Danmarks Badminton Forbund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Danmarks Badminton Forbund (forkortet DBF) er det danske nationale forbund for badminton.

Organisationen repræsenterer 560 klubber og cirka 118.000 spillere og tegnes af en hovedbestyrelse, der består af tretten personer: Formand, næstformand, økonomiansvarlig, elite- og turneringsansvarlig, bredde- og udviklingsansvarlig samt en repræsentant for hver af de otte kredse, der geografisk dækker landet. De fem medlemmer af bestyrelsen, der ikke repræsenterer kredsene, vælges ved årlige repræsentantskabsmøder, hvor der også gennemføres beslutninger for badmintonsporten i Danmark. På repræsentantskabsmøderne deltager repræsentanter for alle organiserede badmintonspillere.

DBF står for driften af to elitecentre i henholdsvis Brøndby og Århus. Blandt trænerne på disse to centre er sportschef Finn Trærup-Hansen og tidligere topspillere som Morten Frost og Kenneth Jonassen. Derudover er forbundet ansvarlig for afholdelse af landsturneringer for klubhold og danmarksmesterskaber i single og double. Endelig arrangerer DBF internationale turneringer i landet, herunder BWF Super Series-turneringen Denmark Open og invitationsturneringen Copenhagen Masters.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]