvejsmuseets normalsporede sporvogne under broen. Andre viadukter, der er blevet overflødiggjorte af senere vejomlægninger, kan ses under kørsel med veteranbusserne rundt om Valsølille Sø.[132]

Da anlæggelsen af Sporvejsmuseet begyndte i 1972, var jernbanesporene naturligvis for længst væk, og der måtte foretages et større arbejde med at fjerne den bevoksning, der havde bredt sig i mellemtiden.[133] Efterfølgende var det så nødvendigt med jordarbejde og udlægning af grus, før sporlægningen kunne begynde.[134] På museumsområdet er sporene enten anlagt i grus, brosten eller asfalt. Ude på strækningerne er der benyttet sveller med ballast bestående af grus eller skærver.[134][135] Desuden er der blevet opsat master og køreledninger. Køreledningsmasterne stammer fra Københavns Belysningsvæsen og Nesa, idet udliggerne blandt andet kommer fra Århus Sporveje og Wuppertal.[135]

De fleste spor er tidligere sporvejsspor fra København, Aarhus og Malmö. Her har der været et stort arbejde med ikke alene at tage sporene op men også med at finde spor i god stand og få dem til at passe til Sporvejsmuseets behov.[134] Det meste af metersporsstrækningen består af spor fra Strandvejen i København men med ændret sporvidde. Et par kurver på forpladsen stammer dog fra Dalgas Avenue i Aarhus.[136][137] Normalsporsstrækningens vendesløjfe på forpladsen er blandt andet opbygget af dele fra vendesløjferne på Sundbyvester Plads og ved Øresundsvej i København.[137] Sporviften foran Remise 1 stammer for størstedelens vedkommende fra Århusgade Remise, mens sporviften foran Valby Gamle Remise stammer fra den nye Valby Remise.[137][138] Andre spor på forpladsen er blandt andet hentet på Falkoner Allé, Brønshøjvej og Primulavej.[137] Strækningssporet består af spor fra Strandvejen og Øster Allé.[135][139] Sporene fra de to gader blev fornyet kun få år før sporvejsdriftens ophør, og de vil derfor kunne holde til mange års drift på Sporvejsmuseet.[134] Vendesløjfen ved Eilers Eg stammer for de største deles vedkommende fra vendesløjfen i Sibbarp i Malmö, mens resten kommer fra flere steder i København.[120]

Strømforsyningen kom oprindeligt fra en dieselgenerator, der imidlertid kun kunne give strøm til en vogn ad gangen. Med åbningen af normalsporsstrækningen i 1985 måtte systemet ændres, så der skiftevis var strøm på de to strækninger. Noget der med forlængelserne af normalsporsstrækningen imidlertid betød mindre tid til rådighed for metersporsstrækningen. I 1992-1993 blev problemet løst, da der blev etableret en transformerstation, hvor gamle transformere fra Århus Sporveje transformerer 10 kV vekselstrøm fra det offentlige elnet om til de 600 volt jævnstrøm, museets sporvogne bruger. Siden da har der kunnet køres med så mange vogne, som der er behov for.[140][141]

Bygninger og udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Remise 3 med butikskulisser.
I Valby Gamle Remise udstilles der en del legetøjssporvogne og -busser.
Telefonkiosk og gadeinventar fra Frederiksberg.

Den første bygning de besøgende kommer til er Remise 1, der blev opført i 1975-1977 forud for museets åbning i 1978. Remisen har syv spor og bruges især til restaurering og værksted for daglig vedligeholdelse. Desuden er der kontor for vagthavende, overnatningsrum, spiserum og andre faciliteter for museets frivillige medarbejdere. For publikum er der kiosk, toiletter og en mindre udstilling.[142][15] På forpladsen står der en telefonkiosk, der oprindeligt stod på hjørnet af Frederiksberg Allé og KingosgadeFrederiksberg, men som blev genopført på Sporvejsmuseet i 1985-1993.[36][143] Desuden er der en transformerstation fra 1992-1993 og en værksteds-/garagebygning fra 1985-1987 ved navn Traktorama.[15]

Parallelt med Remise 1 ligger Valby Gamle Remise med fem spor. Remisen er i bindingsværk og blev oprindeligt opført i København i 1901. I 1954 blev den revet ned og flyttet til Herlev, hvor den først fungerede som bilhandler og senere som tømmerhandel. Efter at sidstnævnte lukkede i 1994, blev bygningen revet ned og flyttet til museet, hvor den blev genopført som remise i 1995-1998.[144] Remisen benyttes nu til udstilling af sporvogne.[15] Desuden er der plancheudstillinger, modeller og andre effekter, der belyser forskellige dele af sporvejshistorien.[6] Flere steder er der opsat montre med legetøjssporvogne og -busser, og andre steder fortælles om de ansatte og om sporvognenes samtid. I et hjørne er der en lille biograf med sæder fra københavnske bogievogne.[145] En modelsporvej er der også blevet plads til.[146] Aktuelle jubilæer og letbanerne, der er under opbygning i København, Aarhus og Odense, belyses med skiftende særudstillinger. I forbindelses med det årlige julearrangement er der udstilling af gammel julepynt og julekalendere.[147]

Indimellem sporvognene i Valby Gamle Remise er der opsat borde og stole, hvor gæsterne kan indtage medbragt mad.[1] Udenfor åbningstiden opbevares Sporvejsmuseets driftsvogne her og i Remise 1. Bag Valby Gamle Remise er der en smøge til vogne, der blandt andet skal bruges til reservedele. Den blev overdækket af det såkaldte Tramtaget i 2010.[148][149] Foran remisen er der et område med opmagasinerede skinner, brosten mv.

Bag Remise 1 ligger museets største bygning, Remise 3 med 10 spor, der blev opført i 2015. Remisen bruges til opmagasinering af sporvogne og busser, der afventer restaurering, og til reservedele. I siden ud mod normalsporsstrækningen er der indrettet en række butikskulisser, der afspejler tiden fra 1940 til 1970.[15] Noget af inventaret og butiksskiltene stammer fra virkelige butikker, for eksempel blomsterhandleren TAGA Bloster. I andre tilfælde er det lokale museer, der har bidraget. For eksempel har Ringsted Radiomuseum bidraget med en radio- og tv-butik. På førstesalen over butikkerne er der en række vinduer med gardiner og lys, der bidrager til illusionen af en husrække.[150][151]

Parallelt med Remise 3 ligger Bushallen, der blev indviet i 2017.[65] Her er der udstillet en række busser rækkende fra hesteomnibusserne over den første motorbus fra 1913 og stort set frem til nutiden. Udstillingen går overvejende kronologisk frem, men rundt om er der lavet små temaer, for eksempel med trolleybusser og den lokale Ringsted Karosserifabrik. Desuden er der et par eksempler på, hvordan busser kommer til at se ud, når der ikke bliver taget hånd om dem i tide. Derudover rummer bygningen en mindre udstilling af plancher, modeller og andre effekter relateret til busdrift.[152][153] I et par hjørner er der indrettet butikskulisser svarende til dem i Remise 3.[150]

Parallelt med Valby Gamle Remise men til den anden side ligger Remise 4, der blev opført i 2017. Remisen er forsynet med tre spor og skal benyttes af metersporede sporvogne og busser.[15] Bagved Remise 4 ligger Magasinet, der blev opført i 2016-2017. Det er en toetages depotbygning, der benyttes til reservedele, arkivalier, uniformsdepot mv.[15][154] Desuden er der mødelokaler, der også kan benyttes til grupper i den kolde årstid.[155] Facaden er udformet, så bygningen ligner en blanding af en beboelsesejendom og en erhvervsejendom men uden tilhørende kulisser.[156] Bag Bushallen ligger der en lastbilgarage, der blev opført i 2016.[15]

Foran og mellem remiserne er der desuden opsat forskelligt gammelt gadeinventar. Noget af det stammer fra sporvognsdriften så som stoppesteder og gruskasser. Men der er også for eksempel en politialarm, en taxistander og andre ting, der er forsvundet fra det almindelige gadebillede. Dertil kommer ældre udgaver af for eksempel gadelamper, bænke og en postkasse. Ved nogle af stoppestederne ude langs normalsporsstrækningen er der desuden opsat gamle læskure og ventesalsbygninger.[157]

Eksterne depoter[redigér | redigér wikikode]

Indtil de nye bygninger blev opført i 2014-2018, led Sporvejsmuseet næsten konstant af pladsmangel. Det var allerede et problem, da man holdt til i den daværende Svanemøllen Remise i København i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Så siden dengang har det derfor været nødvendigt at leje sig ind i lader og andre steder, der kunne og kan benyttes som eksterne depoter for vogne, reservedele, uniformer, arkivalier osv.[158] I det følgende er nævnt de steder, hvor der har været opbevaret sporvogne og/eller busser. I lighed med de depoter, der er blevet benyttet til arkivalier og mindre dele, har de ikke været offentligt tilgængelige.

Fra 1970 til 1980 lejedes en lade i Trønninge i Odsherred til opbevaring af busser.[159] Fra 1972 til 1975 lejedes en lade på Vibygård i Viby Sjælland, hvor man blandt andet opbevarede de københavnske bogievogne og vognkassen fra Odense-vognen OS 12.[160] Fra 1978 til 2003 lejedes en tidligere svinestald på Egebrogård til opbevaring af museumsbusser og større reservedele.[161][162] I 2003 blev mange af museumsbusserne flyttet til et nyt lejemål i Steestrup Old, der var i brug indtil 2008.[162][163] Overtagelsen af HT Museums samling betød, at der fra 2003 måtte lejes en hal på gården Knudslund ved Ringsted til de vogne, der ikke var plads til på Sporvejsmuseet.[162] Den usædvanligt store loftshøjde fik et bestyrelsesmedlem til at spørge, om ejeren havde holdt giraffer, med det resultat at hallen blev kendt som Girafhallen.[164] Vognene blev flyttet til et nyt lejemål på Dyssegård i Balstrup i 2009.[165] Den rummelige bygning blev døbt Elefanthuset.[166] Fra 2004 lejedes en, senere to haller i Alsted nær Sigersted.[158] Museumsbusserne kom til et nye lejemål i Valsømagle i 2008.[167] Fra 2011 lejedes et lokale i Vanløse ved Store Merløse, der blandt andet blev benyttet til de bogievogne, som man overtog fra Omstigningsklubben.[168] Det blev imidlertid hurtigt fyldt op, så fra 2012 fik man yderligere et lejemål på en gård på Skeevej mellem Valsølille og Skee til museets driftsbusser.[169]

Da de nye bygninger blev opført på Sporvejsmuseet, blev de eksterne depoter efterhånden afviklet. Dyssegård og Vanløse blev fraflyttet som de første i 2015.[170] De to haller i Alsted fulgte i 2016 og Valsømagle i 2018.[171][172] Tilbage er så Skeevej.[173]

Sæson og aktiviteter[redigér | redigér wikikode]

Aftenåben med natsporvogn.
Diorama ved julearrangementet.

Sporvejsmuseet har åbent hver weekend og på helligdage fra sidst i april og til og med skolernes efterårsferie i oktober. Desuden er der åbent tirsdag-fredag i sommerferien og alle dage i efterårsferien. Derudover er der åbent en weekend i december i forbindelse med julearrangementet.[1] I 2018 var der 96 ordinære åbningsdage. Dertil kom 26 dage med særarrangementer, hvor museet var åbent for grupper mod et ekstra gebyr.[174]

Sidste weekend i juli er der trafikweekend med ekstra tæt trafik på normalsporsstrækningen. Om lørdagen er der desuden træf af veteranbiler under titlen "Biler der fulgtes med sporvognene". De deltagende biler er senest fra 1972, hvor den sidste sporvognslinje i København blev omstillet til busdrift.[175] Der gives præmier til de mest charmerende køretøjer og til den dame og herre, der har gjort mest ud af den tidstypiske påklædning.[176] Samme dag afholdes desuden arrangementet Medlemmernes dag for medlemmer af foreningen bag Sporvejsmuseet, Sporvejshistorisk Selskab. Her vil der typisk være særlige aktiviteter så som rundvisninger og præsentation af nye vogne. Efter den almindelige lukketid er der fællesspisning, hvorefter medlemmerne kan prøve at køre sporvogne selv.[175][177]

Sidste lørdag i august og september er der aftenåben med illuminerede sporvogne og omgivelser. Her er det blandt andet muligt at opleve de forskelligt farvede linjelanterner, som ikke mindst var et kendetegn for de københavnske sporvogne.[178] Desuden er det muligt at køre med natsporvogn.[179] Samtidig er der besøg af Københavns Astronomiske Forening, der fortæller om deres hobby. Hvis det er en af de ca. 70 nætter om året, der egner sig til stjerneobservation, stiller de op med kikkerter ved Flemmingsminde. Hvis ikke stiller de op med computerudstyr i Valby Gamle Remise.[175][180]

En weekend i december afholdes der julearrangement med salg af juletræer. Træerne bliver solgt ved Eilers Eg og transporteret med godsvogne tilkoblet sporvogne til indgangen ved Skjoldenæsvej, hvor de besøgende så kan hente dem, når de tager hjem. Kommer de med veterantog og -bus, bliver træerne transporteret med toget til de besøgendes udgangsstation.[181] I Valby Gamle Remise er der indrettet en julecafé og en udstilling af gammelt julepynt og julekalendere. Og da det jo er på Sporvejsmuseet, ankommer julemanden naturligvis med en sporvogn trukket af plys-rensdyr.[175][182] De almindelige sporvogne er udsmykket med særlige juleskilte og små juletræer på taget.[6] Et enkelt sporvognstog bliver desuden udsmykket som Nullerten fra Helge Halls avisstribe Nullerten. Den blev i sin tid levendegjort i København en decemberdag i hvert af årene 1953-1956, og et par af Sporvejsmuseets vogne har faktisk kørt på linjen dengang.[181][183]

Flere gange i løbet af sæsonen er der forskellige musikalske indslag. Ruds-Vedby Garden optræder således flere gange om året med piber, trommer og eksercits.[1][184] Garden kommer fra Ruds VedbyVestsjælland og består af drenge og piger i alderen 8 til 28 år.[185] Oktetten Sweepy Swing med Lisbeth Sørensen i front optræder ligeledes flere gange om året med kendte melodier fra ind- og udland.[1][186] Jazzorkestret Basie Trust Big Band under ledelse af Per Vadmand optræder som regel sidste søndag i august, hvilket de har gjort siden 1991. Orkestret har hjemsted i Ringsted men har medlemmer fra hele Sjælland.[186][187] Endelig bliver der budt på spillemandsmusik ved julearrangementet.[186]

På visse dage, især i sommer- og efterårsferien, er der tilbud om, at besøgende kan prøve at køre sporvogn selv mod ekstra betaling. En overvognstyrer instruerer og underskriver efterfølgende et diplom. I 2018 benyttede 104 besøgende sig af muligheden, der står åben for både børn og voksne.[1][188][189] På de fleste åbningsdage er det desuden muligt at deltage i en gratis rundvisning bag kulisserne.[16] Derudover kan der være andre aktiviteter i løbet af sæsonen, for eksempel besøg af bestemte former for veteranbiler.[175]

Grupper der måtte ønske det kan desuden besøge museet ved et særarrangement udenfor den almindelige åbningstid. Udover entrépris for minimum 20 gæster opkræves der et ekstra gebyr til dækning af museets og medarbejdernes udgifter ved arrangementet. Alternativt er det muligt at leje en vogn eller vogntog med opstillede langborde i den almindelige åbningstid. I begge tilfælde kan der desuden være forskellige former for servering efter aftale. Endnu en mulighed er at bestille en rundvisning mod betaling.[1][190]

Takster[redigér | redigér wikikode]

Kørsel med busserne sker til særtakst.

Billetsalg finder normalt sted ved Sporvejsmuseet ved parkeringspladsen ved Skjoldenæsvej. Entrébilletterne giver adgang til Sporvejsmuseet og ubegrænset kørsel med elektriske sporvogne på besøgsdagen. Der gives rabat til grupper på over 20 personer og til medlemmer af forskellige foreninger og organisationer. Medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab og tilsvarende udenlandske foreninger har gratis adgang. Der opkræves særskilte takster for kørsel med de to busruter og for kørsel med hestesporvogn og hesteomnibus, der kun finder sted visse dage.[1][191] Ved julearrangementet sælges der på forhånd særlige billetter, der omfatter kørsel med veterantog- og bus samt adgang til Sporvejsmuseet.[192]

Ved indvielsen i 1978 kostede en entrébillet 5 kr. for en voksen og 2,50 kr. for et barn mellem 4 og 12 år, hvilket gav adgang til museet og kørsel på metersporsstrækningen. Senere i 1978 indførtes desuden ekstrakørsel til 1 kr., senere 2 kr., for både voksne og børn.[193] Ved åbningen af normalsporsstrækningen i 1985 indførtes desuden en særtakst for denne på 4 kr., senere 5 kr., for voksne og 2 kr. for børn, der så gav mulighed for ubegrænset kørsel på denne. Det kom så oveni i den almindelige entrépris, der på det tidspunkt var 12 kr. for voksne og 6 kr. for børn.[194]

I efterårsferien i 1999 gennemførtes et forsøg med enhedstakst, der dækkede adgang til museet og al sporvognskørsel på besøgsdagen. Det blev gjort fast fra starten på sæson 2000. Som følge af inflationen kostede entrébilletterne det år 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.[195][196][197] Ændringen betød at konduktørerne på normalsporsstrækningen fik mere tid til at tale med de besøgende, da de ikke længere behøvede at billettere de voksne. Børnene fik til gengæld udleveret kopier af rabatkort, som de kunne få klippet for hver tur. Det blev hurtigt til en konkurrence blandt børnene om, hvem der kunne få flest klip.[121]

I 2019 var prisen for en entrébillet steget til 120 kr. for voksne og 60 kr. for børn i alderen 3-12 år. Dertil kom så de nævnte særtakster for kørsel med henholdsvis veteranbusser, hestesporvogn og hesteomnibus.[1]

Besøgstal[redigér | redigér wikikode]

På visse dage køres med hesteomnibus.

I den første sæson i 1978 blev Sporvejsmuseet besøgt af 35.111 personer, et tal der aldrig siden er overgået. I løbet af 1980'erne stabiliserede besøgstallet sig i området mellem 23.000 og 27.000 årlige besøgende, hvilket fortsat er gældende. Der har dog været nogle udsving, for eksempel i 1990, 2003 og 2004 hvor besøgstallet nåede over 32.000. Lavpunktet var til gengæld 1996 med 20.528 besøgende. I alt har der fra 1978 til 2018 været 1.067.258 besøgende.[74][198]

De første 100.000 besøgende blev rundet grundlovsdag 5. juni 1981.[199] I pinsen 1987 fik man besøg af gæst nr. 250.000.[200] Ti år efter rundedes den halve million 24. maj 1997.[201] Gæst nummer en million kom 13. juli 2016. Ligesom i de øvrige tilfælde blev vedkommende behørigt fejret.[202]

I 2018 havde Sporvejsmuseet 24.574 besøgende fordelt på 18.197 voksne, 4.694 børn og 1.683 med fribillet. 22.807 besøgende kom på de 96 ordinære åbningsdage, mens 1.767 kom på 26 dage med særarrangementer. Blandt de ordinære åbningsdage var julearrangementet 15. og 16. december med 1.581 besøgende, hvoraf 531 kom med veterantoget til Hvalsø. På to åbningsdage blev der kørt med hestesporvogn, hvilket 207 besøgende benyttede sig af. På de ti dage, hvor der kørtes med hesteomnibus, var der 964 besøgende med. Endelig var der 2.523 med busserne.[203]

Sporvejsmuseets besøgstal afhænger til en vis grad af vejret. Planlagte besøg gennemføres godt nok, nærmest uanset hvordan det er. Men er sommervejret godt, kan børnefamilier være mere fristet til en tur på stranden end et spontant besøgt på Sporvejsmuseet.[204] Det har betydning for økonomien, da hver 1.000 gæster giver indtægter for ca. 135.000 kr.[205]

Besøgtal i udvalgte år[redigér | redigér wikikode]

Et par dage om året kan de besøgende køre med hestesporvogn.
År Besøgende
1978 35.111[198]
1980 28.130[198]
1985 23.328[198]
1990 32.352[198]
1995 22.138[198]
2000 23.848[198]
2005 27.944[198]
2010 23.492[198]
2015 23.500[74]
2016 23.965[74]
2017 27.456[74]
2018 24.574[74]

Markedsføring[redigér | redigér wikikode]

Julearrangementerne markedsføres med plakater og pressemeddelelser.

Sporvejsmuseet markedsføres på forskellig vis. I løbet af sæsonen udsendes der pressemeddelelser om aktuelle begivenheder og aktiviteter. Samtidig er museet aktiv på internettet med hjemmeside og på sociale medier som YouTube og Facebook. Desuden udgives der en årlig brochure, der udsendes i ca. 20.000 eksemplarer til hoteller, turistbureauer, biblioteker m.fl. Der laves også årlige plakater for museet som sådan, aftenåben og julearrangementet med tegninger af John Lundgren som motiver. Plakaterne designes af Niels Bruus, der også står for de årlige plakater for museets sporvognsøl.[206][207]

Sporvejsmuseet råder desuden over mobile udstillinger, der typisk følger med museumsbusserne i forskellige sammenhænge. Et fast indslag i den forbindelse er det årlige Copenhagen Historic Grand PrixBellahøj i København, hvor Sporvejsmuseet møder op med en museumsbus og medarbejdere til at svare på spørgsmål.[208] I Nørrebrohallen i København er der en udstilling om hallens fortid som sporvognsremisen Nørrebro Remise og om Sporvejsmuseet.[209][210] Derudover har Sporvejsmuseet og Dansk Jernbane-Klub en fælles stand ved arrangementet Historiske dage i Øksnehallen i København.[211][212][213]

På selve museet bliver der lagt vægt på, at de besøgende får en god betjening og en god oplevelse.[214] Det er ganske væsentligt, da det både får de besøgende til at komme igen og fortælle om museet til andre. Det blev illustreret ved en forespørgsel blandt 436 besøgende i 2017 om, hvorfor de havde valgt at besøge Sporvejsmuseet. 57 % af de førstegangsbesøgende og 70 % af de tilbagevendende angav mund-til-mund-omtale. Derudover angav de førstegangsbesøgende især påvirkning fra sociale medier med 16 % og "kom forbi på ferie" med 12 %. Blandt de tilbagevendende nævnte 15 % til gengæld museets hjemmeside. Reklame, tv/radio og trykte medier lå i bund hos begge grupper, men det antoges, at påvirkningen herfra kunne være større og ubevidst.[215]

Sporvejsmuseet omtaler sig selv som "Danmarks længste museum", da de to sporvejsstrækninger sammenlagt er ca. 2 km lange.[1] Derudover omtales det også som et af verdens største eller en af de fem førende sporvejsmuseer.[216][217][218] Det er dog ikke angivet, hvem de andre er. Sporvejsmuseet har imidlertid ved flere lejligheder angivet National Tramway Museum ved Crich i England som et forbillede.[219][220] Verkehrsmuseum Remise i Wien er til gengæld verdens største sporvejsmuseum, der beskæftiger sig med en enkelt by, men det er normalt et statisk museum.[221]

Udgivelser og souvenirs[redigér | redigér wikikode]

Dobbeltdækkervognen KS 22 er blevet benyttet som motiv på flere souvenirs.

På Sporvejsmuseet sælges en række bøger og hæfter, der udgives af Sporvejshistorisk Selskab. Foreningens udgivelsesvirksomhed startede med en bog om den københavnske sporvognslinje 10, da den blev omstillet til busdrift i 1968. Efterfølgende er der udgivet bøger om de fleste andre københavnske sporvognslinjer og om sporvejene i Aarhus og Odense. Desuden er der udgivet forskellige bogserier om busselskaber i København, sporvogne i København, sporvejene i Oslo og med tegninger af John Lundgren foruden forskellige enkeltstående udgivelser. Dertil kommer en sporvognskalender, der er blevet udgivet hvert år siden 1973.[222][223][224] De ældste udgivelser er naturligvis for længst udsolgte, men det er stadig muligt at købe bøger fra så langt tilbage som 1971 i form af en bog om den københavnske sporvognslinje 7. Derudover sælges der også forskellige bøger og dvd'er om kollektiv trafik fra andre forlag.[225]

Da Sporvejsmuseet åbnede i 1978, blev det imidlertid også nødvendigt med andre produkter. Blandt andet blev der skabt en serie af billedhæfter om de københavnske sporvognslinjer som et billigere alternativ til linjebøgerne. Desuden kom der gang i produktion og salg af postkort, nøgleringe, kuglepenne, klip-ud-sporvogne og andre souvenirs.[226] De er senere blevet fulgt op af blandt andet t-shirts og køleskabsmagneter med sporvognsmotiver.[227]

Medarbejdere[redigér | redigér wikikode]

Arbejdsopgaverne er mange. Her skiftes der motor på en ledbus fra Aarhus.
Læsning af juletræer ved julearrangementet.

Sporvejsmuseet anlægges og drives af medlemmer af foreningen Sporvejshistorisk Selskab på frivillig og ulønnet basis.[228] Enkelte af de frivillige medarbejdere arbejder også med kollektiv trafik til daglig, men generelt kommer de fra alle samfundslag.[6][229] Der er aktivitet året rundt, og i løbet af et år præsterer de omkring 150 medarbejdere, hvad der svarer til 30-35 fuldtidsstillinger.[6][230] I praksis er der dog en del forskel på, hvor ofte de enkelte er aktive.[231]

Arbejdsopgaverne varierer bredt. For publikum er det mest synlige nok kørslen med sporvogne og busser samt de medarbejdere, der tager sig af cafévognen, kiosken og rundvisninger. Dertil kommer imidlertid det løbende arbejde med restaurering og vedligeholdelse af sporvogne og busser. Der skal lægges spor og hænges køreledninger op, og både de og andre faste anlæg skal vedligeholdes. Spor der overtages skal tages op og transporteres til museet, ligesom nye vogne skal. De grønne områder skal passes, hvad enten det handler om blomsterne på forpladsen eller fældning af træer langs strækningerne. Og der skal sørges for så forskellige ting som fjernelse af skrald, opbygning af udstillinger og administration. Visse arbejdsopgaver, blandt andet brolægning og opførelse af nye bygninger, varetages dog af eksterne firmaer mod betaling.[142][232]

Sporvejsmuseet varetager selv uddannelse af vognstyrere og konduktører. Konduktørerne lærer at sælge og klippe billetter, at sammenkoble vogne og de forskellige klokkesignaler i driften.[233] Konduktørerne kan efterfølgende blive uddannet til vognstyrere. Uddannelsen til det omfatter både en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del svarer til uddannelsen ved sporvejsselskaberne i sin men omfatter også forhold for Sporvejsmuseet som sådan. Den praktiske del foregår i en vogn uden passagerer. Der sluttes af med en eksamination af museets vognstyrerprøvesagkyndige, hvor både den teoretiske og den praktiske del skal bestås, og hvor der foretages bremseprøve og præsentationskørsel.[233][234] Ved de udenlandske sporvogne er det derudover ofte nødvendigt med særlige uddannelser, hvilket begrænser hvor mange, der må køre med dem.[142][235]

For buschaufførerne er der krav om, at de har EU-kvalifikationsbevis. Desuden skal de have erhvervskørekort til bus og helst en vis kørselsrutine i forvejen, da der er tale om gamle og uerstattelige køretøjer.[231] Ved arbejde med vedligeholdelse og restaurering er enhver form for håndværksmæssig erfaring en fordel. Har man ikke det, får man det dog gennem arbejdet.[236] Hver af museets medarbejdere har i øvrigt en folder med dokumentation for deres kvalifikationer, køretilladelser og uddannelser, hvilket er et lovkrav.[142]

Vognstyrerne, konduktørerne og chaufførerne er iført uniformer fra forskellige trafikselskaber. Typiske indslag er de sorte uniformer, som Københavns Sporveje benyttede fra 1931 til 1956, de efterfølgende grå der blev benyttet til 1974, og de mørkeblå som Århus Sporveje benyttede fra 1955 til 1994.[237] Udenlandske uniformer forekommer også, da Sporvejsmuseet har flere udenlandske sporvogne og medarbejdere.[238] Derudover er der udstillet flere mannequindukker med eksempler på ældre danske sporvognsuniformer i Valby Gamle Remise. I Bushallen er der tilsvarende mannequindukker iført chaufføruniformer passende til forskellige busser.

Medarbejderne fremhæver selv det gode sociale samvær, som det der gør det attraktivt at være aktiv på museet. Det er plads til og brug for alle, uanset evner, baggrund og eventuelle fysiske og psykiske problemer. Tilsvarende er det muligt at beskæftige sig med en mængde forskellige ting, så længe det har relation til museets drift. Det afspejler sig da også i den faglige stolthed, som mange medarbejdere med håndværksmæssig kunnen lægger for dagen. For nok er det frivilligt og med en del selvbestemmelse, men der er også professionalisme og opmærksomhed på at få tingene til at fungere. Endelig er der så forholdet til de besøgende, hvor medarbejderne kan glæde sig over, at kunne vise resultaterne af deres arbejde frem og til gengæld modtage de besøgendes anerkendelse.[142]

Antallet af medarbejdere er steget en del i tidens løb. Aldersfordelingen har dog rykket sig, efterhånden som den første generation af medarbejdere er gået på efterløn og pension. I 1993 var der således 95 medarbejdere fordelt på 14 i alderen 29 år og derunder (14,7 %), 65 i alderen 30-59 år (68,4 %), 11 i alderen 60 år og derover (11,6 %) samt 5 med ukendt alder (5,3 %). I 2013 var der 167 medarbejdere fordelt på 21 i alderen 29 år og derunder (12,6 %), 41 i alderen 30-59 år (24,6 %), 101 i alderen 60 år og derover (60,5 %) samt 4 med ukendt alder (2,3 %). Den større andel af efterlønnere og pensionister har medført, at der nu arbejdes mere på hverdage end i weekender udenfor sæsonen.[239]

En generel udfordring er at tiltrække yngre medarbejdere. Gennemsnitsalderen er stigende, og der er et løbende naturligt frafald blandt de ældre medarbejdere. Som et tiltag er der derfor flere gange i 2010'erne blevet arrangeret en ungdomsdag.[142] Her får deltagerne fremvist museet og lejlighed til at forsøge sig i driften og på værkstedet. I sagens natur bliver der ikke lagt vægt på nostalgien overfor de unge, der alligevel ikke har oplevet sporvogne i drift i de danske byer. Til gengæld bliver der lagt vægt på fællesskabet og muligheden for at dyrke mange forskellige interesser.[240][241] Ungdomsdagene har resulteret i nogle nye medarbejdere men ikke mange. Frivilligt arbejde tiltrækker ikke så mange unge, og der er mange konkurrerende aktiviteter.[142]

Antal medarbejdere i udvalgte år[redigér | redigér wikikode]

Antal medarbejdere og udførte arbejdsdage i udvalgte år. Der foreligger ikke tilsvarende tal fra senere end 2013.

År Medarbejdere Arbejdsdage
1978 76[242] Ca. 2.350[242]
1983 68[243] Ca. 2.250[243]
1993 95[239] Ca. 2.300[244]
2003 ? Ca. 4.525[245]
2013 167[239] Ca. 5.000[246]

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev og museumsleder Mikael Lund i 2011.

Sporvejshistorisk Selskabs bestyrelse fungerer som museets overordnede ledelse, mens den daglige ledelse varetages af en gruppe på fire afdelingschefer i samarbejde med en museumsleder.[3] Dertil kommer så en del medarbejdere med forskellige ansvarsområder i de enkelte afdelinger. Driftsafdelingen tager sig blandt andet af kørsel med sporvogne, kiosk, udstilling, markedsføring og særarrangementer. Værkstedsafdelingen står blandt andet for restaurering og vedligeholdelse af sporvogne. Anlægsafdelingen tager sig blandt andet af anlæg og vedligeholdelse af spor, bygninger og andre faste anlæg. Busafdelingen tager sig af restaurering, vedligeholdelse og kørsel med busser. Endelig har museumslederen en række sikkerhedsmæssige funktioner under sig.[247][248]

Organisationen er blevet ændret nogle gange i årenes løb. Forud for museets åbning oprettedes der en museumsledelse i 1975, der bestod af museumsleder Mikael Lund og to andre.[249] I åbningsåret 1978 var museumsledelsen vokset til at bestå af museumslederen og syv andre med hver deres ansvarsområder.[250] I 1979 overtog Einar Hoff jobbet som museumsleder. Det havde imidlertid vist sig, at Sporvejshistorisk Selskabs bestyrelse ofte måtte inddrages i beslutningerne, så senere samme år blev museumsledelsen opløst, så bestyrelsen i stedet overtog den direkte ledelse. Einat Hoff fortsatte dog som museumsleder, mens de øvrige fortsatte som sektionschefer, som der også kom flere af.[251][252][253] I 1982 overtog Mikael Lund atter jobbet som museumsleder, samtidig med at han også blev formand for Sporvejshistorisk Selskab.[254] Denne gang blev det til et længere bekendtskab, for han har stadig begge poster pr. 2019.[3] Den øvrige organisation blev ændret i 1994, da der oprettedes en driftsafdeling, en anlægsafdeling og en værkstedsafdeling med hver deres chef, som de hidtidige sektionschefer nu blev underlagt. Dertil kom så nogle udenforstående funktioner så som økonomi og udstillinger.[255][256] I 2008 oprettedes en busafdeling med dele fra driftsafdelingen og værkstedsafdelingen.[257]

Sporvejsmuseet er medlem af interessefællesskabet Danske Veteranbaners Fællesrepræsentation (DVF). DVF er med til at give et fælles basis, når dets medlemmer skal opfylde kravene til dokumentation og sikkerhedsgodkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der uddeler de nødvendige driftstilladelser. Desuden har DVF fra 2018 skabt det landsdækkende arrangement Kultur på Skinner. Internationalt er museet medlem af den europæiske paraplyorganisation Fedecrail, der skal påvirke EU-forordninger mv., der kan have betydning for veteranbaner. Desuden samarbejdes med andre sporvejsmuseer og -foreninger, ikke mindst i de nordiske og tysktalende lande hvor der deltages i årlige møder begge steder. Lokalt samarbejdes med Ringsted Kommune og kommunens turismenetværk.[3][258]

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Overkørslen ved Gammel Sparegodtvej

Sporvejsmuseet er underlagt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bestemmelser, jævnføre Jernbanelovens bestemmelser om veteranbaner der også gælder for sporveje.[6][259][260] Styrelsen stiller blandt andet krav om, at museet skal have en gyldig ansvarsforsikring, en godkendt sikkerhedsansvarlig, udarbejdet dokumentation for sikkerhedsstyring og godkendte trafikale sikkerhedsregler og uddannelser.[3][261] Ved at opfylde kravene får Sporvejsmuseets driftstilladelse for fem år ad gangen.[3] Efterfølgende fører styrelsen så tilsyn for at sikre, at betingelserne fortsat er opfyldte.[262][263]

De første mange år efter museets åbning i 1978 blev de sporvogne, der skulle køre med passagerer, synet hvert år af bilinspektøren i Ringsted.[264][265] Fra 2000 skete synet på vegne af Jernbanetilsynet.[266] Da de ophørte i 2004 kom synene til at ske på vegne af den i 2003 oprettede Trafikstyrelsen, den senere Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen. De godkendte samme år, at synene fremover gjaldt for to år ad gangen, da de enkelte vogne ikke kørte så meget.[267] Det betød i praksis, at man herefter kunne nøjes med at syne halvdelen af driftsvognene ved de årlige syn.[268] I 2009 overgik synene fra bilinspektøren til en anden ekstern tilsynsførende men stadig på vegne af styrelsen.[269]

I 2018 besluttede Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at Sporvejsmuseets sporvogne og strækninger ikke længere skulle synes af en ekstern tilsynsførende. I stedet foretages der herefter et internt tilsyn, hvor der foretages stikprøvevis kontrol af vognene i forbindelse med den årlige forårsklargøring.[270] Sporvognene skal dog stadig have en ibrugtagningstilladelse fra styrelsen, før de må køre med passagerer. Det sker på baggrund af en ansøgning med blandt andet beskrivelse af den givne vogn, betjeningsvejledning og dokumentation for brandslukningsudstyr.[271] De busser, der bruges til kørsel med passagerer på museets to busruter og til bestillingskørsler bliver næsten alle sammen synet hvert år, ligesom det også sker for et par af lastbilerne.[272] Enkelte rene veteranbusser som trolleybussen KS 101 nøjes dog med syn hvert ottende år.[273]

I forbindelse med færdiggørelsen af normalsporsstrækning i 1999 blev der etableret et automatisk signalanlæg på den enkeltsporede strækning. Signalerne er almindelige sporvognssignaler svarende til de bussignaler, der benyttes i visse vejkryds. De blev oprindeligt aktiveret, når en vogn passerede fotoceller ved sporet, men omkring 2003 gik man over til at benytte induktionssløjfer mellem skinnerne. Ved afgang fra endestationen Eilers Eg skal vognstyreren dog aktivere en kontakt med sin omskifternøglen til sporvognen for at få signal.[274][275] Derudover er der telefonanlæg, så der for eksempel kan foretages telefoniske af- og tilbagemeldinger, hvis signalanlægget er i uorden.[276] Undervejs passeres desuden skovvejen Gammel Sparegodtvej. Her skal vognstyrerene være forsigtige, for nok er biltrafikken i skoven begrænset, men det er ikke nødvendigvis alle, der er forberedte på, at der også kører sporvogne.[277] Derudover krydses normalsporet af golfspillere på Skjoldenæsholm Golfcenters bane Robert Trent Jones Jr. Course ved det tidligere stoppested Tobaksmarken og metersporet på Sporvejsmuseets forplads.[17][113] Der er opsat advarselsskilte begge steder. På forpladsen er der desuden et stakit for at undgå, at golfspillerne går lige over sporet på et sted, hvor oversigtsforholdene ikke er så gode.[278]

Slutteligt kan der nævnes et kuriosum i form af den bro i Højbjerg Skov, der i sin tid førte en skovvej over den Sjællandske Midtbane, og som sporvognene nu kører under. Den er stadig underlagt Banedanmarks tilsyn, selvom der ikke har kørt tog under den siden 1936.[6]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Fordeling af indtægter i 2018      Entrébilletter (44.37%)     Andre billetter og særarrangementer (4.41%)     Særkørsler med bus (4.04%)     Salgsaktiviteter (16.35%)     Offentlige tilskud (15.45%)     Bidrag fra medlemmer (9.52%)     Andre indtægter (5.86%)

Sporvejsmuseet indgår økonomisk i Sporvejshistorisk Selskabs regnskaber. Der skelnes mellem museet og foreningen på både indtægts- og udgiftssiden. I praksis er der dog et vist overlap, blandt andet fordi salg af foreningens udgivelser på Sporvejsmuseet indgår i dennes del af regnskabet. Modsat går arvebeløb, der kommer Sporvejsmuseet til gode, til Sporvejshistorisk Selskab.[279] Sporvejshistorisk Selskab er godkendt som almennyttig forening i henhold til Ligningsloven § 8 A. Det udløser et skattefradrag til personer, der bidrager til foreningen, men betyder også, at foreningen slipper for at betale boafgift i forbindelse med arv. Det sidste havde ret stor betydning, da man arvede ca. 22 mio. kr. i 2014-2016, og hvor boafgiften på 36,25 % ellers ville have gjort et væsentligt indhug.[280][281]

Sporvejshistorisk Selskab ejer desuden anpartsselskabet SHS Ejendomme ApS, der formelt har stået for opførelsen af Remise 3 og Magasinet på Sporvejsmuseet. Konstruktionen er valgt for at afløfte byggemomsen. Det fungerer ved, at Sporvejsmuseet betaler husleje til SHS Ejendomme ApS, hvorefter Sporvejshistorisk Selskab modtager kompensation af momsen og forrentning af anlægskapitalen. Bushallen, Remise 4 og Lastbilgaragen er til gengæld opført af Sporvejshistorisk Selskab, da de benyttes til busser og andre køretøjer, der udlejes på momsbelagt basis.[279]

I 2018 havde Sporvejsmuseet som sådan indtægter for ca. 5,3 mio. kr. Den største indtægt (i afrundede tal) var fra entrébilletter med 2,4 mio. kr. Andre billetter og gebyrer ved særarrangementer gav 0,2 mio. kr. og særkørsler med bus næsten det samme. Der var salgsaktiviteter for 0,9 mio. kr., primært fra kiosken og cafévognen. Movia og Ringsted Kommune gav sammenlagt 0,8 mio. kr. For Movias vedkommende var det dog sidste gang, da der nu var givet tilskud i de 15 år, der var blevet aftalt ved Sporvejsmuseets overtagelse af HT Museums samling i 2003. Medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab bidrog med 0,5 mio. kr., enten i almindelighed eller til bestemte restaureringsprojekter. Andre indtægter, så som bidrag udefra, filmoptagelser og salg af skrot gav 0,3 mio. kr.[282]

Der var udgifter (i afrundede tal) for ca. 6,2 mio. kr. Driftsafdelingen havde udgifter for 0,9 mio. kr., blandt andet til kioskvarer, markedsføring, brændstof til busserne og elektricitet til sporvognene. Anlægsafdelingen havde udgifter for 1,2 mio. kr., blandt andet til vedligeholdelse af bygninger og andre faste anlæg, nyanlæg og arbejdskøretøjer. Værkstedsafdelingen havde udgifter for 1,4 mio. kr., primært til istandsættelse af sporvogne og busser samt diverse forbrugsgods. Museumsaktiviteter, fællesudgifter og øvrige udgifter løb samlet op i 1,2 mio. kr. Lejeudgifter tegnede sig for 0,7 mio. kr. og afskrivninger for 0,9 mio. kr. Busafdelingens udgifter blev ikke opgjort særskilt men indgik i Driftsafdelingen og Værkstedsafdelingens.[282]

Isoleret set havde Sporvejsmuseet et underskud på ca. 0,9 mio. kr. i 2018. Imidlertid gik en del af lejeudgifterne til SHS Ejendomme ApS, hvor den ovenstående konstruktion gav Sporvejshistorisk Selskab penge tilbage. Det medvirkede til at Sporvejshistorisk Selskab i samme regnskabsår havde et overskud på ca. 0,9 mio. kr. Museet og foreningen stod derfor under et med et beskedent underskud på 14.475 kr. Den samlede balance var på ca. 47,1 mio. kr., hvoraf anlægsaktiver stod for ca. 20,6 mio. kr. og kapitalinvesteringer i SHS Ejendomme ApS for ca. 23,7 mio. kr. Egenkapitalen var på ca. 34,2 mio. kr.[282]

Som et kuriosum kan det nævnes, at kørslen med hestesporvogn og hesteomnibus havde indtægter for 20.150 kr. og udgifter for 38.250 kr. i 2018. Der var således isoleret set et underskud, men det opvejes af, at der kommer flere besøgende de dage, hvor der køres med heste.[279][282] Til sammenligning var udgifterne til elektricitet til de elektriske sporvogne i øvrigt på 39.575 kr., selvom trafikken med dem er adskillige gange mere omfattende.[74][282]

Træf og kavalkader[redigér | redigér wikikode]

Sporvejshistorisk Selskabs første vogn, KS 437, indledte kavalkaden ved foreningens 50 års jubilæum i 2013.
100 års jubilaren FS 1 under kavalkaden på Strøget i 2013.

Nogle år er der blevet afholdt træf eller kavalkader på Sporvejsmuseet, typisk i anledning af jubilæer. Andre gange er jubilæer og begivenheder blevet markeret de relevante steder.

Første gang et jubilæum blev markeret med et større arrangement på Sporvejsmuseet var 15. oktober 1988, hvor man fejrede 125 års jubilæet for de første danske sporvogne. 17 sporvogne deltog i en kavalkade, der blev sat i gang af kulturminister Ole Vig Jensen. Desuden deltog HT Museum, Falck og Carlsberg med museumskøretøjer.[283][284] I weekenden 15.-16. august 1992 blev der arrangeret et bustræf. Ejerne af en række ældre og yngre busser mødtes til en kort udstilling på Rådhuspladsen i København, hvorfra der kørtes i optog til Sporvejsmuseet, hvor busserne var udstillet resten af weekenden.[285][286]

13. juni 1993 deltog motorvognen KS 437 på blokvogn i indvielsen af den sidste del af Vestmotorvejen mellem Ringsted, Sorø og Slagelse. Desuden havde Sporvejsmuseet fået blandt andet HT Museum til at komme med fire veteranbusser, som folk kunne få en tur med på den nye motorvej.[287] 9. juni 1994 var der et optog af ældre og nyere postkøretøjer fra Jystrup til Sporvejsmuseet med efterfølgende udstilling i anledning af udgivelsen af fire frimærker med sporvognsmotiver og et til fordel for Dansk Røde Kors.[288] 19. april 1997 markeredes 25-året for nedlæggelsen af den sidste sporvej i København ved, at tre sporvogne blev kørt på blokvogne ad linje 5's rute fra Husum til Formosavej i Sundbyøster med stop undervejs. HT-orkestret og et jazz-ensemble anført af Per Vadmand og Ole Bredberg underholdt undervejs.[289][290]

15. august 1999 afholdtes en kavalkade i anledning af 100 året for elektriske sporvogne med køreledning i Danmark. Kavalkaden blev sat i gang af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og omfattede 17 sporvogne, heraf 4 fra HT Museum. Kavalkaden fungerede rent praktisk ved, at de deltagende sporvogne kørte hvert 6. minut på normalsporsstrækningen. Enkelte vogne måtte dog tages ud af trafik, da det satte ind med tre timers styrtregn om eftermiddagen.[291][292][293] Ved det efterfølgende Medlemmernes dag-arrangement for medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab 21. august 1999 blev kavalkaden gentaget i form af en kortege.[294] 10. august 2002 blev der afholdt et træf med Volvo-busser i anledning af, at det var 50 år siden, at den første Volvo-bus med motor under gulvet blev sat i drift. Bussen med stel nummer 1 er i øvrigt Sporvejsmuseet egen, OB 10 fra Odense.[295]

I 2002-2003 indførtes A-busnettet i København, hvilket førte til nedlæggelse af flere gamle buslinjer, heraf nogle med en fortid som sporvognslinjer. 19. oktober 2002 var således sidste dag for linje 5, og i den anledning kørte Sporvejsmuseets KS 571 et par omgange på linjen, hvor der også var indsat flere ældre driftsbusser.[296][297] 24. maj 2003 gjaldt det linje 1, hvor KS 571 var ude at køre, inden linjen blev erstattet af en ny linje 15. Indimellem var den desuden opstillet foran Frederiksberg Rådhus sammen med fire andre busser.[298] En uge efter, 31. maj 2003, afholdtes Sporvejsmuseets 25 års jubilæum, hvor kulturminister Brian Mikkelsen satte gang i en kavalkade bestående af kørsel med 28 sporvogne og syv busser, heraf tre busser fra HT Museum. Desuden var der besøg af flere udrykningskøretøjer fra Falck Museet og Andelslandsbyen Nyvang. Arrangementet blev gentaget dagen efter, dog uden ministerbesøg.[299][300]

Sporvejshistorisk Selskabs 40 års jubilæum blev markeret på museet med en kavalkade med danske sporvogne 11. juni 2005, en med udenlandske sporvogne dagen efter og en med busser begge dage.[301][302][303] Weekenden før var der blevet reklameret for arrangementet ved, at fire af museets busser kørte mellem Brønshøj Torv og Husum Torv i København 4. juni 2005.[304][305] 7. maj 2006 kørte busserne KS 41 og KS 322 mellem Emdrup Torv og Buddinge Station i København i anledning af linje 43's 50 års jubilæum.[306][307] 7. september 2008 vendte KS 41 tilbage til sin gamle rute ad Frederiksberg Allé i København i anledning af arrangementet Golden Days. Her var der fokus på mellemkrigsårene med deltagelse af en række historiske køretøjer.[308]

100-året for indførelsen af motorbusser på Strøget i København blev markeret med en kavalkade med hesteomnibussen KO 17 og tre motorbusser på den nuværende gågade 13. juni 2013. Den ene af busserne, FS 1, stammede netop fra indførelsen i 1913. Kavalkaden blev fulgt op af et bustræf på Sporvejsmuseet 15. juni 2013 med deltagelse af 26 busser. Udover museets egne busser deltog der busser fra Bushistorisk Selskab, Busbevarelsesgruppen Danmark og tre busentreprenører.[309][310][311] Et par måneder senere markeredes 150 års jubilæet for de første danske sporvogne, da Ringsteds borgmester Niels Ulrich Hermansen satte gang i en større kavalkade på Sporvejsmuseet 31. august 2013.[312][313] 29. august 2014 kørte busserne KS 41, KS 772 og en nyleveret kollega en tur på linje 21 i anledning af linjens 80 års jubilæum, men det vakte dog ikke videre interesse.[314][315]

Den hidtil største kavalkade fandt sted 20. juni 2015 i anledning af Sporvejshistorisk Selskabs 50 års jubilæum. Her deltog 68 kørende enheder fordelt på 42 sporvogne, 24 busser, en trolleybus og en tårnvogn. I modsætning til tidligere kavalkade, hvor vognene typisk blev præsenteret efter alder, blev de her præsenteret i den rækkefølge, de var anskaffet af Sporvejshistorisk Selskab.[316][317] Ved Sporvejsmuseets 40 års jubilæum 26. maj 2018 valgtes en anden løsning, hvor der blev kørt tæt trafik med 33 forskellige sporvogne og 11 busser i løbet af dagen.[318][142]

Film- og tv-optagelser[redigér | redigér wikikode]

KS 327 medvirkede som linje 14 i Den forunderlige kvanteverden.
KS 772 kunne ses i Krøniken.

Sporvejsmuseet og dets sporvogne og busser har flere gange medvirket i forskellige film og tv-optagelser. Første gang var i 1976, da sporvognen KS 275 var en tur på ThorshavnsgadeIslands Brygge i København for at medvirke i en optagelse til den fællesnordiske tv-produktion Der var krig i verden om børns oplevelser under 2. verdenskrig.[319][320]

Senere medvirkede museets vogne i optagelser til flere spillefilm på Islands Brygge: Tro, håb og kærlighed (1984), Take It Easy (1985) og Dansen med Regitze (1989). Ved alle tre film benyttedes havnebanesporet på Reykjaviksgade, der var det eneste sted, hvor der stadig var et intakt spor med rilleskinner i gademiljø.[321][322][323] Til Take It Easy blev der dog også foretaget enkelte optagelser på Amagerbanens spor øst for Amagerbrogade.[322] Men da der ikke var nogen køreledninger over sporene, måtte vognene til de tre film gøres mobile på anden vis. Til de to første benyttedes motorvognen KS 361, der i forvejen var indrettet med et aggregat af hensyn til rangering. Ved Dansen med Regitze blev et mindre arbejdskøretøj indrettet med et lille transportabelt elværk. Den blev så forbundet med motorvognen KS 327 med en lang trækstang, så det kun var motorvognen, der kom med på filmen.[324]

På Sporvejsmuseet blev der optaget en scene til spillefilmen Den store badedag fra 1991, hvor de medvirkende tager sporvognen til stranden.[325] I 1991 var der desuden optagelser til tv-serien Mørklægning. Her medvirkede Kurt Ravn og Henning Jensen i scener til serien, der er baseret på Anders Bodelsens roman af samme navn, og som foregår i september 1944.[326][327] Ved samme lejlighed var der endvidere optagelser til tv-serien Kald mig Liva.[328] I 2000 blev der foretaget optagelser til spillefilmen Flyvende farmor, hvor en buschauffør spillet af Jesper Langberg drømmer om at køre sporvogn og får sit ønske opfyldt ved et møde med en af museets sporvogne.[329]

I 2002 blev der foretaget optagelser til de første afsnit af DR's tv-serie Krøniken, der foregår i 1949-1950. Her medvirkede ca. 50 af museets medarbejdere som statister. Til glæde for producenterne var deres sammensætning noget mere blandet, end det de var vant til fra castingbureauerne.[330][331] Da afsnittene blev sendt i januar 2004, blev der endvidere benyttet mange still-billeder fra museet i forbindelse med annoncering og omtale af serien. Museet fik desuden et seks minutters indslag i dokumentaren Bag om Krøniken.[332] Ved optagelser til yderligere afsnit af serien i 2005 var bussen KS 772 med på Dronning Louises Bro og Nordre Frihavnsgade i København.[333][334]

Hjemme på Sporvejsmuseet var der optagelser til dramadokumentaren Den forunderlige kvanteverden med Thomas Biehl og Martin Greis som Niels Bohr og Albert Einstein i 2013.[335][336] I 2018 blev de nye butikskulisser benyttet til at genskabe tidligere tider til brug for et klip til dokumentarserien Forsvundne arvinger.[337] Desuden skete der optagelser på museet til samme års tv-serie Sygeplejeskolen, der foregår i tiden efter anden verdenskrig.[338][339]

Sporvejsmuseet har desuden medvirket i en række reportager og andre tv-programmer, enten som tema eller som baggrund. Første gang var i 1979, da DR optog et program om elektrisk rock i Danmark i 25 år med Jørgen de Mylius som vært og popgruppen The Lollipops som hovedpersoner.[340] I 1982 fik museet et 12 minutters indslag i den bedste sendetid i programmet Nostalgi på skinner om veterantog og -sporvogne. Her blev der fortalt om museet, og flere af de aktive medlemmer blev interviewet.[341][342] Jørgen de Mylius vendte tilbage i 1989, da Hitlisten for maj/juni blev præsenteret på museet. Året efter var en sporvognstur på museet genstand for en pausefilm til DR's børneprogram Fjernsyn for dig.[343]

I 2001-2003 sendte Kanal København en serie på 18 programmer produceret af TV Frederiksberg om de københavnske sporvejslinjer, hvor der indledtes og afsluttedes med optagelser fra Sporvejsmuseet.[344] I 2004 præsenterede Jesper Theilgaard julevejret fra Sporvejsmuseet i DR's TV Avisen.[345] I 2013 sendte TV Øst et fem minutters indslag om Sporvejsmuseet i programserien Sommersted.[346] Samme år var et afsnit i Allan Mylius Thomsens dokumentarserie KøbenhavnerglimtKanal Hovedstaden helliget byen sporvejshistorie, og her indgik der også flere optagelser fra Sporvejsmuseet.[347] I 2017 blev Sporvejsmuseet præsenteret i et program produceret af TV København, der også blev sendt på Kanal Hovedstaden.[348]

Sporvejsmuseet har også selv været aktiv som producent i forskellig sammenhæng. I 1992 udgav man videobåndet Danske sporvogne - historie og otium i samarbejde med HT Museum. Her blev den danske sporvejshistorie gennemgået, før der blev rundet af med optagelser fra de to museer.[349] I 1994 forsøgte Sporvejsmuseet sig med et reklamespot på Kanal 2, men effekten af det kunne knap nok mærkes.[350] Sporvejsmuseet nuværende YouTube-kanal, SporvognDK, blev etableret i 2011.[351]

Presseomtale[redigér | redigér wikikode]

Erik Kjersgaard lagde mærke til de grønne omgivelser.
Nu kan man opleve noget så historisk som et dansk postkontor.

I tidens løb er Sporvejsmuseet blevet omtalt i pressen en række gange, enten ved særlige lejligheder eller i almindelighed. Nedenfor er gengivet nogle eksempler.

På den første åbningsdag for almindelige besøgende, 28. maj 1978, fik museet besøg af Ib V. Andersen fra Signalposten. Han var indledningsvis kritisk overfor ideen med, at de besøgende skulle køre med sporvogn til museet, da kapaciteten var for lav på dage med mange besøgende. Derudover var han dog positiv: "På den besøgende virker vognhallen med sine 6 remisespor og 1800 m² meget imponerende og veludført. (…) For sporvognenes vedkommende var kun en del af samlingen tilgængelig for publikum inde i hallen og på nogle korte skinnelængder udenfor. Men for undertegnede var der tale om et kært gensyn med flere af de gamle køretøjer, som man forhen lod sig befordre med på de københavnske sporvejsstrækninger." Om den fremtidige anlæggelse og færdiggørelse af normalsporede strækning hed det "Som sagt, tracéen er der, men der forestår et meget stort arbejde, inden man kommer så vidt. Dog! efter at have set, hvad Sporvejshistorisk Selskab hidtil har præsteret, er der vist ingen af de besøgende, der tvivler på, at også dette mål vil blive nået med tiden."[352]

I 1989 skrev Jørgen de Mylius i BT om genindførelsen af sporvogne men kom også ind på Sporvejsmuseet: "I morgen slår Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm på Midtsjælland portene op til en ny sæson. Frivillig arbejdskraft året igennem gør det muligt at følge dette stykke by-historie. (…) Indtil fornuften også sejrer herhjemme, må vi tage til Skjoldenæsholm for at køre i de sporvogne, der ikke bare var en gave til miljøet. De var også miljø i sig selv."[353]

I 1991 skrev historikeren Erik Kjersgaard i Weekendavisen om et besøg på museet: "Det kræver en smule omstilling. Når man lige ser bort fra de linier, der transporterede søndagsglade københavnere til Dyrehaven, forbinder vi veteraner vist udelukkende sporvogne med storbyens tætte gader og boligkvarterer. Kørsel mellem gule rapsmarker under forårsgrønne træer falder ligesom uden for stilen. Men børnene er sikkert ligeglade." Om de aktive hed det: "Man hjemtager med filatelistens hunger efter fuldkommenhed ikke bare danske sporvogne - også busser og trolleybusser. Man restaurerer med sergenters nidkærhed for reglementeret præcision - genskaber forsvundne typer, lokaliseret til sted, årstal og dato." Og afslutningsvis: "Det ville være beundringsværdigt, hvis de morer sig storartet. Og det bekræfter de fremtidsforskere, som hævder, at et kommende fritidssamfund vil blive nød til at udfylde fritiden med noget, der til forveksling ligner arbejde."[354][355]

I 1997 skrev HK's afdeling i Næstved i sit medlemsblad om deres deltagelse i julearrangementet året før: "Det var en kold weekend, men ved Sporvejsmuseet var der sørget for varmestuer, hvor en flok af frivillige stod for salget af gløgg og æbleskiver - og de havde travlt! Børnene kunne hilse på Julemanden, der delte pebernødder ud, og der var også gratis julekalendere til børnene. En del fædre/bedsteforældre fik julelys i øjnene, da de så sporvognene, og vi fik opfattelsen af, at mange måtte "slæbes" med hjem! En stor succes."[356]

I 2002 deltog Edith Rasmussen fra Jyllands-Posten og hendes familie i en tur med veterantog og -bus til Sporvejsmuseet. Om Sporvejsmuseet lød det: "Og her er alt, hvad der kan gøre sporvognsvenner bløde om hjertet. (…) Det var næsten rørende at se den veneration, som de ældre gæster havde over for de velholdte og velkørende sporvogne. De skinnende træpaneler blev strøget blidt, mens de gamle reklamer for Cirkel Kaffe og Valo blev studeret. (…) Når man har løst billet til museet, må man køre i sporvogn på den knap to kilometer lange bane, lige så meget man lyster. Vi tog et par stop med vognen fra Düsseldorf ind i Højbjerg Skov, hvor der forskellige steder er opstillet frokostborde og bænke. Her kunne vi sidde med vores æggemadder og nyde synet af de forskellige vogne, der kørte forbi."[357]

I 2013 var Line Vaaben fra Kristeligt Dagblad på besøg: "For vil man opleve fortidens sporvogne iscenesat med charme og stemning skal man tage til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm på Midtsjælland mellem Roskilde og Ringsted. Det er et eventyrligt sted, men man skal vide, at det findes, for man falder næppe over det. (…) Her er det som at træde ind i en tidslomme: Der er gamle plakatsøjler med reklamer for udgåede kaffemærker, der bliver spillet Liva Weel og Gustav Winckler i højtalerne, og alle medarbejderne som er frivillige sporvognsentusiaster går behørigt klædt i antikke uniformer og kasket. Og så er der sporvognene: I alle aldersklasser, nationaliteter, størrelser og farver. Nogle har træbænke, og enkelte har flere etager. For de generationer, der kan huske, hvordan det var engang, er det rørende. For dem, der er for unge til at have oplevet det, er det som at se en gammel film blive vakt til live."[358]

I 2017 var fotografen Anne Beth Witte fra Dit Ringsted på besøg: "Der kommer altid en sporvogn og en pige til. Sådan fristes man til at bryde ud i sang, når man besøger Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Når man så er færdig med at synge, får man lyst til at sige: Go home, Korsbæk på Bakken! (…) Udover at have et meget stort udvalg af historiske sporvogne og busser, som kan undersøges nærmere i Sporvejsmuseets store remise, så har museet også opbygget en museumsgade med det uofficielle navn Valby Langgade, hvor der hele tiden etableres stadig flere butiksudstillinger, som de så ud i 1940erne, 1950erne og 1960erne. Selv noget så historisk som et dansk posthus!""[359]

Præmieringer[redigér | redigér wikikode]

ML 74 fra Malmö ved Valby Gamle Remise.

I 1991 var Sporvejsmuseet blandt de første modtagere af Susåprisen, der var blevet indstiftet af Susålandets Initiativråd og Fonden af 28. februar 1970 til støtte for kulturelle formål. Prisen er et keramisk relief, der er udformet af Helle Jessen, og som symboliserer det område, Suså løber igennem. Det blev efterfølgende ophængt på Sporvejsmuseet. Tildelingen af prisen blev begrundet med, at "man ønsker på denne måde at bidrage til at fremhæve den energi og den pionerånd, der ligger bag opbygning og drift af museet samt de kulturhistoriske intentioner, som bærer initiativet."[360]

I 1996 blev Sporvejsmuseet tildelt Turistprisen for 1995 af Turist Marketing Vestsjælland. Den bestod af et diplom og en check på 10.000 kr. Ved overrækkelsen af prisen sagde formanden for Turist Marketing Vestsjælland, Hans Walther, blandt andet: "Jeres museum, der drives og udvikles alene ved frivillige foreningsmedlemmer i Sporvejshistorisk Selskab, har formået at opbygge en attraktion i vort område, som nu hører til de vigtigste på Vestsjælland. Med 22.000 gæster i 1995 blev Sporvejsmuseet amtets femte største besøgsmål, og attraktionen er under stadig udvikling senest med genopførelsen af den gamle Valby Remise. Medlemmerne af foreningen udviser en sjælden grad af entusiasme og har formået at opbygge en ægte og idérig attraktion af betydelig størrelse."[361]

I 2004 blev Sporvejsmuseet tildelt Sparekassen sparTrelleborgs Kultur- og Turistpris 2004 på 10.000 kr. Prisen var en påskønnelse af det store frivillige arbejde, der blev ydet til gavn for turistlivet på Midtsjælland.[362]

Ved Sporvejshistorisk Selskabs 40 års jubilæum i 2005 blev foreningen tildelt Svenska Spårvägssällskapet - Stockholmsavdelningens Hedersplakett. Plaketten, der blev ophængt på Sporvejsmuseet, består af en plade med et stykke skinne fra veteransporvejen Djurgårdslinjen i Stockholm. Desuden er der et par mindre skilte, hvor der står, at den er "tildelt for udmærkede indsatser"" og "40 enestående trafikmuseale år."[363]

I 2006 sammenlignede BT 24 danske besøgsmål for børnefamilier, herunder Sporvejsmuseet der sammen med Odense Eventyrpas (H.C. Andersens Hus, Den Fynske Landsby m.fl.) var de eneste, der opnåede de maksimale seks stjerner. Avisen skrev i en kommentar: "Her er der mange forskellige typer af aktiviteter. Hvis man sparer frokosten og selv tager mad med, er en sporvognstur med ungerne ved rattet hele dagen værd." Omtalen af rattet dækker formentlig over Malmö-vognen ML 74, der blev benyttet som skolevogn, og hvor vognstyrerens kontroller netop er udformet som et rat.[364]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Brochure for Sporvejsmuseet 2019, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 13. maj 2019.
  2. ^ a b Carstensen m.fl., s. 19.
  3. ^ a b c d e f Krog (2019), s. 40.
  4. ^ Krog (2019), s. 14.
  5. ^ a b Krog (2019), s. 36-39.
  6. ^ a b c d e f g h i j Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmarks Længste Museum af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. maj 2018. Besøgt 27. juni 2018.
  7. ^ a b Hvor finder jeg Danmarks længste museum?, Sporvejsmuseet. Besøgt 6. august 2018.
  8. ^ Margueritruten, Naturstyrelsen. Besøgt 21. juli 2019.
  9. ^ National cykelrute 6 Esbjerg - København, Waymarked Trails. Besøgt 14. juli 2019.
  10. ^ Munkevejen, besøgt 14. juli 2019.
  11. ^ E6 i Ringsted Kommune: Avnstrup - Alsted Mølle, Ud i naturen. Besøgt 21. juli 2019.
  12. ^ Linje 467, Din Offentlige Transport. Besøgt 6. august 2018.
  13. ^ Linje 240, Din Offentlige Transport. Besøgt 14. oktober 2018.
  14. ^ a b c d Oversigtskort over Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm tegnet af Erling Nederland i 2000, gengivet i Carstensen m.fl., s. 66-67 og Christen og Krog (2008), s. 24-25.
  15. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r Kort over Sporvejsmuseet, udført af Niels Bruus, 2017. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 21. juli 2019.
  16. ^ a b c Krog (2019), s. 13.
  17. ^ a b c d Velkommen til Skjoldenæsholm Golfcenter, Skjoldenæsholm Golfcenter, 2017.
  18. ^ a b Omkring museet, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 13. juni 2018.
  19. ^ Vandreture i private skove - Skjoldenæsholm skovene, revideret 2001.
  20. ^ Thorkild Ring Hansen i Palsbo og Søegaard (1990), s. 59-61.
  21. ^ Thinggaard (1998), s. 12-13, 16.
  22. ^ Thinggaard (1998), s. 13-14.
  23. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 13-14 og 80-81.
  24. ^ Thinggård (1998), s. 15-17.
  25. ^ Thorkild Ring Hansen i Palsbo og Søegaard (1990), s. 64-68.
  26. ^ Christensen og Hørsted, s. 4-5.
  27. ^ Ole Iskov i Palsbo og Søegaard (1990), s. 9-13.
  28. ^ Christensen og Hørsted, s. 5.
  29. ^ Mikael Lund i Carstensen m.fl., s. 11-15.
  30. ^ Christensen og Hørsted, s. 6-7.
  31. ^ Carstensen m.fl., s. 19-25.
  32. ^ a b Christensen og Hørsted, s. 7-8.
  33. ^ a b c Christensen og Hørsted, s. 8.
  34. ^ a b c Christensen og Hørsted, s. 9.
  35. ^ Christensen og Hørsted, s. 8-9.
  36. ^ a b Tre indvielser på Sporvejsmuseet af Søren Palsbo. BYtrafik 4/1993, s. 182-184.
  37. ^ Christensen og Søegaard (2005), s. 33.
  38. ^ Christensen og Hørsted, s. 10-11.
  39. ^ Odense-motorvognen færdigrestaureret af Svend Christensen. BYtrafik 5/1997, s. 183-194.
  40. ^ Christensen og Hørsted, s. 11-12.
  41. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 14-16, 22.
  42. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 14-15.
  43. ^ Nyt fra Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 5/2001, s. 247-248.
  44. ^ Carstensen m.fl., s. 34-43.
  45. ^ Carstensen m.fl., s. 42.
  46. ^ Alexandria tur - retur af Jørgen Krog, Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/2001, s. 163-196.
  47. ^ Jørgen Krog i Carstensen m.fl., s. 51-55.
  48. ^ Christensen og Hørsted, s. 13, 35.
  49. ^ HT-museet åbner, BYtrafik 5/1984, s. 211-215.
  50. ^ Historien omkring HT-Museets vogne, BYtrafik 5/2003, s. 207-214.
  51. ^ HT-samlingen på Sporvejsmuseet, BYtrafik 5/2013, s. 214-217.
  52. ^ a b Sporvejsmuseet får nye rammer af Jørgen Krog. BYtrafik 5/2014, s. 212-218.
  53. ^ Christensen og Hørsted, s. 16-17, 46.
  54. ^ a b Christensen og Hørsted, s. 22.
  55. ^ Christensen og Hørsted, s. 18.
  56. ^ Christensen og Hørsted, s. 20.
  57. ^ Christensen og Hørsted, s. 21-25.
  58. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 33. driftsår, 2010 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 3-6.
  59. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 34. driftsår, 2011 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2012. S. 6-7.
  60. ^ Christensen og Hørsted, s. 21-22.
  61. ^ Christensen og Hørsted, s. 23-24.
  62. ^ Christensen og Hørsted, s. 22, 25.
  63. ^ Christensen og Hørsted, s. 26-31.
  64. ^ a b Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 38. driftsår, 2015 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2016. S. 27-28
  65. ^ a b c Krog (2018), s. 29.
  66. ^ Krog (2017), s. 18-23.
  67. ^ Krog (2018), s. 18-23.
  68. ^ Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2014, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2015, s. 2, 4.
  69. ^ Sporvejshistorisk Selskabs regnskab for 2015, BYtrafik - Interne foreningsmeddelelser 2/2016, s. 2, 4.
  70. ^ a b Christensen og Hørsted, s. 26, 34.
  71. ^ Krog (2018), s. 18.
  72. ^ Christensen og Hørsted, s. 35.
  73. ^ Krog (2019), s. 22-24.
  74. ^ a b c d e f g h i j k Krog (2019), s. 14-15.
  75. ^ Christensen og Hørsted, s. 56-57.
  76. ^ a b Otte nye busser af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 2/2011, s. 58-66.
  77. ^ KS 1061, Sporvejsmuseet. Besøgt 2. juni 2018.
  78. ^ Christensen og Hørsted, s. 41, 57.
  79. ^ a b Christensen og Hørsted, s. 48.
  80. ^ Christensen og Hørsted, s. 49.
  81. ^ AD 1947, Sporvejsmuseet. Besøgt 2. juni 2018.
  82. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 34. driftsår, 2012 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk selskab, 2013. S. 24-29.
  83. ^ Christensen og Hørsted, s. 38-42.
  84. ^ Christensen og Hørsted, s. 49-52.
  85. ^ a b Christensen og Hørsted, s. 43.
  86. ^ FS Keifler, Sporvejsmuseet. Besøgt 2. juni 2018.
  87. ^ KS 101, Sporvejsmuseet. Besøgt 2. juni 2018.
  88. ^ NESA 31, Sporvejsmuseet. Besøgt 2. juni 2018.
  89. ^ Christensen og Hørsted, s. 44.
  90. ^ Christensen og Hørsted, s. 53.
  91. ^ Christensen og Hørsted, s. 52.
  92. ^ Christensen og Hørsted, s. 51, 58.
  93. ^ En italiener fra Ringsted af Jeppe Gaard. BYtrafik 3/1997, s. 90-93.
  94. ^ Thinggaard (1998), s. 91.
  95. ^ Thinggaard (1998), s. 96-97.
  96. ^ Christensen og Hørsted, s. 44-47.
  97. ^ Christensen og Hørsted, s. 46-47.
  98. ^ Christensen og Hørsted, s. 53-55.
  99. ^ Aarhus ledbus til museet, Sporvejsmuseet, 25. april 2012.
  100. ^ Thinggaard (1998), s. 11.
  101. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 26. driftsår, 2003 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2004. S. 8-9.
  102. ^ Foreningens museumsvogne, BYtrafik 2/1972, s. 45.
  103. ^ Fra én til syv af Svend Christensen. BYtrafik 1/2018, s. 14-17.
  104. ^ a b Restaureringsplan for sporvogne af Jørgen krog. BYtrafik 2/2017, s. 11-14.
  105. ^ a b Christensen og Hørsted, s. 62-63.
  106. ^ Bogievogn NESA 929 af Mogens Otto. BYtrafik 5/2009, s. 200-205.
  107. ^ Krog (2019), s. 24-25, 31-33.
  108. ^ a b c d Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 4. udgave, af Svend Christensen, Søren Palsbo og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 2-3. ISBN 87-87589-71-0
  109. ^ Det sorte tæppe lægges på af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 5/2017, s. 4-5.
  110. ^ a b Krog (2019), s. 13-14.
  111. ^ Krog (2018), s. 14.
  112. ^ a b Christensen og Hørsted, s. 12.
  113. ^ a b Ved årsskiftet af Mikael Lund. BYtrafik 1/2005, s. 5.
  114. ^ Svend Christensen i Carstensen m.fl., s. 61.
  115. ^ 21 elektriske år på Sporvejsmuseet af Søren Johansen. BYtrafik 4/1999, s. 175-176.
  116. ^ Midtbanen af Kurt Kristensen. Sporvejshistorisk Selskab, 2008. S. 19. ISBN 87-91109-16-7
  117. ^ Christensen og Hørsted, s. 11.
  118. ^ Cafevognen, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 13. juni 2018.
  119. ^ Sommer på Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 4/2009, s. 167.
  120. ^ a b Endestationer: Ejlers Eg af Per Søegaard. BYtrafik 3/1999, s. 102-105.
  121. ^ a b c Christensen og Søegaard (2005), s. 28.
  122. ^ Med museumsbus rundt om Valsølille Sø, brochure udgivet af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, juli 2018.
  123. ^ Krog (2019), s. 11.
  124. ^ Christensen og Hørsted, s. 21-22.
  125. ^ a b Krog (2017), s. 29-31.
  126. ^ Krog (2019), s. 29.
  127. ^ Krog (2018), s. 29-31.
  128. ^ Krog (2019), s. 14, 28.
  129. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 4-6.
  130. ^ a b Den Midtsjællandske Jernbane af Einer Hoff. BYtrafik 3/1977, s. 63-75.
  131. ^ Midtbanen af Kurt Kristensen. Sporvejshistorisk Selskab, 2008. S. 3. ISBN 87-91109-16-7
  132. ^ Midtbanen af Kurt Kristensen. Sporvejshistorisk Selskab, 2008. S. 13-19. ISBN 87-91109-16-7
  133. ^ Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 4. udgave af Svend Christensen, Søren Palsbo og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 2. ISBN 87-87589-71-0
  134. ^ a b c d Christensen og Krog (2008), s. 34.
  135. ^ a b c Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 4. udgave af Svend Christensen, Søren Palsbo og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 31-33. ISBN 87-87589-71-0
  136. ^ Hvor har vi det dog fra? af Svend Christensen. BYtrafik 5/2000, s. 230.
  137. ^ a b c d Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 2. udgave, 2. oplag under redaktion af Steen Kjær. Sporvejshistorisk Selskab, 1987. S. 31. ISBN 87-87589-56-7
  138. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 18. driftsår, 1995 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1996. S. 3-9.
  139. ^ Nyt fra Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 5/1998, s. 184.
  140. ^ 21 elektriske år på Sporvejsmuseet af Søren Johansen. BYtrafik 4/1999, s. 176-178.
  141. ^ Christensen og Krog (2008), s. 33.
  142. ^ a b c d e f g h Tidsmaskinen i Skoven af Thomas Hauerslev. Hauerslev.com, 20. juni 2018. Besøgt 27. juni 2018.
  143. ^ Christensen og Hørsted, s. 9, 36-37.
  144. ^ Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 6. udgave, af Svend Christensen og Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2008. S. 29. ISBN 87-91109-13-2
  145. ^ Krog (2019), s. 9.
  146. ^ Modelsporvejen på Sporvejsmuseet af Dennis Persson. BYtrafik 2/2010, s. 57-62.
  147. ^ Krog (2018), 8-10.
  148. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 33. driftsår, 2010 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 25-26.
  149. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 37. driftsår, 2014 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2015. S. 51.
  150. ^ a b Christensen og Hørsted, s. 65.
  151. ^ Bushallen tager form af Jørgen Krog. BYtrafik 2/2016, s. 56-57.
  152. ^ Velkommen i Bushallen - Sporvejsmuseets busudstilling, folder udgivet af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, juni 2017.
  153. ^ Krog (2018), s. 8-10.
  154. ^ Christensen og Hørsted, s. 33.
  155. ^ Endnu en stor flytning af Svend Christensen. BYtrafik 6/2018, s. 4.
  156. ^ Det blev sommer - og byggeriet flytter af Jørgen Krog og Morten E. Storgaard. BYtrafik 3/2016, s. 106-107.
  157. ^ Christensen og Hørsted, s. 60-61.
  158. ^ a b Hvor opbevarer man giraffer og elefanter? af Jørgen Krog. og Morten E. Storgaard. BYtrafik 4/2009, s. 151-52.
  159. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 79, 85.
  160. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 79-82.
  161. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 84.
  162. ^ a b c Christensen og Søegaard (2005), s. 37.
  163. ^ Christensen og Søegaard (2015), s. 36.
  164. ^ Sporvejsmuseets 28. sæson i gang af Svend Christensen. BYtrafik 3/2005, s. 102-103.
  165. ^ Christensen og Søegaard (2015), s. 37.
  166. ^ Hvor opbevarer man giraffer og elefanter? af Jørgen Krog. og Morten E. Storgaard. BYtrafik 4/2009, s. 163.
  167. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 31. driftsår, 2008 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2009. S. 36.
  168. ^ Christensen og Søegaard (2015), s. 38.
  169. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 35. driftsår, 2012 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 42.
  170. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 38. driftsår, 2015 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2016. S. 38-39, 49-51.
  171. ^ Krog (2017), s. 27, 33-34.
  172. ^ Endnu en stor flytning af Svend Christensen. BYtrafik 6/2018, s. 3-4.
  173. ^ Krog (2019), 26.
  174. ^ Krog (2019), s. 11-13.
  175. ^ a b c d e Krog (2018), s. 6-7.
  176. ^ Sporvogne og biler fra dengang, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 3. juli 2019.
  177. ^ Medlemmernes dag af Eilif Ahm-Petersen. BYtrafik 3/2018, s. 42-43.
  178. ^ Krog (2017), s. 6, 16.
  179. ^ Store veteraner, stjerner og jazz på Sporvejsmuseet, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 7. august 2018. Besøgt 10. august 2018.
  180. ^ Krog (2017), s. 6.
  181. ^ a b Julesporvognene kører til gensyn og nye oplevelser, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 22. november 2016. Besøgt 17. juli 2018.
  182. ^ Krog (2017), s. 7.
  183. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 28. driftsår, 2005 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2006. S. 3-4.
  184. ^ Krog (2018), s. 6.
  185. ^ Historie, Ruds-Vedby Garden. Besøgt 16. maj 2019.
  186. ^ a b c Takt og tone på museet, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 15. juni 2018.
  187. ^ Basie Trust Big Band, Per Vadmand. Besøgt 16. maj 2019.
  188. ^ Krog (2018), s. 13.
  189. ^ Krog (2019), s. 14-15.
  190. ^ Krog (2019), s. 13.
  191. ^ Krog (2019), s. 11-13.
  192. ^ Krog (2019), s. 11-12.
  193. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978, s. 17, 20. Sporvejshistorisk Selskab, 1979.
  194. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 8. driftsår, 1985 under redaktion af Hans Andersen og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1986. S. 16.
  195. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 13-14.
  196. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 23. driftsår, 2000 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2001. S. 13.
  197. ^ Christensen og Søegaard (2005), s. 35-36.
  198. ^ a b c d e f g h i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 34. driftsår, 2012 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk selskab, 2013. S. 24-29.
  199. ^ Sporvejsmuseet har fået Danmarks første kvindelige vognstyrere af Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/1981, s. 154-155.
  200. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 10. driftsår, 1987 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1988. S. 16-17.
  201. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 20. driftsår, 1997 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1998. S. 5-6.
  202. ^ Gæst nummer 1 million tog med sporvognen, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 14. juli 2016.
  203. ^ Krog (2019), s. 11-15.
  204. ^ Krog (2019), s. 7.
  205. ^ Krog (2019), s. 11.
  206. ^ Krog (2018), s. 15-16.
  207. ^ Downloads (pdf-Format), Sporvejsmuseet. Besøgt 3. august 2018.
  208. ^ Krog (2019), s. 8.
  209. ^ Krog (2018), s. 10.
  210. ^ Krog (2019), s. 9-10.
  211. ^ Nyt fra Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 2/2018, s. 4-5.
  212. ^ Historiske dage i Øksnehallen, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 11. august 2018.
  213. ^ Aktiviteter på Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 2/2019, s. 3.
  214. ^ Krog (2018), s. 15.
  215. ^ Krog (2018), s. 4-5.
  216. ^ 40 års vokseværk på Sporvejsmuseet, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 6. maj 2018.
  217. ^ Find vej på Sporvejsmuseet, FSK Orientering og Amager OK, 2018. Besøgt 3. august 2018.
  218. ^ Mikael Lund ved 4-5 min. i Sporvejsmuseet Sommeren 2017. Tv-program af Benny Haugshøj, TV København, 2017. Besøgt 3. august 2018.
  219. ^ SHS-formand Mikael Lunds tale ved jubilæumskavalkaden, BYtrafik 4/2005, s. 149.
  220. ^ 50 år i Chrich af Svend Christensen. BYtrafik 4/2009.
  221. ^ Med SHS til Wien og Bratislava af Svend Christensen. BYtrafik 4/2017, s. 22.
  222. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 52-59, 100-103.
  223. ^ Christensen og Søegaard (2005), s. 20-23, 45-47.
  224. ^ Christensen og Søegaard (2015), s. 24-25, 46-47.
  225. ^ Sporvejshistorisk Selskabs udgivelser, Sporvejsmuseet. Besøgt 26. juli 2018.
  226. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 55-57.
  227. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 29. driftsår, 2006 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2007. S. 22.
  228. ^ Christensen og Hørsted, s. 70.
  229. ^ Søren Johansen i Carstensen m.fl., s. 56.
  230. ^ Christensen og Hørsted, s. 3.
  231. ^ a b Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 37. driftsår, 2014 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2015. S. 46.
  232. ^ Christensen og Hørsted, s. 62-65.
  233. ^ a b En sporvognsmands erindringer - fra Københavns Sporveje af Ejnar Storgaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 90. ISBN 87-91109-09-4
  234. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 21.
  235. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 33. driftsår, 2010 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 17.
  236. ^ Christensen og Hørsted, s. 62.
  237. ^ Christensen og Krog (2008), s. 42.
  238. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 27. driftsår, 2004 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 4.
  239. ^ a b c Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 51.
  240. ^ Sporvogne, busser og nye venner, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 20. juni 2012.
  241. ^ Sporvejsmuseet indbyder: Unge i godt selskab, pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 31. juli 2013.
  242. ^ a b Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978, Sporvejshistorisk Selskab, 1979. S. 21.
  243. ^ a b Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 6. driftsår, 1983 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1984. S. 19.
  244. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 16. driftsår, 1993 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1994. S. 4.
  245. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 26. driftsår, 2003 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2004. S. 10.
  246. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 11.
  247. ^ Krog (2019), s. 42.
  248. ^ Christensen og Hørsted, s. 62-64.
  249. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 82.
  250. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978, Sporvejshistorisk Selskab, 1979. S. 4.
  251. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 2. driftsår, 1979, Sporvejshistorisk Selskab, 1980. S. 4.
  252. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 3. driftsår, 1980 under redaktion af Mikael Lund og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1981. S. 4.
  253. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 84-85.
  254. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 4. driftsår, 1981 under redaktion af Mikael Lund og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1982. S. 3.
  255. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 17. driftsår, 1994 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 38.
  256. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 18. driftsår, 1995 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1996. S. 38-39.
  257. ^ Christensen og Søegaard (2015), s. 36.
  258. ^ Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 21. maj 2019 af Jens Ahm, sporvejsmuseet.dk. Besøgt 6. juli 2019.
  259. ^ Jernbanelov, lov nr. 686 af 27. maj 2015 med senere ændringer, §§ 2, 40. retsinformation.dk, besøgt 10. juli 2019.
  260. ^ Bekendtgørelse om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift af veteranbane og kørsel med veterantog på veteranbane m.m., Bekendtgørelse nr. 25 af 11. januar 2018, § 1. retsinformation.dk, besøgt 10. juli 2019.
  261. ^ Bekendtgørelse om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift af veteranbane og kørsel med veterantog på veteranbane m.m., § 2.
  262. ^ Bekendtgørelse om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift af veteranbane og kørsel med veterantog på veteranbane m.m., §§ 17-20.
  263. ^ En god sæson nærmer sig sin afslutning af Svend Christensen. BYtrafik 6/2017, s. 6.
  264. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 2. driftsår, 1979, Sporvejshistorisk Selskab, 1980. S. 17.
  265. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 28-29.
  266. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 23. driftsår, 2000 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2001. S. 25.
  267. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 27. driftsår, 2004 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 25-26.
  268. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 28. driftsår, 2005 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2006. S. 26.
  269. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 32. driftsår, 2009 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2010. S. 24.
  270. ^ Krog (2019), s. 22.
  271. ^ Bekendtgørelse om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift af veteranbane og kørsel med veterantog på veteranbane m.m., § 12.
  272. ^ Krog (2019), s. 30.
  273. ^ Aktiviteter på Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 2/2019, s. 5.
  274. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 24-25.
  275. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 25. driftsår, 2002 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2003. S. 25.
  276. ^ Sommer på Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 5/1999, s. 220-221.
  277. ^ Et vognstyrerliv af John Kåre Bjørnson. BYtrafik 2/1994, s. 52.
  278. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 29. driftsår, 2006 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2007. S. 30.
  279. ^ a b c Resultatopgørelse og Balance 2017 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, vedlagt BYtrafik 2/2018.
  280. ^ Ved årsskiftet af Mikael Lund. BYtrafik 1/2018, s. 3.
  281. ^ Liste over godkendte foreninger, skat.dk. Besøgt 2. august 2018.
  282. ^ a b c d e Resultatopgørelse og Balance 2018 Sporvejshistorisk Selskab og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, vedlagt BYtrafik 2/2019.
  283. ^ Sporvogne i trængsel af Søren Palsbo. BYtrafik 6/1988, s. 251-253.
  284. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 11. driftsår, 1988. Sporvejshistorisk Selskab, 1989. S. 14-17.
  285. ^ Bustræf - et tilløbsstykke af Kurt G. Rasmussen. BYtrafik 5/1992, s. 202-205.
  286. ^ Christensen og Søegaard (2005), s. 32.
  287. ^ Linie 8 triumferede på motorvejen af Søren Palsbo. BYtrafik 4/1993, s. 180-182.
  288. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 17. driftsår, 1994. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 6-10.
  289. ^ Sporvognene vendte tilbage af Søren Palsbo. BYtrafik 3/1997, s. 83-86.
  290. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 20. driftsår, 1997 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1998. S. 3-6.
  291. ^ Århundredets sporvognskavalkade af Søren Johansen. BYtrafik 5/1999, s. 211-218.
  292. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 22. driftsår, 1999 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 5-8.
  293. ^ Christensen og Søegaard (2005), s. 35.
  294. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 22. driftsår, 1999 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 9.
  295. ^ Bustræf og flere nye vogne på Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 5/2002, s. 203-206.
  296. ^ 100 år med linienumre af Jesper Kiby Denborg. HT-nyt 11/2002, s. 8-9.
  297. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 25. driftsår, 2002 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 10.
  298. ^ Farvel til linie 1 af Ole Hansen. BYtrafik 4/2003, s. 172-174.
  299. ^ Sporvejsmuseets 25 års jubilæum af Svend Christensen. BYtrafik 3/2003, s. 107-115.
  300. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 26. driftsår, 2003 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2004. S. 17.
  301. ^ SHS-jubilæum på Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 4/2005, s. 147-153.
  302. ^ Sporvejsmuseets 28. sæson i gang af Svend Christensen. BYtrafik 3/2005, s. 103.
  303. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 28. driftsår, 2005 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2006. S. 14.
  304. ^ Sporvejsmuseets 28. sæson i gang af Svend Christensen. BYtrafik 3/2005, s. 103.
  305. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 28. driftsår, 2005 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2006. S. 6.
  306. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 29. driftsår, 2006 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2007. S. 9.
  307. ^ Christensen og Søegaard (2015), s. 35.
  308. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 31. driftsår, 2008 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2009. S. 7, 9.
  309. ^ Motoromnibusser i 100 år, BYtrafik 3/2013, s. 104-106.
  310. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 6-8.
  311. ^ 100-året for motorbusser i København markeret af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 20. juni 2013.
  312. ^ Kavalkade på Sporvejsmuseet, BYtrafik 5/2013, s. 215-217.
  313. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 8-10.
  314. ^ Sporvejsmuseet er blevet grundejer af Svend Christensen. BYtrafik 5/2014, s. 198-199.
  315. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 37. driftsår, 2014 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2015. S. 43-44.
  316. ^ Stor kavalkade på Sporvejsmuseet af Finn Hørsted. BYtrafik 4/2015, s. 170-176.
  317. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 38. driftsår, 2015 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2016. S. 4-6.
  318. ^ Sporvejsmuseet 40 år af Svend Christensen. Bytrafik 3/2018, s. 3-7.
  319. ^ Palsbo og Søegaard (1990), s. 20-21 og 82.
  320. ^ Sommeren 1944, BYtrafik 4/1976, s. 86-87.
  321. ^ Nyt fra Sporvejsmuseet af Per Søegaard. BYtrafik 2/1984, s. 73-75.
  322. ^ a b Gammel sporvogn i ny rolle af Søren Palsbo. BYtrafik 5/1985, s. 218.
  323. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 12. driftsår, 1989 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1990. S. 17.
  324. ^ To glemte vogne af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 32-33.
  325. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, Danskefilm.dk. Besøgt 12. januar 2018.
  326. ^ Gode dage på museet af Per F. Søegaard. BYtrafik 1/1992, s. 27.
  327. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 14. driftsår, 1991 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1992. S. 28.
  328. ^ Christensen og Søegaard (2005), s. 31.
  329. ^ Med sporvogne over Øresundsbroen af Svend Christensen. BYtrafik 4/2000, s. 176-177.
  330. ^ TV-optagelser og nye vogne på Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 4/2002, s. 155-156.
  331. ^ Krøniken - med sporvogne af Søren Johansen. BYtrafik 5/2002, s. 207-212.
  332. ^ Ved årsskiftet af Mikael Lund. BYtrafik 1/2004, s. 6.
  333. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 28. driftsår, 2005 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2006. S. 5-6.
  334. ^ Krøniken optagelser, sporvejsmuseet.dk, 22. maj 2005. Besøgt 8. juli 2018.
  335. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 36. driftsår, 2013 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2014. S. 5.
  336. ^ Rulletekster til Den forunderlige kvanteverden.
  337. ^ DR TV optager på museet af Erik Storgaard. Sporvejsmuseet.dk, 14. marts 2018. Besøgt 8. juli 2018.
  338. ^ Sygeplejerskolen, Danskefilm.dk. Besøgt 12. januar 2019.
  339. ^ Nyt fra Sporvejsmuseet af Svend Christensen. BYtrafik 1/2019, s. 5.
  340. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 2. driftsår, 1979 af flere forfattere. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. S. 12.
  341. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 5. driftsår, 1982 under redaktion af Mikael Lund og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1983. S. 12-13.
  342. ^ Nostalgi på skinner, Dansk Kulturarv. Besøgt 30. august 2018. Indslaget med Sporvejsmuseet begynder ca. 36 min. inde i programmet.
  343. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 12. driftsår, 1989 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, s. 14-16.
  344. ^ Christensen og Søegaard (2005), s. 36.
  345. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 27. driftsår, 2004 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 7.
  346. ^ Sommersted: Sporvejsmuseet, TV Øst, 26. juni 2013.
  347. ^ Københavnerglimt (69) – Sporgvogne i København, Kanal Hovedstaden. Besøgt 30. august 2018.
  348. ^ Sporvejsmuseet Sommeren 2017, Kanal Hovedstaden. Besøgt 30. august 2018.
  349. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 14. driftsår, 1991. Sporvejshistorisk Selskab, 1992. S. 17.
  350. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 17. driftsår, 1994. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 1-2, 18-19.
  351. ^ Om SporvognDK på YouTube. Besøgt 30. august 2018.
  352. ^ SHS - Indvielsen af sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm af Ib. V. Andersen. Signalposten 3/1978, s. 128-129.
  353. ^ Jørgen de Mylius i BT, 3. maj 1989. Citeret i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 12. driftsår, 1989 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1990. S. 14.
  354. ^ Sporvognsnostalgi af Erik Kjersgaard. Weekendavisen, 1990. Gengivet i BYtrafik 3/2009, s. 106-112.
  355. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 14. driftsår, 1991 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1992. S. 17.
  356. ^ Citat fra HK's Næstved-afdelings medlemsblad, gengivet i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 19. driftsår, 1996 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1997. S. 15.
  357. ^ Damptog, veteranbus og sporvogn af Edith Rasmussen, Jyllands-Posten. Gengivet i Bytrafik 5/2002, s. 214-217.
  358. ^ Sporvognsnostalgi i den midtsjællandske skov af Line Vaaben. Kristeligt Dagblad, 22. juni 2013.
  359. ^ Sporvejsmuseet – en historisk perle af Anne Beth Witte. Dit Ringsted, 18. oktober 2017.
  360. ^ For energi og pionerånd af Søren Palsbo. BYtrafik 5/1991, s. 225-226.
  361. ^ Turistpris til Sporvejsmuseet af Mikael Lund. BYtrafik 3/1996, s. 83-84.
  362. ^ Turistpris til Sporvejsmuseet af John B. Dyrkilde. Tipvognen 3/2004, s. 7.
  363. ^ Plakette opsat i Remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Besøgt 28. juli 2018.
  364. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 29. driftsår, 2006 under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2007. S. 6.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Bøger og hæfter
  • Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm gennem 25 år af Erik Carstensen, Svend Christensen, Jørgen Krog m.fl. Sporvejshistorisk Selskab, 2003. ISBN 87-91109-02-7
  • Museumskatalog for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 6. udgave af Svend Christensen og Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2008. ISBN 87-91109-13-2
  • Sporvejshistorisk Selskab 40 år 1965-2005 under redaktion af Svend Christensen og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. ISBN 87-91109-08-6
  • Sporvejshistorisk Selskab 50 år 1965-2015 under redaktion af Svend Christensen og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2015. ISBN 978-87-91109-25-6
  • Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 40 års jubilæum 1978-2018 Museumskatalog af Svend Christensen og Finn Hørsted. Sporvejshistorisk Selskab, 2018. ISBN 87-91109-29-9
  • Sporvejshistorisk Selskab 25 år 1965-1990 under redaktion af Søren Palsbo og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1990. ISBN 87-87589-62-1
  • Museumsvognene dengang - og nu af Kim Thinggaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1998. ISBN 87-87589-83-4
Årsberetninger mv.
  • Årsberetninger for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, udgivet af Sporvejshistorisk Selskab fra 1979 og frem.
  • Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 39. driftsår, 2016 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2017. ISSN 0106-6927
  • Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 40. driftsår, 2017 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2018. ISSN 0106-6927 ISSN 0106-6927
  • Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 41. driftsår, 2018 under redaktion af Jørgen Krog. Sporvejshistorisk Selskab, 2019. ISSN 0106-6927 ISSN 0106-6927
  • Løbende omtale i BYtrafik, medlemsblad for Sporvejshistorisk Selskab.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]